Kontakt

Indhold
Faktatjek

500 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat – ikke 4.000

Det har været fremme i debatten, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat. Ifølge et nyligt svar fra finansministeriet er tallet 4.400. Af disse er det dog kun 500 – altså én ud af ni – der er ”klassiske” sygeplejersker.

Hovedkonklusioner

  • Af de 4.400 sygeplejersker, der betaler topskat, er kun 500 ”klassiske” sygeplejersker svarende til 1 ud 9.
  • 8 ud af 9 topskattebetalende sygeplejersker er enten ansat i det private, arbejder mere end fuldtid, har flere job, høj kapital indkomst, er selvstændige eller har en lederstilling.

  • Kun 1 ud af 50 ”klassiske” sygeplejersker betaler topskat.

Én ud af ni topskattebetalende sygeplejersker er ”klassisk” sygeplejerske

Det har været fremme i debatten, at 4.000 sygeplejersker betaler topskat. Ifølge tal fra Finansministeriet er det nærmere bestemt 4.400 sygeplejersker, der betaler topskat, hvilket svarer til otte pct. af alle sygeplejersker. Af disse er det dog kun 500, der er ”klassiske” sygeplejersker. De resterende 3.900 sygeplejersker, som betaler topskat, er enten ansat i det private, har bijob, er selvstændige, modtager honorarer, har en høj kapitalindkomst, arbejder mere end fuldtid eller er ledere.

Figur 1 opdeler de 4.400 sygeplejersker, som betaler topskat efter, hvor de er ansat, om de arbejder mere end fuldtid eller er ledere, og om de har andre indtægtskilder, som kan påvirke deres topskattebetaling.1  Figuren viser, at 600 primært arbejder i det private, mens yderligere 800 primært arbejder i det offentlige, men har bijob i det private, og 700 har bijob i det offentlige. Af de resterende er 300 selvstændige og 200 er modtagere af honorarer. Af de topskattebetalende sygeplejersker, som arbejder i det offentlige og ikke har bijob, er selvstændige, eller har modtaget honorarer, arbejder 600 mere end fuldtid, 700 er ledere, og 100 har en kapitalindkomst på over 50.000 kr.2

Dermed er er der kun 500 topskattebetalende ”klassiske” sygeplejersker – altså offentligt ansatte sygeplejersker, der ikke er ledere eller har et bijob, ikke arbejder mere end fuldtid og ikke har andre lønindtægter eller høje kapitalindkomster. Det svarer til, at det er to procent – altså 1 ud af 50 – af de ”klassiske” sygeplejersker, der betaler topskat.

Figur

Tabel 1 opdeler, ligesom Figur 1, antallet af topskattebetalende sygeplejersker på undergrupper.

Tabel

Metode: Sådan har vi gjort

Beregningerne er foretaget på baggrund af Lovmodellens datagrundlag i 2019 fremskrevet til 2023.

Sygeplejersker er afgrænset ud fra den arbejdsfunktion, hvorfra personen har den største lønindkomst i løbet af året. Ligeledes er primær sektor defineret som den sektor, hvorfra personen har den største lønindkomst i løbet af året. Selvstændige er defineret som personer, der havde overskud af egen virksomhed i året. En person er defineret som havende bijob, hvis personen i løbet af året har haft flere lønmodtagerjobs på samme tid. Ledere er defineret som personer der har jobstatus 3 (”Ledere på overordnet niveau og mellemniveau”) eller 4 (”Ledere af gruppeledere, herunder personer beskæftiget med ledelsesarbejde, hvor de underordnede omfatter ledere med job-status 3 eller 4”) i lønstatistikken. Personer, der arbejder mere end fuldtid, er defineret som personer, der har arbejdet mere end 1.924 timer i løbet af året.

For sammenlignelighed er tallene kalibreret til FIU-svar 384 (2021-2022), besvaret 9. september 2022, som finder, at der er 4.400 sygeplejersker, som betaler topskat.

  • 1Figuren skal læses fortløbende, således at populationen løbende bliver mindre i takt med at kategorierne løbende trækkes fra. Fx bliver de 800 der har bijob i det private taget ud fra en population på 3.800 personer (de 4.400 topskattebetalende sygeplejersker, minus de 600 der er ansat i det private) - se også tabellen.
  • 2Kapitalindkomst over 50.000 kr. er medtaget, da kapitalindkomst over 47.400 kr. tæller med i topskattegrundlaget (2022).