Kontakt
Ikke-vestlige indvandrere strømmer i job
Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere har aldrig været højere end nu, og langtidsledigheden har aldrig været lavere. Som konsekvens er der historisk lille forskel mellem danskeres og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse.
Hovedkonklusioner
- Det har aldrig gået så godt som nu med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet. Ikke-vestlige indvandrere har en historisk høj beskæftigelsesfrekvens, når vi ser bort fra fordrevne fra Ukraine.
- Forskellen mellem ikke-vestlige indvandreres og danskeres beskæftigelsesfrekvens er historisk lille.
-
Langtidsledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere ramte et historisk lavt niveau i juli 2022, men steg en lille smule i august.
Rekordhøj beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere
Det går godt med at få ikke-vestlige indvandrere i job. Det viser Danmarks Statistiks seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i andet kvartal 2022. Her var 177.000 ikke-vestlige indvandrere i job, når vi ser bort fra flygtninge fra Ukraine. Det fremgår af Figur 1A. Det er en stigning på 19,3 pct. på tre år.
Fremgangen afspejler, at en stigende andel af ikke-vestlige indvandrere finder job. Således steg beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande til 58,6 pct. i andet kvartal 2022, når vi ser bort fra flygtninge fra Ukraine. Det er det højeste niveau i statistikkens historie, jf. figur 1B. Beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere (ekskl. ukrainere) er steget i 26 ud af de seneste 27 kvartaler, og i løbet af de seneste tre år er andelen steget med 7,7 procentpoint.
Til sammenligning lå beskæftigelsen blandt personer med dansk herkomst på 75,6 pct. i andet kvartal i år.
Fremgangen blandt ikke-vestlige indvandrere betyder, at beskæftigelsesforskellen mellem ikke-vestlige indvandrere (ekskl. ukrainere) og personer med dansk herkomst i andet kvartal 2022 faldt til 17 procentpoint, der er det laveste niveau i statistikkens historie. Det fremgår af Figur 2A. Beskæftigelsesgabet er faldet i 24 ud af de seneste 25 kvartaler. I figur 2A fremgår det, at denne positive beskæftigelsesudvikling er forekommet blandt både mænd og kvinder.
Ser man på beskæftigelsesgabet for personer med dansk oprindelse og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er udviklingen også positiv. Mange efterkommere kom i job i kølvandet på coronakrisen – bl.a. drevet af testindsatsen. I første kvartal 2022 var gabet reduceret til 10,5 procentpoint. I andet kvartal 2022 steg beskæftigelsesgabet en smule. Det er nu afgørende, at vi, i en tid hvor beskæftigelsen forventes at falde, formår at fastholde mange af de personer med ikke-vestlig i job.
Historisk lav langtidsledighed blandt ikke-vestlige indvandrere
Den positive udvikling er også tydelig, når vi ser på, hvor stor en andel af de ledige ikke-vestlige indvandrere der hænger fast i langtidsledighed. I de seneste tal fra august 2022 udgjorde langtidsledige 18 pct. af den samlede ledighed blandt ikke-vestlige indvandrere – altså godt en sjettedel. Niveauet steg under coronanedlukningerne, men faldt drastisk frem til juli i år, hvor langtidsledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere udgjorde 17,8 pct. af den samlede ledighed.
Niveauet i juli var det laveste niveau i statistikkens historie.
Langtidsledigheden har en tendens til at falde i perioder med et stort inflow til ledighed, f.eks. i starten af finanskrisen (2008) og efter flygtningekrisen i 2016. Når der kommer mange nye ind i ledighedskøen, udgør de langtidsledige en lavere andel. Det betyder omvendt, at langtidsledigheden begynder at stige ca. ti måneder efter et stort inflow til ledighed, når de ekstra personer i ledighedskøen begynder at tælle som langtidsledige. Det så vi f.eks. i 2009 og 2017.
I modsætning til lavpunkterne i 2009 og 2017, skyldes lavpunktet i juli 2022 et lavt antal langtidsledige og ikke et højt antal nyledige. Samtidig er det aktuelle niveau som sagt lavere end de laveste niveauer i 2009 og 2017. Det forstærker billedet af, at det går godt med at få ikke-vestlige indvandrere i job.
