Kontakt

Indhold
Konjunkturudvikling

Prognose: Fra coronadyb til flyvende genopretning til inflationslussing

Dansk økonomi er ved at tilpasse sig en situation med høj inflation, hvilket vil medføre lavere vækst den kommende tid. Til gengæld har beskæftigelsen aldrig været højere, og fordi mange er kommet i job, står dansk økonomi rimeligt rustet til den kommende afmatning. Særligt vigtigt er det, at langtidsledigheden er faldet, og vi derfor har fået endnu flere udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Dem skal vi holde fast i under afmatningen.

Hovedkonklusioner

  • Højkonjunkturen lakker mod enden affødt af udefrakommende prisstigninger. Væksten i BNP ventes at være 2,8 pct. i 2022, 1,5 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024.
  • Arbejdsmarkedet er fortsat i god gænge, men der er tegn på afmatning, og beskæftigelsen er ofte det sidste, der vender. Samlet forventes beskæftigelsen at stige med 95.500 personer i 2022, falde med knap 1.000 personer i 2023 og stige med 16.000 personer i 2024.
  • Samtidig forventes antallet af bruttoledige at blive 75.000 i 2022, stigende til 84.000 i 2023 og 87.000 i 2024.
  • Forbrugerpriserne forventes at stige 7,3 pct. i 2022, hvorefter stigningen ventes at aftage til 3,5 pct. i 2023 og 1,1 pct. i 2024.
  • Vi har set et stort ryk af folk, der tidligere ikke havde eller kun sporadisk havde tilknytning til arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse. Det skal vi holde fast i blandt andet ved hjælp af opkvalificering, efteruddannelse mv.

Resume: Vi har fået mange med – nu skal de fastholdes i en periode med lavere vækst

Lige som dansk økonomi for alvor havde fået luft under vingerne efter coronapandemien, begyndte inflationen at stige. Inflationen ligger nu så højt, at det har påvirket BNP, og dansk økonomi står over for en afmatning, og i yderste konsekvens måske endda en egentlig recession.

Væksten igennem 2022 bliver meget svag

Vi forventer, at væksten i BNP for hele 2022 bliver 2,8 pct. Det er ensbetydende med, at væksten fra slutningen af 2021 til slutningen af 2022 bliver -0,4 pct. – altså at dansk økonomi går tilbage igennem 2022. Afmatningen skyldes primært den høje inflation, der gennemsyrer det meste af økonomien, og vi forventer, at BNP vokser 1,5 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024.

Figur 1

Beskæftigelsen er fortsat høj – og stigende

Vi forventer, at den private beskæftigelse stiger 91.000 personer i 2022 i forhold til 2021. Det betyder, at beskæftigelsen vil falde svagt resten af året. Derefter vil stigningen blive markant mindre med en forventet stigning på 4.000 personer i 2023 og 15.000 personer i 2024.

Figur 2

Ved slutningen af en højkonjunktur er beskæftigelsen for det meste den sidste faktor, der vender. Det sker, da virksomhederne vil holde fast på arbejdskraften, når deres omsætning mindskes, da de ikke ved, om det er permanent eller midlertidigt. Det kan være relativt dyrt at fyre for at skulle hyre ind igen kort tid efter, hvorfor virksomhederne vil holde fast i deres arbejdskraft, indtil de ikke kan betale regningerne længere, eller til de er sikre på, at omsætningsnedgangen er mere permanent. Omvendt er beskæftigelsen også den sidste faktor til at stige, når økonomien vender næsen opad igen.

Dertil kommer, at aktiviteten i dansk økonomi har været meget ujævn under corona. Det betyder, at forskellige dele af økonomien er i forskellige faser af genopretningen efter corona. Særligt serviceerhvervene har stadig fremgang, og da de er mere arbejdskraftintensive end de øvrige erhverv, kan dette være med til at hive den samlede beskæftigelse op, selvom andre dele af økonomien er begyndt afmatningen.

Langtidsledigheden falder fortsat trods større og større arbejdsstyrke

Den rekordhøje beskæftigelse har medført, at ledigheden også er faldet. Særligt er langtidsledigheden faldet og er nu knap en tredjedel under niveauet før coronapandemien. Langtidsledigheden er nu nede på niveauet fra første halvår 2008 og dermed ikke langt fra rekorden. Siden 2008 er arbejdsstyrken vokset med over 200.000 personer, og alligevel er langtidsledigheden næsten lige så lav.

Vi forventer, at bruttoledigheden bliver på 75.000 personer i 2022, stigende til 84.000 personer i 2023 og 87.000 personer i 2024. Langtidsledigheden forventes at blive 16.000 personer i 2022, stigende til 17.000 personer i 2023 og 19.000 personer i 2024.

Højkonjunkturen har dermed medført, at mange, der ellers havde en dårligere - eller slet ingen – tilknytning til arbejdsmarkedet, er kommet i beskæftigelse med alle de fordele for både den enkelte og samfundet, som det resulterer i. Det gælder både de langtidsledige, men også en række kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere. Dem skal vi have fastholdt, når afmatningen i økonomien for alvor sætter ind.


Nøgletal: Fra coronadyb til flyvende genopretning til inflationslussing

Dansk økonomi er blevet ramt af en række hårde slag de seneste to et halvt år. Først ramte coronapandemien, som dansk økonomi efterfølgende kom flyvende ud af. Under den økonomiske genopretning, der kom lidt i hop på grund af gentagne nye behov for indskrænkninger i den økonomiske aktivitet, opstod højere energipriser, der blev efterfulgt af krig i Ukraine, som skubbede yderligere på energipriser og inflation. Hertil kom generelle forsyningsproblemer for importerede varer. Det er alt sammen faktorer, der påvirker opgørelsen af økonomien, og hvis effekter kan ses i statistikkerne.

Den enkeltstående faktor, der påvirker aktiviteten i økonomien mest i dag, er den høje inflation. Inflationen var i juli 2022 den højeste i 39 år. At inflationen er så høj, skyldes en række ting. En stor del af inflationen skyldes høje energipriser. Energipriserne er steget voldsomt over det seneste år som følge af øget efterspørgsel på bagkant af coronapandemien, mindre udbud som følge af usædvanlige vejrforhold, og mere usikkerhed som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Dertil kommer høje priser på uforarbejdede fødevarer som korn, der også er steget voldsomt som følge af invasionen, da Ukraine er en stor eksportør af netop korn.

Inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer, oftest benævnt kerneinflationen, er dog også steget, og lå i juli 2022 på det højeste niveau siden slut 80’erne. Det skyldes indirekte de høje energipriser, da virksomhederne har sat prisen op på deres varer og tjenester, da virksomhedernes omkostninger er steget – f.eks. fordi deres energiregninger er blevet større. Dertil kommer, at der har været store problemer med at få varer eller dele af varer til input i produktionen hjem, hvilket også har øget prisniveauet.

Samlet set kan den høje kerneinflation forklares med stigninger i importpriserne. Det fremgår af Figur 3. Der er således ikke tegn på, at priserne aktuelt hæves uden bund i enten energi eller import.

Figur 3

Den høje inflation, som vi ser, påvirker aktiviteten i økonomien. Ved invasionens start viste vi i en analyse, at de høje energipriser, som invasionen medførte, ville mindske væksten i BNP med ét procentpoint.

Vi forventer, at prisstigningerne vil løje af i fra starten af 2023, hvormed væksten i forbrugerpriserne ventes at blive 7,3 pct. i 2022, faldende til 3,5 pct. i 2023 og 1,1 pct. i 2024.

Figur 4

Den aktuelle økonomiske situation er naturligvis påvirket af det alt sammen. I 2021 steg BNP med 4,9 pct. i forhold til 2020, men faldt så 0,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til første kvartal 2022. Væksten er dermed aftaget i første kvartal. Væksten resten af året forventes at være meget afdæmpet, primært på grund af den høje inflation og forsyningskædeproblemerne. BNP-væksten forventes dermed at blive 2,8 pct. i 2022, faldende til 1,5 pct. i 2023 og 1,6 pct. i 2024, hvilket fremgår af Tabel 1. Lander BNP-væksten på 2,8 pct. i 2022, svarer det til, at BNP i fjerde kvartal 2022 er 0,4 pct. mindre end i fjerde kvartal 2021.

Tabel 1

Det er naturligvis forbundet med en stor grad af usikkerhed om særligt tre faktorer. For det første er der usikkerhed omkring, hvorvidt Rusland vil lukke for gassen til EU. I det tilfælde vil dansk økonomi blive endnu hårdere ramt – både via eksporten til EU, der er relativt afhængig af russisk gas, og via egne gasafhængige virksomheder, der i sidste ende kan være nødt til at lukke produktionen, hvis gas ikke kan fremskaffes.

Dertil kommer de nuværende problemer med forsyningskæderne, da havne – særligt i Kina – lukkes ned ved coronaudbrud, hvormed varer ikke kan komme ud fra havnene og skibe ikke kan laste fra og sejle videre. Det har givet store problemer i hele Europa og er en medvirkende årsag til den høje inflation. Hver anden industrivirksomhed siger i tredje kvartal, at deres produktion er begrænset som følge af mangel på materialer og eller udstyr. Det er et fald fra andet kvartal, og det tyder derfor på, at problemerne er ved at løsne op.

Den sidste faktor, der kan ramme økonomien hårdere end ventet, er de stigende renter. Renterne har været ultralave de seneste mange år, da inflationen har været lavere end målsætningen. Det er den ikke længere, og centralbankerne er nu begyndt at sætte renterne op. Højere renter vil mindske efterspørgslen, hvilket vil få priserne – herunder specielt boligpriserne - til at falde, og det forventes, at renterne vil blive sat yderligere op de kommende mange måneder. Økonomien har vænnet sig til de lavere renter, og det er uvist, om årene med lave renter har ændret noget strukturelt i økonomien, der kan medføre større rentefølsomhed i dag end tidligere. Dertil kommer, at eurozonen fortsat ikke er et homogent område i forhold til renter. Det kan betyde, at renterne vil være for høje i forhold til det optimale for nogle lande, hvilket vil holde deres vækst nede. Det kan mindske dansk eksport til disse lande, og dermed påvirke dansk økonomi negativt. Dertil kommer, at dansk økonomi er bundet til de europæiske pengepolitiske renter via fastkurspolitikken, og at Danmark heller ikke nødvendigvis får den rette rentesats til dansk økonomi, da dansk økonomi ikke er perfekt korreleret med eurozonen.

Privatforbruget balancerer mellem stor opsparing og høje priser

Privatforbruget er en af de helt store motorer for dansk økonomi, da privatforbruget udgør knap halvdelen af BNP. Ligesom resten af dansk økonomi har der været meget stop/go i privatforbruget, siden coronapandemien ramte Danmark. Særligt har der været dele af privatforbruget, som i perioder ikke har været muligt at forbruge – f.eks. restaurantbesøg under nedlukninger. Da man ikke kunne bruge pengene, som man plejede, skete der to ting. Man begyndte at bruge flere penge på det, man nu engang kunne købe – gerne noget, der var til gavn under nedlukningerne eller hjemmearbejdsdagene. Dvs. der blev købt mange flere møbler og mere elektronik. Men husholdningerne brugte ikke alle de sparede penge på nye ting, derfor steg husholdningernes opsparinger også – godt hjulpet på vej af de indefrosne feriepenge fra overgangen til den nye ferielov, der blev udbetalt frivilligt ad to omgange i hhv. oktober 2020 og marts 2021. Efterhånden som økonomien er tilbage i fuldt sving, er privatforbruget også svinget tilbage.

Figur 5

Som samlet gruppe har husholdningerne masser af penge på kistebunden, som de derfor kan bruge til at afbøde slaget fra inflationen. Men pengene er ikke jævnt fordelt. Særligt arbejdsløse, studerende og andre uden for arbejdsmarkedet har en relativt lille opsparing og bruger tillige en større del af deres indkomst på energi. Denne ulighed i indtægt og opsparing kan betyde, at det private forbrug vil falde mere end normalt antaget, simpelthen fordi der er en gruppe, der ikke har muligheden for at afbøde slaget fra inflationen på anden vis end ved at nedsætte forbruget.

Dertil kommer, at de højere renter også vil påvirke det private forbrug. Renterne påvirker det private forbrug gennem to kanaler. For det første vil højere rente gøre det mere attraktivt at spare op og altså forbruge mindre. Dette gælder særligt for varige forbrugsgoder som biler, der ofte lånefinansieres. For det andet vil højere renter betyde flere renteindtægter på ens nuværende formue, hvilket vil tilskynde mere forbrug.

Foreløbig viser indikatorerne tegn på, at husholdningerne fortsat forbruger – særligt tjenesteydelser så som at gå ud at spise - og at den store opsparing altså fortsat vinder over de høje priser.

De gode tider har givet jobfest – og den er ikke helt slut endnu

Genopretningen efter corona har sat godt skub i arbejdsmarkedet. Lønmodtagerbeskæftigelsen er vokset med 190.000 personer siden januar 2021, og beskæftigelsen er rekordhøj. Væksten er bredt funderet, og alle brancher har i dag flere ansatte end før corona.

Stigningen i beskæftigelsen forventes dog at aftage, efterhånden som den økonomiske aktivitet i samfundet går ind i en afmatning. Ved slutningen af en højkonjunktur er beskæftigelsen for det meste den sidste faktor, der vender. Det sker, da virksomhederne vil holde fast på arbejdskraften, når deres omsætning mindskes, da de ikke ved, om det er permanent eller midlertidigt. Det kan være relativt dyrt at fyre for at skulle hyre ind igen kort tid efter, hvorfor virksomhederne vil holde fast i deres arbejdskraft, indtil de ikke kan betale regningerne længere, eller til de er sikre på, at omsætningsnedgangen er mere permanent. Omvendt er beskæftigelsen også den sidste faktor til at stige, når økonomien vender næsen opad igen.

Der er den formildende omstændighed, at forbrugerne jf. ovenfor fortsat forbruger en del tjenesteydelser, hvilket er brancher, der har et højt arbejdskraftindhold. Derfor kan beskæftigelsen blive holdt oppe af, at forbrug flytter fra varer til tjenester.

Samlet forventes den private beskæftigelse at stige med 90.500 i 2022, 4.000 i 2023 og 15.000 i 2024. Det fremgår af Figur 2.

Ser vi i stedet på arbejdsløsheden, er denne steget en lille smule. Det fremgår af Figur 6. Det skyldes hovedsageligt nytilkomne ukrainere under særloven, men arbejdsløsheden er også steget svagt eksklusiv denne gruppe. Afmatningen i økonomien vil også få indflydelse på arbejdsløsheden, og det ventes, at arbejdsløsheden, målt i antal bruttoledige, stiger til 84.000 i 2023 og 87.000 i 2024.

Figur 6

At arbejdsløsheden er steget marginalt, kan tolkes som en vending på arbejdsmarkedet, om end det er svært at sige med sikkerhed på nuværende tidspunkt. Men også hvis vi ser på sammenhængen mellem ledigheden og antallet af ledige stillinger, er der kun svage tegn på en vending i konjunkturerne. Sammenhængen kaldes Beveridgekurven og er illustreret i Figur 7.1

Figur 7

I løbet af en højkonjunktur bevæger økonomien sig typisk først lidt opad (flere stillingsopslag, uændret antal ledige) – og dernæst skråt opad mod venstre (flere stillingsopslag, færre ledige). Det så vi f.eks. under opsvinget efter finanskrisen. I løbet af en lavkonjunktur bevæger økonomien sig først lidt nedad (færre stillingsopslag, uændret antal ledige) – og dernæst skråt nedad mod højre (færre stillingsopslag, flere ledige). Det betyder, at økonomien under en hel konjunkturcyklus kører imod uret rundt om sin ligevægt.

I de seneste to måneder er bevægelsen skråt opad mod venstre blevet vendt til en lille bevægelse lige nedad. Det kunne tyde på et begyndende konjunkturomslag. Men bevægelserne er endnu meget små, så det er foreløbig kun et svagt tegn.

Den mest bemærkelsesværdige ændring i Beveridge-kurven er, at kurven efter coronakrisen rykkede opad og ikke er rykket ned igen siden. Det betyder, at vi til et givent antal ledige har flere ledige stillinger, end vi havde i 00’erne og 10’erne. Der skal med andre ord flere ledige stillinger til, før de ledige finder et passende jobmatch. Det er et tegn på, at virksomhedernes forsyningsproblemer har skabt forskydninger i, hvilke virksomheder der efterspørger mere arbejdskraft, så efterspørgslen passer dårligere til det arbejdskraftudbud, der er.

Højere beskæftigelse er kommet flere grupper til gode

Faldet i arbejdsløsheden er ikke kun sket blandt personer, der er blevet arbejdsløse for nylig. Langtidsledigheden er også faldet markant. Langtidsledige er defineret, som personer, der har været arbejdsløse i mindst 80 pct. af tiden de seneste 52 uger. Fra april 2021 til maj 2022 blev langtidsledigheden mere end halveret fra ca. 40.000 personer til under 15.500 personer. Bemærk, at tallet for senest offentliggjorte måned, i dette tilfælde juni, ofte opjusteres efterfølgende.

Faldet i langtidsledigheden er kommet de arbejdsløse bredt til gode, da faldet er sket i alle aldersgrupper og over hele landet. Det fremgår af en analyse, AE har udarbejdet. Samtidig er langtidsledigheden for både indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande også faldet, mens der er kommet flere i arbejde.

Vi forventer, at langtidsledigheden vil blive 16.000 personer i 2022, stigende til 17.000 i 2023 og 19.000 i 2024.

Figur 8

Grupper på kanten af arbejdsmarkedet oplever større udsving i beskæftigelsen og er dermed mere sårbare over for konjunkturudsving. Beskæftigelsesfrekvensen både for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande var ca. på samme respektive niveauer i 2019, som tilfældet var i 2008. Ikke-vestlige indvandrere oplevede til gengæld et markant større dyk fra 2008 til 2013 og tilsvarende større stigning i beskæftigelsen i forbindelse med jobopsvinget fra 2013 til 2019.

Tabel 2

Ud fra kvartalsvis data baseret på perioden fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2019 fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i høj grad følger udviklingen for beskæftigelsesfrekvensen i alt, men er ramt af større udsving. Beskæftigelsen er dermed mere volatil for ikke-vestlige indvandrere end for personer med dansk oprindelse, og denne gruppe risikerer dermed større beskæftigelsesfald i tilfælde af en tilbagegang på arbejdsmarkedet.

Figur 9

Beskæftigelsen har aldrig været højere – nu skal vi fastholde arbejdsmarkedstilknytningen

Beskæftigelsessituationen har aldrig været bedre, og både arbejdsløshed og langtidsledighed ligger på niveauer nær rekorderne. Vi står overfor en afmatning i økonomien, og derfor må vi nøje overveje, hvordan vi får mest muligt ud af den tårnhøje beskæftigelse. Vi har benyttet højkonjunkturen til at få endnu flere med – endda mange fra kanten af arbejdsmarkedet. Denne gang skal vi sikre, at de ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet, når højkonjunkturen ender – ligesom vi så under finanskrisen

Det vil blive dyrt, hvis de glider ud af arbejdsmarkedet igen under en kommende recession. Det kan risikere at gøre dem modløse, så deres egen indsats for at komme tilbage mindskes. Samtidig vil der være et tab af kompetencer, jo længere en person står uden for arbejdsmarkedet – for ikke at tale om det permanente tab, der vil komme, hvis personen aldrig får foden indenfor igen.

Vi skal sørge for at bruge afmatningen til at få efteruddannet og opkvalificeret endnu flere – både så der skabes jobåbninger, når beskæftigede skal på kursus, og så personer på kanten af arbejdsmarkedet kan få mere permanent fodfæste og blive en del af den strukturelle arbejdsstyrke, fremfor kun at komme ind når konjunkturerne tillader det.

Tabel 3
Tabel 4
Tabel 5
  • 1 Figuren bygger på en konstrueret tidsserie for antallet af ledige stillinger, som er beskrevet her: https://www.ae.dk/analyse/2021-01-coronakrisen-kan-saenke-beskaeftigelsen-i-mange-aar