Kontakt

Indhold
Beskæftigelse

Næsten halvdelen af stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse skyldes støj i statistikkerne

Den offentlige beskæftigelse er 23.100 fuldtidspersoner større end før corona ifølge Nationalregnskabet. Ser man på en anden statistik for offentlig beskæftigelse, er stigningen derimod 33.900 fuldtidspersoner. Forskellen skyldes primært, at sidstnævnte ikke tager højde for den nye ferielov, der rent teknisk øger den offentlige beskæftigelse med 15.000 fuldtidspersoner i statistikkerne – men ikke ude i virkeligheden.

Hovedkonklusioner

  • Næsten halvdelen af stigningen i offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere skyldes støj i statistikkerne afstedkommet af den nye ferielov. Støjen svarer til 15.000 fuldtidspersoner. Det vil sige, at stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse kun er 19.200 fuldtidspersoner. 
  • Mere end hver tredje af de 19.200 skyldes flere ansatte i sundhedssektoren – formentlig som følge af sundhedstiltag affødt af COVID-19. Tiltagene har antageligvis også bidraget til stigningen i beskæftigelsen i social beskyttelse, hvilket dækker over bl.a. daginstitutioner og plejehjem.
  • Dertil kommer stigninger i beskæftigelsen på grund af minimumsnormeringer og øget beredskab i SKAT.

Den nye ferielov skaber støj i statistikkerne

Den offentlige beskæftigelse er igen og igen genstand for opmærksomhed. Særligt fra borgerlig side omtales en stigning i den offentlige beskæftigelse, som bliver fremhævet som stor under coronakrisen. F.eks. har Dansk Erhverv udgivet en sammenligning af væksten i den danske offentlige beskæftigelse med den norske og svenske, som har været lavere.

Den offentlige beskæftigelse er rigtignok steget i forhold til niveauet, før coronakrisen ramte. Men hvor meget den offentlige beskæftigelse egentlig er steget, afgøres af, hvilken statistik man kigger på. Den nye ferielov har nemlig skabt slør i statistikkerne, fordi den har medført et højere antal betalte arbejdstimer.

Den nye ferielov medførte, at nyansatte optjente ferie allerede i den første måned, de var ansat. Særligt for nyuddannede var det en markant ændring. Før ændringen ville nyuddannede, der ønskede at holde ferie, skulle holde fri uden løn. Det betød, at de ikke talte som en hel fuldtidsperson i statistikkerne. Med den nye ferielov forsvinder denne effekt. Tager man ikke højde for det, ser man et hop i fuldtidsbeskæftigelsen fra tredje kvartal 2020 til fjerde kvartal 2020.


Næsten halvdelen af stigningen i den offentlige fuldtidsbeskæftigelse kan tilskrives den nye ferielov

Danmarks Statistik har fire statistikker, der vedrører den offentlige beskæftigelse: Arbejdstidsregnskabet, Nationalregnskabet, lønmodtagerstatistikken og offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. De fire statistikker opgøres forskelligt – og de behandler den nye ferielov forskelligt.

Statistikken for offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere viser en stigning i beskæftigelsen på 33.900 fuldtidspersoner fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021. Det fremgår af Figur 1. Over samme periode giver Nationalregnskabet blot en ændring på 23.100 fuldtidspersoner. En lille del af forskellen skyldes, at det er forskellige statistikker, men den største del af forskellen skyldes, at de to statistikker behandler den nye ferielov forskelligt.

I statistikken for offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere sker der et hop på 15.000 fuldtidspersoner fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2020. I Nationalregnskabet sker der et lille fald, svarende til 3.900 fuldtidspersoner. Det sker, da Nationalregnskabet har taget højde for den nye ferielov.

Stigningen i fuldtidsbeskæftigelsen i statistikken for offentligt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem tredje og fjerde kvartal 2020 kan således tilskrives den nye ferielov – og måske endda mere til. Bruger man det konservative skøn, og fjerner udelukkende stigningen i offentlig fuldtidsbeskæftigelse, som udtryk for effekten fra ferieloven, får man en udvikling i beskæftigelsen, der ligger meget tættere på størrelsesordenen i Nationalregnskabet.

Figur 1

Coronatiltag har trukket den offentlige beskæftigelse op

Som sagt er der sket en reel stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor gennem coronakrisen. Renset for den nye ferielov er den på 19.200 fuldtidspersoner fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021. Og store dele af stigningen kan forklares med netop COVID-19. Det fremgår af Figur 2.

Mere end en tredjedel af stigningen er sket i sundhedsvæsenet, svarende til 7.100 fuldtidspersoner. Der har været brug for vaccinatører og podere gennem sundhedskrisen, der stadig var i fuldt flor i fjerde kvartal 2021, hvor tredje vaccinestik blev udrullet for de fleste.

Dertil kommer en stigning i social beskyttelse på 6.200 fuldtidspersoner. Det er et bredt område, men det dækker blandt andet plejehjem og daginstitutioner. Her har der været behov for yderligere rengøring, hvilket har øget beskæftigelsen. Det må man forvente falder bort igen, nu hvor restriktioner og anbefalinger er blevet sløjfet. Der vil dog formentlig stadig være sket en stigning, da minimumsnormeringerne i daginstitutionerne har begyndt deres indfasning i perioden.

Slutteligt er der sket en vis stigning i generelle offentlige tjenester. Denne dækker primært over administration. Det kan også delvist henføres til coronakrisen, da der skulle administreres hjælpepakker, men det skyldes også en oprustning af medarbejdere i SKAT.

Figur 2

Metode: Sådan har vi gjort

Antallet af præsterede timer i Nationalregnskabet er omregnet til fuldtidspersoner. En fuldtidsperson er beskæftiget 1920 timer om året, svarende til 480 timer i kvartalet. Ændringen i antallet af præsterede timer er derfor delt med 480 for at få ændringen i antal fuldtidspersoner.