Kontakt
Offentligt forsørgede flytter oftere mod land end by
Kortlægning af flyttemønstrene på tværs af kommuner i 2020 og første halvdel af 2021 viser, at personer, der står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse, flytter fra by mod land. Strømmene går mod Vest- og Sydsjælland, Fyn, dele af Jylland samt Bornholm. Andelen af offentligt forsørgede er samtidig i den høje ende for langt de fleste af de kommuner, der oplever stor tilflytning af offentligt forsørgede.
Hovedkonklusioner
- Offentligt forsørgedes flyttemønstre i 2020 og første halvdel af 2021 går fra by mod land, mens de generelle strømninger er langt mindre entydige. Offentligt forsørgede er i den undersøgte periode strømmet mod Vest- og Sydsjælland, Fyn, dele af Jylland samt Bornholm.
- Langeland Kommune er den kommune, der har haft den relativt største nettotilflytning af offentligt forsørgede i alderen 25-64 år. Her udgør nettotilflytningen af offentligt forsørgede på blot havlandet år hele 0,7 pct. af det samlede antal 25-64-årige i udgangspunktet.
- I langt de fleste af de kommuner, der oplever den største nettotilflytning af offentligt forsørgede, er andelen af offentligt forsørgede allerede i den høje ende sammenlignet med landets øvrige kommuner.
I denne analyse undersøger vi mønstrene i de strømme af flytninger på tværs af landets kommuner, der har fundet sted fra 2020 til andet halvår 2021. Vi har kortlagt de interne flytninger mellem landets kommuner i perioden og opgjort nettotilflytningen i hver kommune. De interne flytninger i landet forklarer bevægelser mellem land og by, men er ikke udtryk for den samlede befolkningsudvikling i hver kommune. Hertil skal nemlig lægges fødselsoverskud og nettovandringer til og fra udlandet. Undersøgelsens datagrundlag og metode er beskrevet til sidst i boksen.
Figur 1 viser, at flyttestrømmene i 2020-2021 i høj grad gik mod store dele af Sjælland og Østjylland. Figuren viser, hvor stor en andel nettotilflytningen i perioden udgør i forhold til kommunens befolkningstal. I de mørkeblå kommuner har tilflytninger i høj grad trukket befolkningstallet op, mens de mørkerøde kommuner er der, hvor fraflytninger har sænket befolkningstallet mest.
Offentligt forsørgedes flyttemønstre går fra by mod land
I Figur 2 er nettotilflytningen i hver kommune opgjort for 25-64-årige, der står uden for arbejdsmarkedet og har været på offentlig forsørgelse mindst 80 pct. af året. Nettotilflytningen er opgjort som andel af kommunens samlede antal af 25-64-årige i udgangspunktet.
De mørkerøde kommuner er der, hvor nettotilflytningen af personer uden for arbejdsmarkedet er relativt størst. Det drejer sig bl.a. om dele af Vest- og Sydsjælland, på Fyn, dele af Jylland samt Bornholm. I de mørkeblå kommuner, som tæller Odense, København og Albertslund, er der stor nettofraflytning af offentligt forsørgede.
Overordnet set er bevægelsen fra by mod land. Det viser Figur 3, hvor flyttemønstrene er summeret på kommunegrupper1 . I hovedstads- og storbykommunerne er der nettofraflytning af personer uden for arbejdsmarkedet, mens oplands- og landkommuner er de største modtagere både i absolutte tal og relativt til befolkningstallet, som vist i figuren.
Offentligt forsørgede flytter til kommuner, der allerede har høj andel
På trods af, at vi kun ser på de seneste tal for flyttemønstrene, der dækker en periode på halvandet år fra 2020 til andet halvår 2021, er der tale om forholdsvis store bevægelser. Af tabellen nedenfor fremgår de ti kommuner, hvor nettotilflytningen af offentligt forsørgede er størst. Over den relativt korte tidsperiode er der sket mange tilflytninger og fraflytninger af personer, der står uden for arbejdsmarkedet, i disse kommuner.
I Langeland Kommune udgør nettotilflytningen af offentligt forsørgede i perioden ca. 0,7 pct. af det samlede antal 25-64-årige i udgangspunktet. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunen i forvejen har en høj andel offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder, hvilket fremgår nedenfor af Figur 4.
De næste ni kommuner i rækken havde en nettotilflytning af offentligt forsørgede i perioden på ca. 0,4 pct. af det samlede antal 25-64-årige i kommunerne. På nær kommunerne Middelfart og Odder er der også tale om kommuner, der har en højere andel offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige andel.
Figur 4 viser, som nævnt ovenfor, hvor stor en andel af de 25-64-årige, der er offentligt forsørgede mindst 80 pct. af året fordelt på kommuner. De mørkeblå kommuner er der, hvor andelen af offentligt forsørgede er størst, mens de lyseblå kommuner modsætningsvis er der, hvor andelen er lavest.
Set i sammenhæng med Figur 2, der viser nettotilflytningen af offentligt forsørgede, er der flere steder i landet tydelige overlap, eksempelvis på Vest- og Sydsjælland samt store dele af Fyn.
Figuren viser desuden, at der er store kommunale forskelle i andelen af personer, der står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse. I den femtedel af kommunerne, hvor andelen er størst, er det over 17,5 pct. af de 25-64-årige, der er offentligt forsørgede. Omvendt er det under 11,6 pct., der er offentligt forsørgede i den femtedel af kommunerne, hvor andelen er lavest.
Flyttemønstrene fra primo 2020 til 2. halvår 2021 er undersøgt på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre. De interne flytninger mellem landets kommuner er opgjort på baggrund af bopælsændringer i CPR-registret. Flytningerne er opgjort for perioden 1. januar 2020 til 1. januar 2021 samt 1. januar 2021 til 1. juli 2021, som er seneste tilgængelige datapunkt.
Det er kun interne flytninger mellem kommuner blandt herboende, der tælles med i opgørelsen af flytninger. Flytninger inden for samme kommune samt flytninger til og fra udland er altså udeladt. Derudover indgår døde og fødte ikke i tallene.
På baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er ydelsesmodtagere defineret som personer på 25-64 år, der i mindst 80 pct. af året modtager offentlig overførselsindkomst og ikke samtidig er i lønmodtagerbeskæftigelse. Studerende/SU-modtagere er ikke medregnet i denne gruppe. Opgørelsen er foretaget for hele året for de flytninger, der vedrører 2020, mens flytninger, der vedrører perioden 1. januar 2021 til 1. juli 2021, dækker et halvt år.
- 1Se bilagsfiguren ovenfor for et kort over inddelingen
