Kontakt

Indhold
Beskæftigelse

Rekord: Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere runder 180.000

Siden 2016 har der været en markant fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark, og antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde er højere end nogensinde før. Især indvandrerkvinder, der notorisk har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, er kommet i job. Mange ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men der har været en stigning i stort set alle brancher. Det er nu afgørende at investere i den aktive arbejdsmarkedspolitik, så vi ikke taber de seneste års positive jobfremgang under en potentielt forestående afmatning.

Hovedkonklusioner

  • Godt 180.000 ikke-vestlige indvandrere var i lønmodtagerbeskæftigelse ved udgangen af 2022. Det er det højeste nogensinde.
  • Beskæftigelsesfrekvensen er stagneret i løbet af 2022 og ligger nu på 75,3 pct. for personer med dansk oprindelse og 58,4 pct. for ikke-vestlige indvandrere. Forskellen på 16,9 procentpoint er historisk lav.
  • Det er især ikke-vestlige indvandrerkvinder, der er kommet i job. Denne gruppe er stort set den eneste befolkningsgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen fortsat er stigende.
  • Mange ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men fremgangen er forekommet i stort set alle brancher. Fra andet kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher.

Historisk høj beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere

Det går fortsat godt med at få ikke-vestlige indvandrere integreret på det danske arbejdsmarked. I fjerde kvartal 2022 var der godt 180.000 ikke-vestlige indvandrere i lønmodtagerjob i Danmark. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 34.000 personer siden nedlukningen i andet kvartal 2020.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling, da ikke-vestlige indvandrere og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder historisk set har været længere tid om at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter kriser. Mens beskæftigelsen har været stagnerende mod slutningen af 2022, er der risiko for, at den vil falde under en mulig afmatning i 2023. Det er derfor afgørende, at vi aktivt investerer i at fastholde de mange ikke-vestlige indvandrere i job og ikke taber de seneste års positive jobfremgang.

Figur 1

Historisk lav forskel mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere

Den positive udvikling skal ses i lyset af en stigende befolkning. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for både personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere, er den stagneret over de seneste tre kvartaler.

I fjerde kvartal var andelen af personer i et lønmodtagerjob 75,3 pct. for personer med dansk oprindelse og 58,4 pct. for personer med ikke-vestlig baggrund. Selvom det stadig er en væsentlig forskel er gabet markant indsnævret over de seneste seks år. I fjerde kvartal 2022 lå beskæftigelsesgabet mellem de to grupper på 16,9 procentpoint, hvilket er historisk lavt.

Det er desuden vigtigt at pointere, at der ses på lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen. Da der er en relativt høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere, der er selvstændige, vil lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen naturligt ligge lavere for denne gruppe. Det kan dog langt fra forklare hele gabet mellem personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund. Der er derfor stadig et potentiale for at optimere beskæftigelsesindsatsen og få integreret flere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet.

Figur 2

Især indvandrerkvinder er kommet i job

Beskæftigelsesfremgangen for ikke-vestlige indvandrere skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er steget til 54,8 pct. i fjerde kvartal 2022 og er nu hele 7,4 procentpoint højere end før coronakrisen. Til sammenligning er den 62,3 pct. for ikke-vestlige indvandrermænd, hvilket er 4,9 procentpoint højere end før coronakrisen. Fremgangen skyldes bl.a. at mange fandt job i social- og sundhedsvæsnet samt rengøringssektoren under coronakrisen, og det lader til, at en meget stor del har formået at fastholde deres job.

Ikke-vestlige indvandrerkvinder er dermed stort set den eneste befolkningsgruppe, hvor beskæftigelsesfrekvensen fortsat er stigende. Det er positivt og vidner om en sund udvikling i beskæftigelsessammensætningen. Selvom det er en god historie, er der stadig potentiale for at få flere med. Mens lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen var 54,8 pct. for ikke-vestlige indvandrerkvinder i fjerde kvartal 2022, lå den på 74,7 pct. for kvinder med dansk oprindelse.

Figur 3

Beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er også på et historisk højt niveau, men de nye tal for fjerde kvartal indikerer, at beskæftigelsen kan have nået sit toppunkt i denne omgang. Gennem hele 2022 har beskæftigelsesfrekvensen været stagneret for personer med dansk oprindelse. Det er vigtigt, at vi fastholder de mange, der er kommet i job under højkonjunkturen – især personer på kanten af arbejdsmarkedet, der er i højere risiko for at havne i langtidsledighed.

Figur 4

Fremgang i stort set alle brancher

Samlet set er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrermænd steget med godt 16.000 personer siden andet kvartal 2020, hvilket svarer til en stigning på 20,8 pct. Til sammenligning er lønmodtagerbeskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder steget med næsten 19.000 personer svarende til en fremgang på 26,7 pct.

Lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget i 18 ud af 19 brancher. Indvandrerkvinderne er primært blevet ansat i sundhed og socialvæsen, mens indvandrermændene i højere grad er blevet ansat i industrien og transport.

Tabel

Vigtigt at fastholde dem, der er kommet i job

Dansk økonomis tilpasning til en situation med lavere inflation vil sandsynligvis medføre lavere vækst den kommende tid. Derfor truer faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Den udvikling har det med at gå ud over de sidst ankomne og mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Ikke-vestlige indvandrere har historisk haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, men det er nu, vi har fat i dem, og så skal de fastholdes.

Hvis de glider ud af arbejdsmarkedet igen, er der en risiko for et tab af kompetencer. Jo længere en person står uden for arbejdsmarkedet, des større er tabet. En anden risiko ved arbejdsløsheden er, at man som arbejdsløs bliver modløs, hvilket kan mindske egen indsats for at komme tilbage. Den næste optur i dansk økonomi vil komme dårligere fra start, hvis de først skal motiveres og genvinde deres kompetencer.

Der bør derfor føres en beskæftigelsespolitik, der hjælper dem på kanten af arbejdsmarkedet gennem efteruddannelse og opkvalificering. Hvis vi formår at fastholde dem fra kanten af arbejdsmarkedet, vil det få næsten enhver arbejdsudbudsreform til at blegne.