Kontakt

Indhold
Indkomstfordeling

Den gyldne procent af danskerne sidder på mere end ni procent af de samlede indkomster for første gang i årtier

Det er i den absolutte top, at indkomsterne er vokset mest over de seneste årtier. Den rigeste procent af danskerne sidder nu på mere end ni procent af de samlede indkomster - sandsynligvis for første gang siden 1970. Udviklingen er en væsentlig drivkraft bag den stigende ulighed i indkomster.

Hovedkonklusioner

  • Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst ca. 1,9 mio. kr. før skat svarende til ca. 160.000 kr. om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 mio. kr. før skat.

  • For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.

  • Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.

  • At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.

Om analysen

Bruttoindkomsten er den samlede indkomst før skat, hvilket adskiller sig fra f.eks. den disponible indkomst, der er indkomsten efter skat. Vi anvender det bredest mulige bruttoindkomstbegreb i denne analyse, der omfatter alle erhvervsindkomster fra løn inkl. pension, selvstændig virksomhed, honorarer mv., formueindkomster fra aktier, obligationer, andre værdipapirer samt imputeret afkast af egen bolig, private pensionsudbetalinger, offentlige overførsler samt modtaget børne- og ægtefællebidrag. Det er den individuelle og personlige indkomst, der måles på.


Den rigeste procent trækker ni procent af de samlede indkomster

Figur 1 viser hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som den rigeste procent af danskerne tjener. I 2021 var tallet 9,1 pct., hvilket set over de seneste årtier er udtryk for en ret væsentlig stigning.

I 2011 var det 7,0 pct. af bruttoindkomsterne, der gik til den rigeste procent, mens det blot var 6,5 pct., der gik til de allerrigeste i 2001, og 5,8 pct. i 1995.

Når den rigeste procents andel af de samlede indkomster i det seneste år udgør over 9 pct., skal det forstås sådan, at de sidder på ni gange så stor en andel af indkomstmassen, som gruppens størrelse i udgangspunktet berettiger til.

Figur 1

Opgørelsen strækker sig fra 1995 og frem, da der ikke findes et tilstrækkeligt grundlag til at opgøre de samlede bruttoindkomster for tidligere år. Tidligere undersøgelser på smallere indkomstbegreber har dog vist, at vi skal helt tilbage til 1950-1970 for at se et lignende niveau af ulighed målt ved topindkomstandelen.1

Derudover skal det bemærkes, at de umiddelbare indkomstforskelle før skat udjævnes en smule af vores progressive skattesystem. Indkomstandelen for den rigeste procent falder således fra 9,1 til 8,4 pct. i 2021, når den opgøres på baggrund af den disponible indkomst – altså indkomsten efter skat. Derudover betragtes indkomstulighed ofte fra familiernes perspektiv frem for de enkelte individer, hvilket reducerer topindkomstandelen yderligere til 7,1 pct., når den opgøres på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det er dog nærliggende at følge udviklingen målt på bruttoindkomstbegrebet, da vi derved kan følge den underliggende udvikling, hvor ændringer i skattesystemet og par- og familiedannelse ikke spiller ind.


160.000 kr. om måneden for at være blandt den rigeste procent af danskerne

Figur 2 viser grænseværdierne for bruttoindkomsten for at indgå i de forskellige indkomstgrupper. Det forudsætter en indkomst på mindst ca. 1,9 mio. kr. før skat, hvilket svarer til ca. 160.000 kr. om måneden, for at indgå i den rigeste procent af danskerne.

Tilsvarende kræver det en bruttoindkomst på mindst 1,0 mio. kr. før skat at være blandt de fem pct. rigeste danskere, mens de ti pct. rigeste danskere havde en bruttoindkomst på mindst 812.300 kr. før skat.

Figur 2

Metode: Sådan har vi undersøgt topindkomstandelen

Indkomstforskellene er analyseret på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstregister, der er baseret på tredjepartsindberetninger og den skattemæssige årsopgørelse.

Opgørelsen af den rigeste procents indkomstandel tager udgangspunkt i bruttoindkomsten, der er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pensionsindbetalinger, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, private pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Opgørelsen omfatter alle fuldt skattepligtige personer i Danmark på mindst 15 år. Afgrænsningen er identisk med Danmarks Statistiks til opgørelser af personindkomster.

Indkomsttal er fremskrevet til 2023-niveau på baggrund af forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse august 2022, Finansministeriet.

  • 1Jf. Figur 3.1: https://www.ae.dk/publikation/2021-09-fra-kriseaar-til-velfaerdssamfund-et-portraet-af-loenmodtagernes-vilkaar-gennem