Kontakt

Indhold
Arbejdsløshed / Ledighed

Lavtlønnede og ufaglærte er oftere ledige i forbindelse med jobskifte

Et jobskifte kan have forskellige årsager, alt efter hvilken gruppe man kigger på. For de ufaglærte og personer i bunden af indkomstfordelingen er et jobskifte oftere forbundet med ledighed sammenlignet med andre grupper. Det tyder på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end f.eks. akademikere. Derudover viser analysen, at det oftest er unge og lavtlønnede, der skifter job. 

Hovedkonklusioner

  • Blandt lavtlønnede og kortuddannede er jobskifter oftere forbundet med perioder med ledighed.
  • Hver fjerde af de lavestlønnede har skiftet job i løbet af det seneste år. Blandt de lønmodtagere, som ligger i den øverste halvdel af lønfordelingen, har kun ca. 15 pct. skiftet job det seneste år.
  • Blandt lønmodtagere mellem 25 og 39 år har mere end hver fjerde skiftet job det seneste år. Blandt de 60+-årige er det kun hver tiende.
  • Analysen understreger vigtigheden af et robust dagpengesystem, som holder hånden under de lønmodtagere, som berøres af ledighed.

Unge og lavtlønnede skifter oftest job

Et jobskifte kan have mange forskellige årsager. Nogle skifter job for at søge nye udfordringer, og andre skifter job, fordi de af den ene eller anden grund ikke kan blive i det job, de hidtil har haft. I denne analyse undersøges det, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der oftest skiftede job mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021.

Helt overordnet er der en tendens til, at unge og personer under uddannelse oftest skifter job. Eftersom unge er overrepræsenteret blandt f.eks. ufaglærte og lavtlønnede, er studerende og unge under 25 år udeladt fra analysen. Det er gjort for at sikre, at det ikke er de unge, som ofte ikke har etableret sig helt på arbejdsmarkedet, der driver resultaterne.

Figur 1 viser andelen af lønmodtagere, der har skiftet job det seneste år, fordelt på indkomstdeciler1 . Der tegnes et klart billede af, at andelen af lønmodtagere, der skifter job, falder med indkomsten. En fjerdedel til en femtedel af lønmodtagerne i bunden har således skiftet job, mens det gælder for omkring 15 pct. i den øverste halvdel af lønfordelingen. Denne tendens gælder på tværs af aldersgrupper dog med et højere niveau for de yngre grupper end for de ældre jf. Bilagsfiguren.

Figur 1

Udover at lavtlønnede oftere skifter job, er det også oftere forbundet med ledighed, end når højtlønnede skifter job. Det ses af Figur 2, som viser andelen af dem, som skifter job, der har været berørt af ledighed i løbet af samme periode.

Figur 2

I bunden af indkomstfordelingen har omtrent tre gange så mange af jobskifterne været berørt af ledighed som i toppen.


Ufaglærte er oftere ledige i forbindelse med jobskifte, men skifter ikke oftere job

På tværs af uddannelser er der stort set ingen forskel på, hvor ofte man skifter job, når der kontrolleres for forskellig alderssammensætning i grupperne, jf. Figur 3. Ser man nærmere på aldersgruppen 25-39 år, er der flest jobskifter blandt lønmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt lønmodtagere med erhvervskompetencer ses flest jobskifter for personer i aldersgruppen 25-39 år med en lang videregående uddannelse (LVU).

Figur 3

Når man i stedet undersøger, hvor mange der har været ledige i løbet af det år, de har skiftet job, er der store uddannelsesmæssige forskelle. Andelen af jobskifter, der har været ledige, falder med uddannelseslængden. Ufaglærte er således den gruppe, der oftest er ramt af ledighed i forbindelse med et jobskifte. Det fremgår af Figur 4, som også viser, at tendensen gælder inden for alle aldersgrupper.

Figur 4

Mange jobskifter kan være et udtryk for usikre ansættelser

Denne analyse viser, at nogle grupper langt oftere end andre er ledige mellem to job. Det indikerer, at et jobskifte sker af forskellige årsager alt efter, hvilken gruppe man kigger på.

Når ufaglærte og lavtlønnede langt oftere er ledige mellem to job, tyder det på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end f.eks. akademikere.  Både ufaglærte og lavtlønnede er også overrepræsenterede blandt atypisk ansatte som f.eks. deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvilket igen peger på, at de har et arbejdsliv på mere usikre vilkår.

Den danske arbejdsmarkedsmodel sikrer, at lønmodtagere, der mister jobbet, hjælpes godt videre – både ved at blive grebet økonomisk af et relativt solidt sikkerhedsnet, som mindsker de økonomiske konsekvenser ved ledighed, og gennem den aktive arbejdsmarkedspolitik, som kan hjælpe de ledige tilbage i job.

Når vi i denne analyse ser, at mange ufaglærte og lavtlønnede berøres af ledighed mellem to job, viser det også, at flexicuritymodellen bidrager til at mindske den ulighed i ansættelsesvilkår, som ses på arbejdsmarkedet i Danmark. Men analysen viser også, hvor vigtig dagpengedækningen er for store grupper på arbejdsmarkedet, fordi den skaber tryghed omkring levegrundlaget i det tilfælde, at man skulle miste jobbet.


Metode  

Sådan har vi gjort

I denne analyse ses på personer, der skifter arbejde fra 4. kvartal 2020 til 4. kvartal 2021. Kun personer, der indgår i BFL-registeret med mere end 40 timers arbejde for det samme arbejdssted, er medtaget. Et jobskifte er defineret som, at det 10-cifrede identifikationsnummer for det arbejdssted, man havde flest timer for 4. kvartal i året, har ændret sig året efter. Således indgår kun personer, der har været i beskæftigelse to år i træk.

Indkomsten er opgjort som timeløn ud fra BFL-registret, hvor det brede lønbegreb er anvendt. Decilerne er beregnet på denne timeløn for alle i beskæftigelse dét år. Personer, der er nye i beskæftigelse, indgår således i decilerne, men ikke i jobskifteanalysen. Analysens resultater er robuste over for, om man anvender deciler fra tidligere eller aktuelt job.

Ledighedstallene kommer fra DREAM-registeret. Vi har målt, om man har modtaget en ydelse under ledighedsdefinitionen mellem 4. kvartal i året og 4. kvartal året efter. Altså fra 1. til 3. kvartal året efter.


Bilag

Bilagsfigur
  • 1 Indkomsten er opgjort som timeløn ud fra BFL-registret, hvor det brede lønbegreb er anvendt.