Kontakt

Indhold
Formueulighed

Formuerne i resten af landet halter langt efter Nordsjælland

Formuerne er meget skævt fordelt på tværs af landet. Den gennemsnitlige formue er nemlig næsten seks gange større i Gentofte Kommune end i Langeland Kommune, og i flere end tre ud af fire kommuner er gennemsnitsformuen mindre end landsgennemsnittet. Det er især arbejdsmarkedspensionerne, der bidrager til at løfte den gennemsnitlige formue i de kommuner, hvor den er lavest.

Hovedkonklusioner

  • Den gennemsnitlige voksne danskers formue er på 2,1 mio. kr., men det tal varierer i høj grad på tværs af landets kommuner. Faktisk ligger gennemsnitsformuen i mere end tre ud af fire kommuner under landsgennemsnittet.
  • De største formuer findes i en række kommuner nord for København, hvor den gennemsnitlige formue er på op mod 7,4 mio. kr. pr. voksen. I de mindst velhavende kommuner er tallet derimod 1,3-1,4 mio. kr. pr. voksen.
  • De store forskelle findes også på medianformuen, altså for den typiske borger i kommunen. Medianformuen i top-3 kommunerne er over to mio. kr., mens den i bunden er godt en halv mio. kr.
  • Arbejdsmarkedspensioner løfter særligt de kommuner, hvor formuen er lavest. Hvis ikke pensionsformuen medregnes falder den gennemsnitlige nettoformue i de mindst velhavende kommuner til omkring halvdelen, mens arbejdsmarkedspensioner i de rigeste kommuner udgør en langt mindre andel af nettoformuen.

Om analysen

Vi har undersøgt, hvordan formuerne fordeler sig på tværs af landets kommuner. I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i nettoformuen, dvs. det beløb man ville stå med i hånden, hvis man solgte huset, bilen, aktier mv., hævede opsparingen og indfriede al gæld. Nettoformuen er oftest positiv, da de fleste voksne danskere har større værdier end gæld, men den kan også være negativ, hvis man har større gældsforpligtelser end værdier.

Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld, herunder realkredit- og banklån, SU-lån mv. Tallene i denne analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik om befolkningens formue- og gældsforhold. Datagrundlaget og fremgangsmåden er beskrevet til sidst i boksen.


Store geografiske forskelle i formuens størrelse

Den gennemsnitlige (og typiske) nettoformue varierer i høj grad på tværs af landets kommuner. Formuerne er i høj grad koncentreret i Nordsjælland og omkring København.

Figur 1 viser den gennemsnitlige nettoformue for voksne i hver kommune. De mørkeblå områder er de kommuner, hvor den gennemsnitlige nettoformue er på over tre mio. kr. pr. voksen, mens de lyseblå områder er de kommuner, hvor formuerne er mindre end halvanden mio. kr. pr. voksen.

Det er i kommunerne nord for København, i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommune, at man finder de største gennemsnitlige nettoformuer. Her er formuerne i gennemsnit på 5,4-7,4 mio. kr. pr. voksen.

Efter de tre højdespringere kommer en række nordsjællandske og storkøbenhavnske kommuner ind på listen over de største nettoformuer. Først på en 11. plads optræder den første jyske kommune, Aarhus Kommune.

De mindste gennemsnitlige nettoformuer finder vi en række kommuner, der er spredt på tværs af landet. Langeland og Lolland Kommune har de mindste gennemsnitlige nettoformuer, mens Læsø, Ishøj og Brøndby tager de næste pladser i rækken. I de fem kommuner er den gennemsnitlige nettoformue på omkring 1,3-1,4 mio. kr. pr. voksen.

Figur 1

Da der er forskel på alderssammensætningen i de enkelte kommuner, og der er en tydelig sammenhæng mellem alder og formue, er opgørelsen foretaget på baggrund af aldersstandardiserede vægte. Det betyder, at borgerne i hver kommune er vægtet på hvert alderstrin, så alderssammensætningen i hver kommune stemmer overens med landsfordelingen. Virkningen af denne korrektion på den gennemsnitlige nettoformue fremgår af Bilagsfigur 1.

Tabel 1 viser de ti kommuner, hvor den gennemsnitlige formue er størst. Som nævnt ovenfor, er de tre højdespringere Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommune. Det er også i disse tre kommuner, at man finder de største medianformuer. Det vil sige, at der ikke blot er tale om, at kommunernes gennemsnit trækkes op af få velhavende med meget store formuer, men at den typiske borger også har en stor formue. Medianformuen i de tre kommuner er over 2 mio. kr. Det kan sammenlignes med, at den typiske voksne dansker har en formue på ca. 936.000 kr., mens den laveste medianformue i en kommune er på ca. 541.000 kr. i Lolland Kommune.

Blandt de ti kommuner, hvor den gennemsnitlige formue er størst, finder vi kun kommuner i Nordsjælland og omkring København. Samtidig ligger gennemsnitsformuen i 76 ud af 98 kommuner under landsgennemsnittet. Det svarer til, at flere end tre ud af fire kommuner er under gennemsnittet, hvilket skyldes, at formuerne er meget ulige fordelt i Danmark, da formuen i høj grad er koncentreret i toppen.

Tabellen viser desuden nettoformuen ved forskellige percentilgrænser inden for hver kommune. Percentilgrænserne angiver, hvor stor en formue, det f.eks. kræver at indgå i den mest velhavende tiendedel i kommunen (p90). Det bemærkes, at percentilgrænsen for at indgå i den rigeste procent i en kommune (p99) er behæftet med større usikkerhed, da opgørelsen omfatter relativt få personer sammenlignet med opgørelsen på landsplan, og da en stor andel af formuen for denne gruppe udgøres af unoteret aktieformue, hvor værdien er udtryk for et skøn. Tallet bør derfor tolkes med forsigtighed.

Tabel 1

Pensionsformue løfter særligt kommuner i bunden af listen

Den gennemsnitlige nettoformue i kommunerne, hvor formuerne er mindst, løftes i høj grad af arbejdsmarkedspensioner.

Tabel 2 viser den gennemsnitlige nettoformue i hver kommune opdelt på formuekomponenter. Derudover viser tabellen, hvor stor en andel af nettoformuen, som pensionsformuen udgør. I Albertslund Kommune er den gennemsnitlige nettoformue ca. 1,4 mio. kr. Halvdelen, 722.000 kr., består af arbejdsmarkedspensionsformuen. Hvis ikke arbejdsmarkedspensionen medregnes i denne kommune, falder den gennemsnitlige nettoformue altså til omkring halvdelen. Det samme gør sig gældende for en lang række andre kommuner, hvor den gennemsnitlige nettoformue er i den lave ende.

I den anden ende af skalaen i de kommuner, hvor nettoformuerne er størst, har pensionsformuerne slet ikke samme betydning. I kommunerne Gentofte, Rudersdal og Hørsholm udgør arbejdsmarkedspensionerne 19-25 pct. af nettoformuen.

Arbejdsmarkedspensionerne har dermed stor betydning for de opgjorte formueforskelle mellem kommunerne, som mindskes af denne formuekomponent.

Tabel 2

Den gennemsnitlige voksne dansker har en nettoformue på 2,1 mio. kr.

Den gennemsnitlige voksne danskers formue er på over 2 mio. kr. Det fremgår af Tabel 3, hvor nettoformuen er opdelt i yderligere formuekomponenter.

Formuen består på aktivsiden først og fremmest af reale aktiver, hvoraf værdien af ejerbolig udgør størstedelen, mens øvrige reale aktiver udgøres af værdien af andelsbolig, fritidsboliger og investeringsejendomme samt biler. De reale aktiver er dog oftest finansieret med gæld, og derfor er friværdien lavere end den umiddelbare værdi. Et skøn for friværdien opnås ved at trække prioritetsgælden fra de reale aktiver.

Derudover indgår på aktivsiden også den finansielle formue, herunder bankindestående og værdipapirer, hvoraf unoterede aktier udgør en væsentlig andel – målt på gennemsnittet.

Passivsiden udgøres af gæld, hvoraf størstedelen er prioritetsgæld, hvilket omfatter kreditforeningsgæld og anden gæld med pant i fast ejendom. Den øvrige gæld dækker andre lån i pengeinstitutter samt forbrugslån, mens gæld til det offentlige bl.a. omfatter SU-lån, indefrosne ejendomsskatter og gæld til inddrivelse.

Nettoformuen før medregning af pensionsformuen er i gennemsnit på 1,3 mio. kr. Pensionsformuerne opgjort efter skat (størstedelen beskattes først på udbetalingstidspunktet) udgør ca. 0,8 mio. kr. i gennemsnit, og dermed lander den gennemsnitlige voksne danskers nettoformue på 2,1 mio. kr.

Tabel 3

Metode 

Sådan har vi undersøgt formueforskellene

Formueforskellene er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse. Statistikken er dels baseret på tredjepartsindberetninger om bankindestående, kursværdi af aktier og andre værdipapirer, pensionsopsparing og gæld samt estimerede værdier af ejerbolig, andelsbolig, sommerhus og bil. Derudover indgår den skønnede værdi af unoteret aktieformue.

Statistikkens opgørelsestidspunkt er pr. 31. december.

Nettoformuen består af aktiver, herunder de reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som indestående på bankkonti, værdipapirbeholdning mv., fratrukket passiver, herunder realkredit- og boliglån samt andre tredjepartsindberettede gældsposter. Derudover indgår pensionsformuen, hvor de dele af pensionsopsparingen, der først beskattes ved udbetalingen, skønsmæssigt fratrækkes 40 pct. for at korrigere for det forhold, at midlerne endnu ikke er blevet indkomstbeskattet.

Gæld til det offentlige, herunder gæld til inddrivelse, er medregnet i formueopgørelsen.

Formuen er delt ligeligt mellem de voksne i parfamilier, mens hjemmeboende børn på 18 år og derover indgår med deres egen formue i opgørelsen. Kun familier med fuldt skattepligtige voksne indgår i opgørelsen.

Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og formueopbygning. Derfor er opgørelsen af formuerne på kommuneniveau foretaget på baggrund af aldersstandardiserede vægte. Det betyder, at borgerne i hver kommune er vægtet på hvert alderstrin, så alderssammensætningen i hver kommune stemmer overens med landsfordelingen.

Danmarks Statistiks formue- og gældsopgørelse indebærer en diskretionering af meget store formuer i form af et loft over formuer på 1.000 gange interkvartilafstanden for personer over 18 år. Det betyder, at personer med formuer på over ca. 1,9 mia. kr. i 2021 har fået nedskaleret alle formuekomponenter proportionalt, så nettoformuen bliver enslydende med loftet. Diskretionering påvirker primært personer med meget store unoterede aktieformuer. Loftet over formuer betyder, at formueuligheden vurderes en smule lavere, end hvis der ikke havde været et loft (i størrelsesordenen 1½-2 pct.-point målt på top 1 pct. formueandel). Loftet er dog vurderet nødvendigt for at undgå indirekte identifikation af enkeltpersoners formue, når der laves detaljerede opdelinger af befolkningen.

Alle beløb er fremskrevet til 2023-niveau ved at fremskrive med den forventede udvikling i timefortjenesten i den private sektor på baggrund af Økonomisk Redegørelse marts 2023, Økonomiministeriet.


Bilag: Betydning af aldersstandardisering

Bilagsfigur 1