Kontakt

Indhold
Unge uden uddannelse

Graden af uddannelse blandt unge er fortsat langt fra politisk målsætning

Det forventes, at ca. 14 pct. af de unge, som forlod grundskolen i 2021, vil stå uden uddannelse i 2029. Det er 4 procentpoint højere end den politiske 2030-målsætning. Der er dog tale om store forskelle mellem kommunerne.

Hovedkonklusioner

  • 14 pct. af de unge, som forlod 9. klasse i 2021, forventes at stå uden uddannelse i 2029. 

  • I nogle kommuner er den forventede andel uden uddannelse helt oppe på ca. 20 pct. Det gælder f.eks. i kommunerne Morsø, Lolland og Norddjurs.

  • Niveauet lever ikke op til den politiske målsætning om, at kun 10 pct. må stå uden uddannelse.

Flest unge forventes at stå uden uddannelse på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland

Børne- og Undervisningsministeriet har netop opdateret profilmodellen, som fremskriver den forventede uddannelsesadfærd for ungdomsårgange. Nærmere præcist kigger vi i denne analyse på det forventede uddannelsesniveau otte år efter, at de unge har forladt grundskolen.

Figur 1 viser, at 14 pct. af de unge, som forlod 9. klasse i 2021, forventes at stå uden uddannelse otte år efter afgang fra grundskolen. Det er højere end den politiske målsætning om, at højst 10 pct. af en ungdomsårgang må stå uden uddannelse, når de fylder 25 år. Dog forventes den årgang, som forlod grundskolen i 2021, at blive den årgang i profilmodellens historie, hvor flest opnår en uddannelse.

Figur 1

Mange ufaglærte unge i Morsø Kommune

Figur 2 viser andelen af unge i hver kommune, som forventes ikke at have afsluttet en uddannelse, otte år efter afgang fra 9. klasse i 2021. Jo mørkere farve en kommune har, des flere forventes at stå uden uddannelse.

Mens der i kommunerne nord for København forventes at være blot 7 pct. af en ungdomsårgang, der vil stå uden uddannelse, er billedet helt anderledes flere steder på Syd- og Vestsjælland samt i Nordjylland og Sydjylland.

I Morsø Kommune forventes 23 pct. af de unge at være ufaglært otte år efter 9. klasse. I kommunerne Norddjurs, Lolland og Vordingborg gælder det ca. 20 pct. af de unge. Også mere lokalt ses relativt store forskelle. Det gælder f.eks. nabokommunerne Albertslund og Vallensbæk, hvor hhv. 17 pct. og 10 pct. forventes at stå uden uddannelse.

Der er således store geografiske forskelle på, hvordan unge forventes at klare sig i uddannelsessystemet. De geografiske forskelle afspejler i øvrigt et sammenfald mellem kommuner, hvor der forventes at være en høj andel af unge uden uddannelse, og kommuner, der ligger relativt højt i statistikker over andre sociale problemer som f.eks. børnefattigdom og borgere på overførselsindkomst.

Figur 2

Unge uden uddannelse har komplekse udfordringer

Der er grund til politisk at sikre, at flere får en uddannelse. AE har tidligere vist, at mange unge uden uddannelse har komplekse udfordringer, f.eks. psykiske diagnoser, kriminalitet eller en opvækst med social slagside.1

For nogle af dem er det ikke umiddelbart muligt at uddanne sig i det ordinære uddannelsessystem. Derfor bør det sikres, at der også findes gode uddannelsesveje, som gør det muligt at uddanne sig på mere fleksible og rummelige vilkår. Det gælder både i det ordinære uddannelsessystem, men også på f.eks. FGU’en, som pt. er økonomisk udfordret.

  • 1https://www.ae.dk/analyse/2022-04-unge-uden-uddannelse-har-flere-problemer-end-manglende-uddannelse-og-beskaeftigelse