Kontakt

Indhold
Arbejdsløshed / Ledighed

Rekordstort fald i antallet af langtidsledige 

Aldrig nogensinde er langtidsledigheden faldet så meget på et år, som det har været tilfældet de seneste 12 måneder. Det er især personer med ikke-vestlig baggrund, der er kommet ud af langtidsledighed, men faldet er forekommet i hele landet og i alle grupper både ift. herkomst og alder.

Hovedkonklusioner

  • Antallet af langtidsledige er faldet fra 40.000 til 15.000 personer siden april 2021. Det er det største årlige fald nogensinde.
  • Andelen af ledige, der er langtidsledige, er faldet fra 33 pct. til 21,5 pct. Særligt blandt personer med ikke-vestlig baggrund er langtidsledigheden faldet mærkbart. Forskellen i langtidsledigheden mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er faldet fra 17 procentpoint til 5 procentpoint på under et år.
  • Der har været et fald i langtidsledigheden i alle aldersgrupper, men 60-64-årige er stadig hårdest ramt af langtidsledighed. Ligeledes er langtidsledigheden faldet i alle landsdele og med ca. samme styrke.
  • Et opsving som det, vi har set det seneste år, er en enestående mulighed for at løfte personer ud af langtidsledighed. Det er vigtigt, at der fra politisk side nu bliver gjort en aktiv indsats for at holde mange af disse tidligere udsatte personer i beskæftigelse.

Tæt på det laveste antal langtidsledige personer nogensinde

Ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er antallet af langtidsledige faldet fra 40.000 til 15.000 personer fra april 2021 til maj 2022, når der korrigeres for sæsonudsving. Tallene for maj 2022 vil formentlig blive opjusteret en smule grundet forsinkede indberetninger, men ser man på udviklingen fra april 2021 til april 2022, er antallet af langtidsledige faldet med 23.000 personer. Langtidsledigheden er dermed mere end halveret på bare et år, og det er det største årlige fald nogensinde. Op til finanskrisen faldt andelen af langtidsledige med 18.000 i perioden februar 2007 til februar 2008. 

I januar 2009 var der 13.300 langtidsledige, og fortsætter den nuværende tendens med aftagende langtidsledighed, nærmer vi os det laveste antal langtidsledige nogensinde til trods for, at arbejdsstyrken har været stigende. Man defineres som langtidsledig, når man er ledig ved opgørelsestidspunktet og har været ledig i mindst 80 pct. af tiden de seneste 12 måneder.

Figur 1

Faldende andel langtidsledige ift. bruttoledige

Et hyppigt anvendt mål for langtidsledigheden er andelen af ledige, der er langtidsledige. Selv med en meget faldende ledighed over de seneste to år er andelen af langtidsledige ift. bruttoledige også faldet markant i løbet af det seneste år. I maj 2021 var hver tredje ledig langtidsledig, mens de nyeste tal viser, at det nu kun gælder for godt hver femte ledig.

Det vidner om, at den seneste tid med et øget pres på arbejdsmarkedet har åbnet døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Som langtidsledig bliver det ofte selvforstærkende vanskeligere at komme tilbage i beskæftigelse. Dels er arbejdsgivere notorisk mindre tilbøjelige til at ansætte personer, der har været ledige i lang tid, og dels er der risiko for, at ledige mister troen på sig selv, ligesom ens kompetencer og kvalifikationer kan ruste, hvis man står længe uden job. Derfor er det altafgørende, at vi udnytter et opsving som dette til at gribe nogle af dem, der historisk har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, så vi kan rykke ved den strukturelle ledighed.

Figur 2

Stort fald i langtidsledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere

En meget positiv tendens i løbet af det seneste år er, at langt færre ikke-vestlige indvandrere er langtidsledige. Som figur 3 illustrerer, er langtidsledigheden faldet for alle herkomstgrupper i løbet af det seneste år, men faldet er klart mest markant blandt ikke-vestlige indvandrere. I juli 2021 var der et gab i langtidsledigheden mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse på 17 procentpoint. Til sammenligning var det samme gab i maj 2022 på 5 procentpoint. Det underbygger, at et vist pres på arbejdsmarkedet har bidraget til at løfte marginaliserede grupper ud af langtidsledighed.

AE har tidligere vist, at mange ikke-vestlige indvandrere er kommet i beskæftigelse under coronakrisen (Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere slår rekord). Det er især ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har taget del i jobfesten. Mange er blevet ansat i social- og sundhedsvæsnet og i særdeleshed i test- og vaccinationscentre, men der er også mange ikke-vestlige indvandrere, der har fundet job i bl.a. handel, industri og rengøring. Det er nu vigtigt, at vi fastholder mange af disse grupper i beskæftigelse og hjælper dem hurtigt tilbage i job, hvis de igen skulle havne i ledighed.

Figur 3

Seniorer hårdere ramt af langtidsledighed

Aldersgruppen med den højeste andel af langtidsledige er stadig de 60-64-årige. For denne aldersgruppe er 30 pct. af de ledige langtidsledige, mens det gør sig gældende for 24 pct. af de 45-49-årige og 15 pct. af de 25-29-årige. Selvom langtidsledigheden er faldet for alle aldersgrupper, har der ikke været samme konvergens i langtidsledigheden for forskellige aldersgrupper, som der har været for de respektive herkomstgrupper.

Figur 4

Flest langtidsledige i København, men faldende i hele landet

Ser man på de geografiske forskelle i langtidsledigheden, er andelen af ledige, der er langtidsledige højest i København, hvor det gælder for 25 pct. af de ledige. Til sammenligning er det blot 12,5 pct. af de ledige på Bornholm, der er langtidsledige.

Figur 5
Figur 6

Zoomer vi igen ind på udviklingen det seneste år, har der været et fald i alle landsdele. Det største fald er forekommet på Bornholm, hvor langtidsledigheden er faldet fra 30 pct. til 12,5 pct. Langtidsledigheden er stadig højest i København, og ser man bort fra Bornholm, er langtidsledigheden faldet med nogenlunde samme styrke i af alle landsdele.

Figur 7
Figur 8

Pres på arbejdsmarkedet åbner muligheder for udsatte grupper

I en tid med heftig debat om produktionsbegrænsninger i erhvervslivet og i særdeleshed mangel på arbejdskraft, er det værd at huske på, hvilke jobmuligheder et pres på arbejdsmarkedet skaber for mere udsatte grupper. Denne analyse viser, at personer, der historisk har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, er kommet ud af langtidsledighed.

Det rekordstore fald i langtidsledigheden er forekommet i hele landet og på tværs af alle grupper. Især mange ikke-vestlige indvandrere, der historisk har været mere udsatte for at havne i langtidsledighed, er kommet i beskæftigelse.

Et opsving som det seneste år er dermed en enestående mulighed for at få alle til at tage del i jobfesten – også dem der historisk har haft svært ved det. Der har været et stort potentiale i kraft af en større gruppe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som det har været muligt at løfte i beskæftigelse, og den gruppe er det nu vigtigt, vi aktivt forsøger at fastholde på arbejdsmarkedet.

Det bliver en udfordring i en tid, hvor vi potentielt kommer til at gå igennem en periode med stigende ledighed. Hvis mange af disse tidligere marginaliserede grupper, der har fået mod på arbejdslivet og udarbejdet nogle kompetencer, skal fastholdes i beskæftigelse, kræver det en aktiv indsats. Det kræver, at vi investerer i opkvalificering og efteruddannelse, der kan opretholde og udbygge disse personers kompetencer, samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der kan hjælpe dem tilbage i beskæftigelse, hvis de igen skulle havne i ledighed.