Kontakt
Trods fremgang: Hver ottende afgangselev får stadig ikke 2 i dansk og matematik
Selv om flere elever afslutter 9. klasse med mindst 2 i dansk og matematik, så er der stadig tusindvis af afgangselever, der ikke får mindst 2 i dansk og matematik. I 2019 stod knap 13 pct. af eleverne i 9. klasse uden mindst et 2-tal i dansk og matematik. Det svarer til hver ottende afgangselev eller knap 8.800 9. klasseelever i 2019. Der er massive forskelle, alt efter hvilken skoletype man ser på, og alt efter hvor i landet man er. Flere steder på Syd- og Vestsjælland er andelen af elever uden 2 i dansk og matematik dobbelt så høj som i Hovedstadsområdet eller i Midtjylland. At klare sig godt til afgangsprøverne hænger i høj grad sammen med, om man har været glad for at gå i skole. Der skal gøres langt mere for at sikre skolebørn de samme muligheder for en god skolegang, uanset hvor de kommer fra.
Hovedkonklusioner
- Hver ottende afgangselev – 13 pct. – får stadig ikke mindst 2 i både dansk og matematik. Der er dog sket et lille fald. I 2017 lå andelen, der ikke fik mindst 2 i de to fag, på 16 pct.
-
Uanset om man ser på alle typer af skoler eller på folkeskoler alene, så tegner der sig et billede af betydelige forskelle i, hvor mange elever der står uden mindst 2 i dansk og matematik. Flere steder på Syd- og Vestsjælland eller Lolland og Falster er andelen uden 2-tallet i de to fag mindst dobbelt så stor som f.eks. i København eller Århus.
-
At trives i skolen er fundamentet for læring. De elever, der var glade for at gå i skole i 6. klasse, får også bedre karakterer til afgangsprøverne i 9. klasse. Det gælder målt på den faglige trivsel, men også på f.eks. social trivsel.
-
Der skal gøres langt mere for at sikre, at flere elever afslutter folkeskolen med mindst 2 i dansk og matematik. Flere børn og unge skal trives i skolen, men det handler også om, at der skal bruges flere ressourcer på, at skolebørnene lærer at læse, skrive og regne.
I denne analyse har vi undersøgt, hvor mange afgangselever i 9. klasse der ikke har fået mindst 2 i både dansk og matematik. Derudover har vi også undersøgt sammenhængen mellem trivsel og afgangsprøvekaraktererne.
Flere får mindst 2 i dansk og matematik, men hver ottende elev står stadig uden 2-tallet
Vi har medtaget alle elever, der afslutter 9. klasse, og derefter har vi undersøgt, om eleverne gik op til afgangsprøven i alle prøver i dansk og matematik, og om eleven fik mindst 2 i begge fag.
Læs mere om metoden i Boks 1.
I 2017 var det 16 pct. af eleverne i 9. klasse, der ikke havde fået mindst 2 ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Siden er det faldet til ca. 13 pct. af eleverne, når vi ser på tallene for 2019.1 Det svarer til, at knap hver ottende elev i 9. klasse ikke har fået mindst 2.
Andelen af elever, der ikke får mindst 2 i dansk og matematik, er størst på specialskolerne, hvor 66 pct. af eleverne, der afslutter 9. klasse, ikke har fået mindst 2. På folkeskolerne ligger andelen på 9,5 pct., mens den på efterskolerne ligger på 11 pct., og på frie grundskoler gælder det 9,9 pct. Det ses i Tabel 1. Det ses samtidig, at de 12,8 pct. af afgangselever uden mindst 2 i både dansk og matematik dækker over 8.755 elever.
Hovedparten af de afgangselever, der ikke har fået mindst 2 i dansk og matematik, har ikke taget alle afgangsprøver i dansk og matematik. De fleste mangler både prøver i dansk og matematik.
Der kan være flere årsager til, at eleverne mangler prøver. Nogle elever bliver fritaget for prøver i nogle fag, fordi man vurderer, at de ikke kan bestå, men det kan også være, at de har gået på en prøvefri skole eller skoler med elever, der ikke går til prøver (f.eks. specialskoler eller behandlingstilbud).2
Senere i denne analyse har vi lavet en følsomhedsanalyse, hvor vi forsøger at rense data for skoler uden prøver.
Unge fra Syd- og Vestsjælland har dårligere kort på hånden
Der er stor forskel på, hvor mange afgangselever der ikke får mindst 2 i dansk og matematik, når vi kigger hen over landsdelene. Figur 4 viser andelen af alle afgangselever, der ikke har fået mindst 2, fordelt på bopælskommune i 7. klasse. I Syd- og Vestsjælland, som også omfatter Lolland og Falster, er det 17 pct. af afgangseleverne, der ikke har fået mindst 2 i dansk og matematik. I København eller i Østjylland er det 11 pct.
Dykker vi endnu længere ned og fokuserer udelukkende på elever, der afslutter 9. klasse i en folkeskole, er billedet er nogenlunde det samme, men forskellene bliver endnu mere tydelige. I Lolland kommune er det hver femte afgangselev fra folkeskolen – 20 pct. - der ikke får mindst 2 i dansk og matematik. I Gentofte kommune er det kun lidt over 1 pct.
Vi har her anvendt et gennemsnit af tallene fra 2018 og 2019.
Vi har her anvendt et gennemsnit af tallene fra 2018 og 2019.
Følsomhedsanalyse
Det er ikke muligt at se af registerdata, om en elev går på en prøvefri skole og af den årsag mangler afgangsprøvekarakterer. For at se, hvad det betyder, hvis man kan se bort fra elever på prøvefri skoler, så har vi ud fra registerdata undersøgt, om nogle elever har afsluttet 9. klasse fra en skole, hvor der ikke har været mindst en karakter i perioden fra 2017 til 2019 i begge fag.
Af de 1.944 skoler, der har afgangselever i 9. klasse i perioden, har 202 skoler ikke mindst en karakter i de begge fag fra 2017 til 2019. Det er ikke sikkert, der er tale om prøvefri skoler, det kan også være mindre skoler, hvor alle elever er fritaget, eller der kan være tale om manglende indberetninger.
Hvis man fjerner eleverne fra de 202 skoler, så får man en indikation af, hvor mange elever der får mindst 2 i dansk og matematik, hvis man fjerner skoler helt uden karakterer. Hovedparten af de 202 skoler, som vi tager ud i dette afsnit, er specialskoler eller frie grundskoler. De 202 skoler vedrører 3.655 elever i perioden 2017-2019. For 2019 alene gælder det i 1.210 elever, hvor af de 650 gik på en fri grundskole, imens 500 gik på en specialskole. Det ses af Tabel 2.
Ser vi bort fra de elever, der går på en skole, der ikke har haft nogen karakterer i enten dansk eller matematik fra 2017 til 2019, så ligger andelen af elever, der ikke har fået mindst 2 på 11,2 pct., hvilket er 1,6 procentpoint mindre end før, hvor andelen lå på 12,8 pct., jf. Figur 5.
Når man fjerner elever fra skoler uden karakterer i de to fag, så falder andelen af elever, der ikke fik mindst 2, især på de frie grundskoler og på specialskolerne. På de frie grundskoler reduceres andelen af elever uden 2 i dansk og matematik fra 9,9 pct. til 4,8 pct., og på specialskolerne reduceres andelen fra 66,7 pct. til 61,5 pct.
De kommunale tal for, hvor mange elever der ikke har fået mindst 2 i dansk og matematik vil være særligt påvirket af, hvis mange elever går på en prøvefri skole, eller hvis alle elever af andre årsager mangler karakteroplysninger. Nedenfor ses et landkort over andelen af elever, der ikke har fået mindst 2, når man ser på alle skoleelever, der går på en skole, hvor er der karakterer. Det ses tydeligt, at andelen af elever, der ikke har fået mindst 2. er størst på Syd- og Vestsjælland, Lolland, Falster, Fyn, Sydjylland og Nordjylland. Omvendt er andelen lav i Øst- og Vestjylland samt i det nordlige og østlige Sjælland. Så billedet er meget det samme som vist i Figur 3 og 4.
Børn, der trives i skolen, klarer sig bedre
I denne del har vi belyst sammenhængen mellem trivslen i 6. klasse og afgangsprøverne i 9. klasse. Analysen omfatter alle elever, der afsluttede 9. klasse i 2019, og som deltog i de nationale trivselsmålinger i folkeskolen eller på specialskoler i 6. klasse, dvs. i 2015.
At afslutte skoletiden med en god karakter hænger sammen med, om man har været glad for at gå i skole. Figur 8 viser sammenhængen mellem trivslen i 6. klasse og gennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og matematik. Des højere trivsel, des bedre gennemsnit i dansk og matematik. Blandt de elever, der havde højeste trivsel i 6. klasse, var gennemsnittet 7,8 i dansk og matematik. Blandt de elever, der havde lavest trivsel i 6. klasse, var gennemsnittet 5,8.
Det ses også, at der er særlig stor sammenhæng mellem den faglige trivsel og afgangsprøvekaraktererne i 9. klasse. Figuren viser også, at der er positiv sammenhæng mellem f.eks. social trivsel og afgangsprøvekaraktererne.
Tilsvarende billede ses i sammenhængen mellem trivsel og hvor mange, der får mindst 2 i dansk og matematik. 94 pct. af de elever, der havde højeste trivsel i 6. klasse, fik mindst 2 i dansk og matematik. Blandt eleverne med laveste trivsel fik 67 pct. mindst 2 i dansk og matematik.
Der kan være flere forklaringer på den positive sammenhæng. At trives godt i skolen og være glad for skoledagen er en forudsætning for at lære noget, men effekten kan også gå den anden vej, fordi de elever, der klarer sig godt i skolen (før afgangsprøverne), også trives mere i skolen. Formålet med denne del af analysen er at vise, at trivsel og karakterer hænger positivt sammen. Dem, der trivedes godt i 6. klasse, klarer sig også bedre til afgangsprøverne.
Sidste år offentliggjorde vi i AE en analyse af trivslen i skolen fordelt på forældrenes uddannelsesniveau. Analysen viste, at trivslen i folkeskolen var størst blandt elever, hvis forældre havde lange uddannelser, og at trivslen var mindst blandt elever med ufaglærte forældre.
I Figur 10 ses sammenhængen mellem trivslen i 6. klasse og afgangsprøvekaraktererne i 9. klasse fordelt på sociale klasser. På tværs af sociale klasser gælder det, at der er en positiv sammenhæng mellem trivslen i 6. klasse og gennemsnittet i 9. klasse. Men det ses også, at karaktererne for samme niveau for trivsel øges med socialklassen.
En god skolegang er alfa og omega
Vi ved fra mange andre undersøgelser, at det at få mindst 2 i dansk og matematik er en vigtig indikator for, hvordan unge efterfølgende klarer sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. At få mindst 2 i dansk og matematik øger simpelthen chancerne for at få en ungdomsuddannelse, fordi det både siger noget om, om man har været glad for at gå i skole, og fordi det siger noget om, hvor god den enkelte er til at læse, skrive og regne. Og en ungdomsuddannelse er den bedste adgangsbillet til arbejdsmarkedet, fordi det enten i sig selv er en erhvervskompetencegivende uddannelse eller leder til en sådan.
Når tusindvis af afgangselever afslutter folkeskolen uden at have fået mindst 2 i dansk og matematik, så betyder det med andre ord, at de unge har meget dårlige kort på hånden til at komme videre på en ungdomsuddannelse og i sidste ende få en erhvervskompetencegivende uddannelse. At have fået mindst 2 i dansk og matematik er desuden også en del af optagelseskravet på erhvervsskolerne.3
Det er ikke godt nok, at hver 8. afgangselev på landsplan ikke har afsluttet skoletiden med et niveau, der betyder, at man har bestået dansk og matematik. Det er slet ikke godt nok, når vi dykker ned og ser på den geografiske variation, at der er markante forskelle. En af forskellene kan forklares med forskelle i bosætningsmønstre og forældrenes uddannelsesniveau, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Når op imod hvert femte barn på Lolland eller hvert sjette barn i Tønder ikke får mindst 2 i dansk og matematik, så ved vi også, hvor der er behov for at sætte ind.
Indsatsen kan være mangeartet. Det kan være flere lærerressourcer, det kan være bedre efteruddannelse til lærerne, eller det kan være målrettede indsatser over for de børn, der sakker bagud. Men det kan også handle om at indrette undervisningen i folkeskolen på en anden måde end i dag. Vi skal have en mere praksisnær undervisning i folkeskolen end i dag, fordi det både kan være med til at øge motivationen og læringen for nogle af de elever, der i dag ikke trives i skolen, og fordi det ville øge kendskabet til de muligheder, der ligger i en mere praksisfaglig vej efter grundskolen. Endelig vil mere praktisk undervisning i skolen også være med til at sidestille teoretiske og praktiske discipliner. Det er vigtigt at kunne regne og bruge Pythagoras’ læresætning både med hammer, sav og søm eller med blyant og lineal. Hovedsagen er, man lærer det, man skal, i skolen. Ikke vejen dertil. Måske har vi en skole, der i dag har lagt vægten for meget på det boglige.
Det er vigtigt at huske på, at trivsel går forud for at klare sig godt i skolen. Hvis man ikke er glad for at gå i skole, så er det svært at lære noget. Derfor handler det i høj grad også om at sikre, at alle børn trives i skolen. Skolen skal ikke kun være for dem, der passer ind i den nuværende undervisning og trives i det. Skolen skal være for alle børn. Siden folkeskolereformen har der været et mål om, at trivslen i folkeskolen skal øges. Det er den ikke blevet.
Del 1 – Mindst 2 i dansk og matematik
Grundpopulationen i analysen er elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse i kalenderårene 2017 til 2019. At afslutte 9. klasse er fundet ud fra elev-registeret (KOTRE). Bemærk, at det er muligt at afslutte 9. klasse uden at have taget afgangsprøven. Det er denne forskel, som første del af analysen beskæftiger sig med.
For hver elev, som har afsluttet 9. klasse, findes elevens afgangsprøvekarakterer for bundne prøver i dansk og matematik. I dansk findes fire bundne prøver: Retskrivning, Læsning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Mens der for matematik findes to prøver: Med og uden hjælpemidler.
For elever, der har deltaget i alle bundne prøver inden for et fag, regnes et vægtet karaktergennemsnit for faget. For dansk vægter mundtlig for halvdelen af den samlede karakter, retskrivning for en fjerdedel og læsning og skriftlig fremstilling for en ottendedel hver. For matematik vægter hver prøve for halvdelen af det vægtede gennemsnit. Denne vægtning svarer til den officielle måde at regne gennemsnit for folkeskolens afgangsprøve.
For hver elev bestemmes det, om man har bestået henholdsvis dansk og matematik. Man har bestået det givne fag, hvis man har deltaget i alle bundne delprøver og har et vægtet gennemsnit på 2 eller over.
Alle tal på kommuner og landsdele er lavet ud fra elevens bopæl det år, man gik i 7. klasse.
Følsomhedsanalyse
Som et følsomhedstjek undersøges det, hvor mange skoler som ikke har mindst en afgivet karakter i begge fag i perioden. Dette gøres, da disse skoler formentlig er prøvefritaget. Skolerne er kun medtaget, hvis der findes afgivne karakter i begge fag. Der kan således godt være afgivet karakter i et af fagene. I dette tilfælde vil skolen også være betegnet som at mangle prøver.
Del 2 – Trivsel og afgangsprøver
Andel del af analysen omhandler sammenhængen mellem hvilket resultat man opnår til folkeskolens afgangsprøve og hvor godt man trives i 6. klasse. Trivslen bestemmes ud fra den nationale trivselsmåling, som er et spørgeskema, som folkeskoleelever årligt svare på. Spørgsmålene angår forskellige aspekter af, hvordan eleverne trives. Elevens sociale klasse er opgjort i 7. klasse.
Trivselsmålingerne laves en gang om året via en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskoler og specialskoler.
Målingerne blev første gang lavet i skoleåret 2014/2015.
Spørgeskemaet, som eleverne i mellemtrinnet og udskolingen (4.-9. klasse) skal besvare, består af 40 spørgsmål. Spørgsmålene er ens mellem klassetrin og kan således sammenlignes. Hvert spørgsmål har fem svarmuligheder, og det er således muligt at omsætte hvert spørgsmål til en score på mellem 1 og 5, hvor 1 er udtryk for ringest mulig trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. For hvert spørgsmål er det endvidere muligt at svare, at man ikke ønsker at svare på spørgsmålet, og i dette tilfælde vil spørgsmålet ikke få en score og blot blive registret som ubesvaret.
Trivselsindikatorer
Elevernes svar på trivselsmålingen kan omregnes til fire indikatorer, som måler forskellige aspekter af elevernes trivsel. Hver indikator beregnes som gennemsnittet af scoren for udvalgte spørgsmål og kan således – ligesom hvert enkelt spørgsmål – ligge mellem 1 og 5. Indikatorerne er udarbejdet af Styrelsen for IT og læring. De fire indikatorer er beskrevet nedenfor:
Faglig trivsel
Indikatoren ”Faglig trivsel” består af otte spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.
Social trivsel
Indikatoren ”Social trivsel” bygger på ti spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klasse og fællesskabet samt tryghed og mobning.
Støtte og inspiration
Indikatoren ”Støtte og inspiration” består af syv spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte
Ro og orden
Indikatoren ”ro og orden” indeholder fire spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
- 12019 er seneste årgang, der ikke var påvirket af corona-situationen. I 2020 blev alle afgangsprøver aflyst, og eleverne fik overført standpunktskarakterer. Eksamensresultaterne for 2021 foreligger ikke endnu via DST-registerdata.
- 2UVM lavede i 2017 en opgørelse af dem, der manglede prøver. Mere end halvdelen havde ingen årsag. 18 pct. var fritaget, 17 pct. ej fremmødt og 9 pct. var syge.
- 3https://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/omerhvervsuddannelser/adgangskrav-til-erhvervsuddannelserne
