Kontakt
Kontanthjælpsmodtagere kommer oftest i job i vikarbureauer
De senere års opsving på arbejdsmarkedet har skabt flere jobåbninger til personer på kontanthjælp. Dog får mange kontanthjælpsmodtagere job i konkjunkturfølsomme brancher som vikarbureauer. Dermed er deres tilknytning til arbejdsmarkedet sårbar i tilfælde af stigende ledighed.
Hovedkonklusioner
- Gennem det seneste år er 2,5-2,6 pct. af kontanthjælpsmodtagerne hver måned overgået til beskæftigelse. Det svarer til omkring 2.300 personer hver måned.
- Knap hver tiende af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, har fundet beskæftigelse i et vikarbureau. Derudover har mange fået job inden for enten restauration eller rengøring.
- Det seneste år har 5,5-6,0 pct. af kontanthjælpsmodtagerne arbejdet samtidig med, at de modtog kontanthjælp. Det er flere end tidligere og skyldes bl.a. indførelsen af 225-timersreglen i 2017.
- Blandt de kontanthjælpsmodtagere, som arbejder ved siden af, er der ligeledes flest ansat i vikarbureauer.
Pres på arbejdsmarkedet skaber jobåbninger til kontanthjælpsmodtagere
Gennem de senere år er beskæftigelsen steget måned efter måned, og det har skabt plads til, at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde.
Figur 1 viser overgangen fra kontanthjælp til beskæftigelse fra 2008 til 2022. Siden opsvinget lige før finanskrisen har andelen af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job fra én måned til en anden, ikke været højere end i dag.
Kontanthjælpsmodtagere kommer oftest i job i vikarbureauer
Tabel 1 viser, hvilke brancher kontanthjælpsmodtagerne særligt er beskæftiget i. Fra september 2021 til august 2022 var der i gennemsnit ca. 2.300 personer, der hver måned overgik fra kontanthjælp til beskæftigelse.
Blandt dem fandt knap ca. 220 et job i et vikarbureau svarende til hver knap hver tiende. Derudover fandt ca. 120 personer - svarende til ca. hver tyvende - om måneden beskæftigelse inden for restaurationsbranchen, og omtrent ligeså mange fik job i rengøringsbranchen.
Mere end 1 ud af 20 kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af
Lidt mere end fem pct. af kontanthjælpsmodtagerne det seneste år har arbejdet ved siden af. Det er et højere niveau end tidligere, og det skyldes bl.a. indførelsen af ”225-timersreglen” i 2017. Reglen stiller krav om, at kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af reglen, skal have mindst 225 timers beskæftigelse i løbet af et år. Formålet er at sikre, at kontanthjælpsmodtagere opfylder deres rådighedsforpligtigelse.
Kontanthjælpsmodtagere, der arbejder ved siden af, er oftest ansat i vikarbureauer
Når man ser på, hvor kontanthjælpsmodtagerne hyppigst arbejder ved siden af deres kontanthjælp, er topbrancherne gengangere fra Tabel 1.
Tabel 2 viser, at flest er ansat i vikarbureauer, men at der også er mange, der arbejder inden for restauration og rengøring.
Pres på arbejdsmarkedet betyder, at flere kontanthjælpsmodtagere får chancen
De senere års pres på arbejdsmarkedet og den deraf følgende mangel på arbejdskraft har betydet, at flere kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde. Det er interessant, at det især er inden for vikarbureauer, fordi det netop er en branche, der følger konjunkturerne tæt. Det betyder også, at mange af de kontanthjælpsmodtagere, som har fundet beskæftigelse, risikerer at miste jobbet, når de gode tider på arbejdsmarkedet vender, og ledigheden igen begynder at stige. Alligevel er det ikke spildt, at så mange kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde de senere år.
Vi ved af erfaring fra finanskrisen, at det øger chancen for at være i beskæftigelse permanent, hvis man først har haft foden inden for på arbejdsmarkedet.1 For at sikre, at flest muligt kommer godt og hurtigt tilbage i beskæftigelse efter en kommende tilbagegang i beskæftigelsen, bør lavkonjunkturen anvendes klogt.
Vi ved, at mange af kontanthjælpsmodtagerne har en kort uddannelsesbaggrund, og derfor bør det være en politisk prioritet at bruge tiden med lavere efterspørgsel på arbejdskraft på at opkvalificere dem, der kommer til at miste jobbet.
Mange kan have barrierer ift. at deltage i uddannelse, og der er derfor brug for nytænkning på opkvalificeringsfeltet. Det kunne f.eks. være at skrue på de økonomiske incitamenter til deltagelse i efteruddannelse eller mere målrettede indsatser. Uanset hvad skal flere deltage i opkvalificering under tiden på kontanthjælp. Det vil stille både dem og samfundet bedre, når der igen er job at få.
For dagpengemodtagere lavede man i 2020 en ordning, hvor ledige ufaglærte og faglærte kunne tage en erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpenge, hvis den pågældende uddannelse fremgik af positivlisten, der indeholder en række erhverv på faglært niveau, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.2 Man kunne overveje at indføre en lignende ordning for kontanthjælpsmodtagere, hvor de kan få økonomisk støtte til at uddanne sig. Det vil give bedre muligheder for den enkelte og en større og bedre uddannet arbejdsstyrke.
Kontanthjælpsmodtagere dækker i denne analyse over kontanthjælpsmodtagere, personer på uddannelseshjælp samt personer på integrationsydelse. Kontanthjælpsmodtagere mv. er udtrukket i den første hele uge i de enkelte måneder. Analysen er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, hvor der både ligger data for indkomsterstattende ydelser samt beskæftigelse. Dog er det således, at oplysninger om beskæftigelse er opgjort på måneder, og oplysninger om indkomsterstattende ydelser ligger på ugeniveau. Når en person er registreret som beskæftiget i en given måned, ved vi i princippet ikke, om personen har været beskæftiget i en del af måneden eller hele måneden. Vi ved derfor ikke med sikkerhed, om personen har været beskæftiget i den første hele uge i måneden, hvor vi udtrækker kontanthjælpsmodtagerne. Tallene skal derfor ses som indikatorer på udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der er/kommer i arbejde.
Beskæftigelse samtidig med kontanthjælp omfatter personer, der i den første hele uge i måneden modtager kontanthjælp (ekskl. løntilskud) og samtidigt har en beskæftigelsesmarkering i måneden. For at sortere til- og afgang til/fra kontanthjælp væk, ses der kun på de personer, der i den første hele uge i måneden før og efter også modtog kontanthjælp.
”Beskæftigelse måneden efter” omfatter personer, der i den første, anden og tredje hele uge i den efterfølgende måned ikke modtager indkomsterstattende ydelser og samtidigt har en beskæftigelsesmarkering i denne måned. Analysen er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 2210). Som følge af efterregistreringer kan antallet af beskæftigede i de seneste måneder blive opjusteret, når nye DREAM versioner offentliggøres. Tallene for de seneste måneder skal derfor ses som foreløbige.
- 1Arbejdsudbuddet er sandsynligvis højere, end politikerne tror | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk)
- 2https://star.dk/indsatser-og-ordninger/jobrettet-voksen-og-efteruddannelse-veu/uddannelser-for-ledige/ordninger-jobrettet-veu/uddannelsesloeft/midlertidig-ret-til-uddannelsesloeft-inden-for-mangelomraeder/
