Læs også
Arbejdsudbud
Lønmodtagerbeskæftigelsen er rekordhøj og nærmer sig tre millioner personer. Men Finansministeriet regner med, at den strukturelle beskæftigelse halter efter med 99.000 personer, hvilket er en...
Kontakt
Indhold
Offentlige finanser
Råderummet kan opjusteres med mindst fem mia. kr.
De nyeste tal for den faktiske beskæftigelse peger på, at den strukturelle beskæftigelse er endnu højere end tidligere antaget. Nøgletal peger på, at det er usandsynligt, at forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse, beskæftigelsesgabet, overstiger den tidligere rekord fra 2008, som Finansministeriet ellers vurderer det. Tager man udgangspunkt i beskæftigelsesgabet fra 2008 vil der være ca. fem mia. kr. ekstra i økonomisk råderum, som politikerne kan bruge på politiske prioriteringer. AE vurderer dog, at råderummet sandsynligvis er endnu større.
Hovedkonklusioner
- Den faktiske beskæftigelse for 2022 ser ud til at ende ca. 15.000 personer højere end i Finansministeriets prognose fra august 2022. Det giver et beskæftigelsesgab på omkring 114.000 personer i 2022 ifølge ministeriets skøn, svarende til 3,9 pct.
- Økonomiske nøgletal peger dog ikke i retning af, at beskæftigelsesgabet i dag skulle overstige den tidligere rekord fra 2008, som lå på 3,1 pct. af den strukturelle beskæftigelse.
- Antager man, at beskæftigelsesgabet bare har samme niveau som i 2008, er den strukturelle beskæftigelse undervurderet med 23.000 personer, og det giver ca. fem mia. kr. til råderummet. AE vurderer dog, at den strukturelle beskæftigelse kan være endnu højere.
Finansministeriets beskæftigelsesgab er højere end først antaget
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i december 2022, at den strukturelle beskæftigelse sandsynligvis er betydeligt højere, end det er opgjort i Finansministeriets prognose fra august 2022.1 Nye beskæftigelsestal peger nu på, at den strukturelle beskæftigelse er endnu højere end først antaget.
I prognosen fra august skønnede Finansministeriet, at den faktiske beskæftigelse for 2022 ville stige med 104.000 personer i forhold til 2021.2 Men i andet halvår af 2022 er beskæftigelsen steget så meget, at gennemsnittet for året ser ud til at ende på omkring 119.000 personer højere end 2021 ifølge AE’s skøn, jf. Figur 1.
Med den nye prognose bliver beskæftigelsesgabet for 2022 på 114.000 personer, hvilket er 15.000 personer højere end i fremskrivningen fra august 2022, som lå på 99.000 personer, jf. Figur 2.
Dermed er beskæftigelsesgabet ifølge Finansministeriet næsten 29.000 personer højere end rekorden fra 2008, hvor beskæftigelsesgabet var oppe på 85.000.
Hvad er strukturel beskæftigelse?
Finansministeriet vurderer løbende den strukturelle beskæftigelse, som er et beregnet nøgletal, der forsøger at beskrive den ”konjunkturneutrale beskæftigelse”. Forskellen mellem den strukturelle og faktiske beskæftigelse betegnes ”beskæftigelsesgabet”. Under højkonjunkturer vil den faktiske beskæftigelse være højere end det strukturelle niveau, og beskæftigelsesgabet vil dermed være positivt. Under en lavkonjunktur vil beskæftigelsesgabet omvendt være negativt.
Den strukturelle beskæftigelse defineres også som det niveau af beskæftigelse, som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling. Et højt (positivt) beskæftigelsesgab er tegn på, at økonomien er langt fra et konjunkturneutralt scenarie, og at priser og lønninger derfor vil stige, så beskæftigelsen falder tilbage til omkring det konjunkturneutrale niveau.
Tallet for den strukturelle beskæftigelse er centralt, da det er grundlag for at opgøre det økonomiske råderum, som rammesætter, hvor mange penge der politisk kan disponeres over i de kommende år. De offentlige budgetter styres og planlægges altså efter de strukturelle niveauer (den strukturelle saldo) frem for de faktiske indtægter og udgifter i et givent år, som kan svinge betydeligt fra år til år. Det er altså den strukturelle beskæftigelse, der bestemmer det finanspolitiske råderum, og ikke den faktiske beskæftigelse.
Der er dog betydelig usikkerhed omkring beregningen af den strukturelle beskæftigelse. Tallet kan ikke observeres direkte, men estimeres ud fra en række andre indikatorer.
Nøgletal modsiger Finansministeriets store beskæftigelsesgab
I procent af den strukturelle beskæftigelse svarer beskæftigelsesgabet til 3,9 pct. mod den tidligere rekord på 3,1 pct. fra 2008. Som vi har redegjort for i den nævnte analyse fra december, er der ikke indikationer på, at beskæftigelsesgabet i dag skulle være højere, end da presset på arbejdsmarkedet toppede op til finanskrisen. Der er således fortsat ingen tegn på en løn-prisspiral, som kunne indikere en overophedning. Selvom inflationen er høj, kan den stadig forklares af udefrakommende faktorer (priser på energi, fødevarer og andre importvarer), mens det indenlandske prispres er lavt, jf. Figur 3.
Ligeledes er kapacitetsudnyttelsen i industrien og serviceerhvervene ikke væsentligt højere end normalt, jf. Figur 4.
Råderummet vurderes at være mindst fem mia. kr. højere
På baggrund af ovenstående nøgletal antager AE - med et konservativt skøn – at det nuværende arbejdsmarked er overophedet i samme grad som op til finanskrisen.
Med nutidens størrelse på arbejdsmarkedet svarer dette til et beskæftigelsesgab på 91.000 personer.
Dermed vurderer AE, at den strukturelle beskæftigelse aktuelt er undervurderet med mindst 23.000 personer. Som tommelfingerregel giver et øget arbejdsudbud på 10.000 personer omkring 2,2 mia. kr. i øget råderum. Dermed vurderes det, at der er et øget finanspolitisk råderum på mindst fem mia. kr. årligt.
