Kriminalitet, psykisk sygdom og andre sociale problemer præger personer på kanten af arbejdsmarkedet

Det er ofte til debat, hvordan man kan få flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. For at nuancere debatten kan det være relevant at undersøge, hvem personer på kanten af arbejdsmarkedet er. Ofte gøres dette ved hjælp af endimensionielle mål, som f.eks. andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, andelen med psykiske udfordringer m.v.  

Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet er dog så kompleks, at det ofte giver et forsimplet billede. Til at nuancere billedet er såkaldt multivariate analyser et godt redskab, og netop derfor foretages der i denne analyse en klyngeanalyse af personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Klyngeanalysen inddeler gruppen i seks arketyper med hver deres karakteristika. Formålet med inddelingen i disse arketyper er at se på alle faktorer samtidigt – og så inddele dem i grupper, som samlet har mest tilfælles. Det kan gøre det lettere at designe policytiltag, som kan hjælpe personer fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Se også Boks 1.

Analysen belyser personer mellem 25 og 54 år på kanten af arbejdsmarkedet. Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet er defineret ud fra deres arbejdsmarkedsstatus. Definitionen tager udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets afgrænsning af personer på kanten af arbejdsmarkedet med mindre afvigelser. Det betyder, at kanten af arbejdsmarkedet i denne analyse er defineret som personer, der modtager en af følgende ydelser:

• Passiv kontanthjælp, dvs. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
• Integrationsydelse
• Sygedagpenge fra ledighed
• Revalidering
• Ressourceforløb

Denne afgrænsning adskiller sig fra Carsten Koch-udvalgets definition ved at mangle eksempelvis førtidspensionister og fleksjobbere. Førtidspensionister er udeladt, fordi de vurderes at være for langt fra arbejdsmarkedet. Fleksjobbere er udeladt, da det antages, at deres beskæftigelsespotentiale allerede er udtømt. Den gruppe, der kigges på i det følgende, udgøres af knap 83.000 personer. Gruppen er således hverken i job eller at finde i ledighedsstatistikkerne, men står uden for arbejdsmarkedet. Analysen tager udgangspunkt i Finansministeriets lovmodels datagrundlag og indeholder oplysninger om køn, alder, herkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed, kriminalitet og indkomst. Valget af variable til klyngeanalysen samt datagrundlaget er nærmere beskrevet i Boks 2.

---

Arketyperne

På baggrund af klyngeanalysen har AE fundet seks arketyper af personer på kanten af arbejdsmarkedet. De seks typer beskrives herunder. Yderligere detaljer ses i Tabel 1a-1d. Klyngerne 5 og 6 er dog så små, at de er udeladt af visualiseringen nedenfor.

Klynge 1: Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse

Denne klynge er med knap 32.000 personer den største. Gruppen er kendetegnet ved – på papiret – at være den stærkeste. Gruppen har en overvægt af danske kvinder, og lidt flere end generelt på kanten af arbejdsmarkedet har en erhvervsuddannelse. Gruppen har lidt mere erhvervserfaring end gennemsnittet, men dog kun ca. halvt så meget som den generelle befolkning på samme alder. Objektivt er gruppen den mest raske af arketyperne på kanten af arbejdsmarkedet både fysisk og psykisk. Psykisk er der dog flere diagnoser end i baggrundsbefolkningen.

Klynge 2: Unge, ufaglærte danske mænd med psykiske problemer og kriminel historik

Med ca. 28.000 personer er denne klynge næststørst. Den udgøres af primært danske, unge mænd, som har mange psykiske udfordringer. Sammenlignet med baggrundsbefolkningen har gruppen i gennemsnit ca. 8 gange så mange psykiske diagnoser. Især diagnoser inden for personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, stress og rusmiddellidelser er udbredte. Mere end hver tredje har været anbragt som barn, hvilket er syv gange så meget som i baggrundsbefolkningen. Over halvdelen – dvs. knap en faktor 10 ift. den generelle befolkning – har en strafferetslig dom inden for enten vold, ejendomsberigelse eller narkotika. Næsten ni ud af ti personer er ufaglærte, og størstedelen bor alene. Gruppen er fysisk rask og har omtrent samme antal fysiske diagnoser som baggrundsbefolkningen.

Klynge 3: Indvandrerkvinder med dårligt fysisk helbred, som bor med familien

Denne gruppe udgøres af knap 20.000 personer, hvoraf størstedelen er kvinder med indvandrerbaggrund. Omkring tre ud af fire i gruppen er således kvinder, mens godt halvdelen ikke er født i Danmark. Ca. hver tredje bor alene, hvilket er markant færre end blandt andre på kanten af arbejdsmarkedet. Det svarer til niveauet i befolkningen generelt.

Mange i gruppen har et dårligt fysisk helbred, hvor især sygdomme i hjertekar, nervesystemet, fordøjelsessystemet og bevægeapparatet går igen. Gennemsnitligt er disse typer af sygdomme mere end fem gange så hyppige blandt personer i denne gruppe som i baggrundsbefolkningen. Gruppen er lidt bedre uddannet end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men dog dårligere uddannet end baggrundsbefolkningen.

Klynge 4: Unge danske kvinder med psykiske diagnoser

Denne klynge af godt 2.100 personer udgøres primært af danske kvinder med psykiske udfordringer. Faktisk er gruppen overrepræsenteret i alle de ti kategorier af psykiske diagnoser, og i gennemsnit har personerne én eller flere diagnoser inden for tre af de viste kategorier. Det vil sige, at gennemsnitspersonen i denne gruppe har ca. 14 gange flere psykiske diagnoser end den gennemsnitlige person i befolkningen. Gruppen har lidt mere uddannelse end gennemsnittet på kanten af arbejdsmarkedet, men mindre end baggrundsbefolkningen.

Klynge 5: Øvrige A

De knap 800 personer i denne klynge er karakteriseret ved at have dårligere fysisk helbred end gennemsnittet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder især, hvad angår diabetes og diagnoser inden for fordøjelsessystemet. Personer med indvandrerbaggrund udgør en tredjedel af gruppen, og kønsfordelingen er omtrent lige.

Klynge 6: Øvrige B

Denne klynge bestående af blot 330 personer ligner på mange områder klynge 5, men har generelt mere erhvervserfaring og har lidt oftere diagnoser inden for hjerte-karsygdomme og nervesystemet.

Boks 1: Hvad er en klyngeanalyse?

En klyngeanalyse er en statistisk metode, der kan bruges til at gruppere observationer på baggrund af registerdata. Ved anvendelse af metoden sker der en mekanisk inddeling af observationerne (personer) ud fra, hvilke ligheder og forskelle personerne har med hinanden, og hver enkelt person bliver således placeret i klynge med dem, som de er ”tættest på” ud fra de valgte variable. Metoden anvendes her til at få et mere nuanceret billede af personer på kanten af arbejdsmarkedet, end hvis man ser på hver enkelt variabel for sig. I en analyse af de gennemsnitlige værdier af hver enkelt variabel kan vigtige informationer gå tabt, hvilket er en fordel ved at bruge en multivariat analyse som f.eks. en klyngeanalyse.

I denne analyse har det givet bedst mening at inddele personerne i seks klynger. Hver person kan kun indgå i én klynge. 

Det betyder, at ikke alle personer, der umiddelbart passer med en gruppes karakteristika, nødvendigvis er placeret i denne klynge. Eksempelvis vil ikke alle indvandrerkvinder været placeret i klynge 3, da de kan have andre personlige karakteristika, som gør, at de har mere til fælles med personerne i klynge 5. Personerne er således grupperet med dem, der ”ligner mest” på tværs af alle karakteristika. Et andet eksempel er, at selv om klynge 2 typisk består af yngre mænd med etnisk dansk baggrund, vil der også kunne indgå personer i klyngen, der er kvinder, lidt ældre eller har indvandrerbaggrund. De er så blot grupperet med de yngre danske mænd i klynge 2, fordi deres helbredskarakteristika eller kriminalitetshistorik minder mest om hinandens.

---

Tabeller

---

Boks 2: Valg af variable

Valg af variable i klyngeanalyse

Alder, køn og herkomst: Disse oplysninger kommer fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Herkomst er inkluderet som en dummy for, om man er indvandret til Danmark eller ej. Resultater er robuste over for forskellige definitioner og kategorier af herkomst. Alder er opgjort ultimo året. Personer mellem 25 og 54 år er inkluderet i analysen.

Uddannelse: Uddannelse er opgjort som højst fuldførte uddannelse pr. 1. oktober. I klyngeanalysen er uddannelse inkluderet som to dummyvariable for hhv. faglærte og personer med videregående uddannelser. Resultater er robuste over for dette valg.

Arbejdsmarkedsanciennitet: Erhvervserfaring er opgjort ud fra Danmarks Statistiks IDAP-register, der indeholder årlige oplysninger om beskæftigelsesgrad på baggrund af lønmodtagerregistret. Erhvervserfaring indgår som en samlet sum af beskæftigelsesgraden fra 2008-2017 og kan dermed før standardisering antage værdier mellem 0 og 10.

Kriminalitet: Da tidligere (eller nuværende) kriminalitet kan være en barriere for at komme i beskæftigelse, er kriminalitet inkluderet i analysen. Kriminalitet er opgjort ud fra Danmarks Statistiks register for afgørelser (KRAF). Kriminalitet indgår som dummyer for, at man er dømt skyldig jævnfør en paragraf inden for straffelovens følgende tre områder: Vold, ejendomsberigelse og narkotika. Der tages således ikke højde for, hvor mange domme man har inden for hvert af disse tre områder. Lovovertrædelser inden for våbenlovgivningen og sædelighedsforbrydelser er udeladt, da meget få personer var dømt skyldige inden for disse områder.

Boform: Oplysningen stammer fra befolkningsregistret og indgår som en dummy for, om man bor alene. Det er valgt at inkludere denne variabel, da det fortæller om både bolig- og familiesituation.

Anbringelser: Er opgjort ud fra Danmarks Statistiks register over anbringelser af børn og unge og indgår som en dummy for, om man har været anbragt som barn eller ung, defineret som 0-22 år. 99 pct. af anbringelserne i populationen er dog sket før personerne fyldte 18 år. Alle typer af anbringelser er inkluderet uanset længde. Forebyggende foranstaltninger er ikke inkluderet.

Psykisk sundhed: Psykisk sundhed stammer fra Landspatientregistret over psykiske diagnoser. I klyngeanalysen indgår der dummyvariable for hver af de ti kategoriseringer af psykiske diagnoser, jf. standard klassifikation: Organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser forårsaget af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, skizofreni mv., affektive sindslidelser, nervøse og stress-relaterede tilstande, adfærdsændringer forbundne med fysiologiske faktorer mv., mental retardering, psykiske udviklingsforstyrrelser, adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser mv. og uspecificeret psykisk lidelse.

Fysisk sundhed: Fysisk sundhed stammer fra Landspatientregistret over fysiske diagnoser. I klyngeanalysen indgår der dummyvariable for hver af de ti kategoriseringer af fysiske diagnoser, jf. standard klassifikation med den afvigelse, at barselsrelaterede diagnoser ikke er inkluderet: Kræft og forstadier, sukkersyge, sygdomme i nervesystemet, hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, bevægelsesapparatlidelser, fordøjelse- og urinvejslidelser, øjne og ører, diagnostiske undersøgelser m.v., uheld og andre ydre årsager til skade.          

---

Boks 3: Sådan har vi gjort

Analysen er lavet på baggrund af datagrundlaget fra centraladministrationens lovmodel. Her anvendes befolkningsdata koblet med oplysninger om uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitet, anbringelser i barndommen og fysisk og psykisk sundhed. Al data er standardiseret, således at alle variable tillægges samme vægt i klyngeanalysen.

Selve klyngeanalysen er foretaget i to trin: Først en hierarkisk klyngeanalyse til bestemmelse af antallet af klynger, og derefter er der foretaget en ikke-hierarkisk klyngeanalyse (k-means clustering) til inddeling i klynger.

Første del viste, at datagrundlaget med fordel kunne inddeles i seks klynger, hvorfor selve klyngeinddelingen skete i netop seks klynger.