Kontakt

Indhold
INTEGRATION

Flere børn med ikke-vestlig baggrund har forældre i arbejde

Siden foråret 2019 har flere børn med ikke-vestlig baggrund en forælder i arbejde. I første kvartal 2019 havde 55,1 procent af børn i alderen 0-18 år med ikke-vestlig baggrund mindst en forælder i arbejde. I første kvartal 2022 var andelen steget til 66,3 procent. Antalsmæssigt er der i dag cirka 13.000 flere børn i alderen 0-18 år med ikke-vestlig baggrund, der har mindst en forælder i arbejde. Det svarer til en fremgang på 18,8 procent fra første kvartal 2019 til første kvartal 2022.

Hovedkonklusioner

  • I første kvartal 2019 havde 55,1 procent af de 0-18-årige med ikke-vestlig baggrund, det vil sige indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mindst én forælder i lønmodtagerjob. I første kvartal 2022 var andelen steget til 66,3 procent, det vil sige. en stigning på 11,2 procentpoint på tre år.

  • Antalsmæssigt er der således i dag cirka 13.000 flere 0-18-årige med ikke-vestlig baggrund, der har mindst én forælder i arbejde sammenlignet med for tre år siden. Det svarer til en fremgang på 18,8 procent. 

Flere børn med ikke-vestlig baggrund har forældre i arbejde

AE har undersøgt, hvor mange 0-18-årige med ikke-vestlig baggrund, dvs. enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har forældre i arbejde. Vi har set på 0-18-årige første kvartal 2019 sammenlignet med føreste kvartal 2022, og vi har undersøgt, hvor mange, der har mindst en forælder, der er i lønmodtagerjob i de første tre uger af marts måned i året.

I første kvartal 2019 havde 55,1 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande til og med 18 år mindst en forælder i lønmodtagerjob. Den andel steg i første kvartal 2022 til 66,3 pct. Det er en fremgang på 11,2 procentpoint eller 13.060 flere personer. 

At 13.060 flere børn med ikke-vestlig baggrund har en forælder i job svarer til en fremgang på 18,8 pct.

Figur
Tabel

Stigningen i andelen af børn med ikke-vestlig baggrund, der har en forælder i job, er både sket blandt børn med en forælder og to forældre. Blandt børn, der har begge forældre, er stigningen primært sket i forhold til at begge forældre har et job. Det ses af bilagstabel 1-4.


Metode

Sådan har vi gjort.

Omfatter børn i alderen 0-18 år med bopæl i Danmark ultimo første kvartal 2022 og 2019, der er enten indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Det er opgjort om forældrene var i lønmodtagerjob i de første tre hele uger af marts måned hhv. 2019 og 2022 uden samtidig at modtage en ydelse. Bygger på Beskæftigelsesministeriets DREAM-database og lønmodtagerbeskæftigelsen. Man skal være i lønmodtagerjob i alle tre uger for tælle som værende i job. Personer i fleksjob, løntilskud eller på supplerende dagpenge vil ikke tælle med som værende i job. Der indgår ikke oplysninger om selvstændige.

Forældre er defineret som juridiske forældre. Det vil sige forældrene i juridisk forstand, dvs. enten biologisk eller adoptivforælder.

Børn, der ikke har oplysninger om nogle af forældrene er behandlet særskilt.


Bilag

Bilagsfigur 1
Bilagsfigur 2
Bilagsfigur 3
Bilagsfigur 4