Kontakt
To ud af tre ledige fra første coronabølge er tilbage i job
Da coronakrisen ramte Danmark i foråret 2020, mistede tusindvis af lønmodtagere deres job. I denne analyse ser vi nærmere på, hvordan det går de personer, der blev ledige under første coronabølge. To ud af tre var i ordinær beskæftigelse i august 2021. Blandt de ældste på arbejdsmarkedet gjaldt det dog kun knap halvdelen.
Hovedkonklusioner
- To ud af tre af de lønmodtagere, som blev ledige under coronakrisens første bølge, var tilbage i job i august 2021.
-
Andelen, som var i job, var højest blandt faglærte og lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
-
Andelen i job var desuden lavest blandt de +60-årige.
-
Blandt dem, som ikke var i job, var fire ud af ti fortsat ledige. Andre var overgået til f.eks. sygedagpenge eller forskellige typer af uddannelse og opkvalificering.
-
AE vurderer, at der stadig er et stort arbejdskraftpotentiale i Danmark. Ud over de coronaledige, som ikke er tilbage i job endnu, bør der også satses på at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, ligesom den stigende tilbagetrækningsalder fortsat vil øge arbejdsstyrken de kommende år.
Under coronakrisens første bølge i foråret 2020 mistede godt 70.000 lønmodtagere deres job og blev ledige. Siden foråret 2021 har beskæftigelsen dog været stigende hver eneste måned, og i august 2021 var to ud af tre tilbage i job. Til sammenligning gjaldt det blot halvdelen i oktober 2020. Det fremgår af Figur 1.
Lige under halvdelen af de over 60-årige er tilbage i job
På tværs af aldersgrupper er der dog væsentlig forskel på, hvor mange der er kommet tilbage i beskæftigelse. Blandt coronaledige mellem 40 og 59 år var næsten syv ud af ti tilbage i job i august 2021. For de +60-årige var det dog under halvdelen, som var tilbage i job.
Faglærte er i højere grad end andre tilbage i beskæftigelse
Også opdelt på uddannelse er der forskel på beskæftigelsesandelen i august 2021. Figur 3 viser en tydelig tendens til, at personer med erhvervskompentencegivende uddannelser i højere grad end ufaglærte er kommet tilbage i beskæftigelse efter coronakrisen.
AE har tidligere vist, at ufaglærte blev ramt hårdest af ledighed, da coronakrisen ramte Danmark. Samtidig er ufaglærte – både med grundskole og gymnasiale uddannelser – altså den gruppe, som har haft sværest ved at komme tilbage i beskæftigelse.
Flest fra byggeriet og industrien tilbage i job
Figuren herunder viser andelen af de coronaledige, som var tilbage i beskæftigelse i august 2021 fordelt på deres tidligere branchetilhørsforhold. Ledige, som tidligere var beskæftigede inden for byggeriet eller industrien, var i højest grad tilbage i job. Blandt disse grupper var mere end syv ud af ti i lønmodtagerbeskæftigelse i august 2021. Omvendt gælder det kun for knap seks ud af ti blandt ledige, der tidligere var beskæftigede inden for kultur og fritid.
De fleste, som ikke er tilbage i job, er fortsat ledige
I den sidste del af analysen har AE undersøgt arbejdsmarkedsstatus for de coronaledige fra første bølge, som ikke var i beskæftigelse i august 2021.
Ca. 41 pct. var fortsat ledige, og knap 8 pct. modtog enten SU eller var i gang med et voksenlærlingeforløb.
Dertil kommer omkring 13 pct. på sygedagpenge og 24 pct., som ikke modtog offentlige ydelser. Det kan dække over personer, der afholder ferie fra en tidligere arbejdsgiver, selvstændige eller f.eks. hjemmegående husmødre og -fædre samt unge, der bor hjemme hos deres forældre og ikke modtager overførselsindkomst.
Endelig har knap 4 pct. trukket sig tilbage på enten efterløn eller seniorpension. Det sidste er en del af forklaringen på, at andelen af +60-årige i beskæftigelse er så lav som beskrevet ovenfor.
Der er fortsat et arbejdskraftpotentiale blandt de coronaledige
Under sommerens og efterårets opsving på arbejdsmarkedet har mangel på arbejdskraft gang på gang været nævnt som et stort problem. Beskæftigelsen er ganske rigtigt steget markant, hvilket giver et pres på arbejdsmarkedet, men der er ikke grobund for at konkludere, at arbejdskraftpotentialet er udtømt.
Dels var ca. hver tredje af de coronaledige endnu uden beskæftigelse i august måned. Denne gruppe burde være relativt lette at få tilbage i beskæftigelse, da de for ikke ret længe siden har deltaget på arbejdsmarkedet.
Især er andelen af +60-årige coronaledige uden for beskæftigelse relativt høj, hvilket kan skyldes, at arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte seniorer. Det afspejler sig også i den samlede ledighedsstatistik, hvor ledigheden er højere blandt de ældste på arbejdsmarkedet end blandt de 40-59-årige. Tilbagetrækningsalderen stiger i disse år, så arbejdsgiverne bør udvise større fleksibilitet og rummelighed – også for at holde på medarbejdere over efterløns- og folkepensionsalderen.
Dertil kommer, at det aktuelle pres på arbejdsmarkedet er en enestående mulighed for at få grupper fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Vi har allerede set, at rigtig mange både langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere er kommet i beskæftigelse de seneste måneder. Det er godt nyt for både den enkelte og samfundsøkonomien – især hvis vi som samfund formår at fastholde arbejdsmarkedstilknytningen for disse grupper, også når konjunkturerne på et tidspunkt vender.
Analysen tager udgangspunkt i personer, der ifølge BFL var i lønmodtagerbeskæftigelse umiddelbart op til coronakrisen, og undersøger, hvorvidt de, som blev ledige under coronakrisens første bølge, er kommet tilbage i beskæftigelse.
Der afgrænses til personer, der ikke er under uddannelse (ud fra igangværende ordinær uddannelse eller modtagelse af SU). Der afgrænses desuden til 16-64-årige personer, ligesom der ses bort fra hjemmeboende børn. SU-status opgøres ligeledes forud for krisen. Opgørelsen af baggrundsvariable er for 2018, da det er nyest tilgængelige data.
Perioden før coronakrisen defineres som uge 1 til uge 8 2020, mens ledighed under coronakrisens første bølge opgøres for uge 11 til uge 27 2020.
Beskæftigelses- og ydelsesstatus i 2021 er opgjort vha. DREAM-registret, da det er de mest aktuelle data, som pt. går frem til august 2021. Der kan være efterregistreringer mht. både beskæftigelse og sociale ydelser i den seneste måned. Beskæftigelse er opgjort som ordinær beskæftigelse ved at betinge på, at der er registreret lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned, samtidig med at personerne ikke må have modtaget offentlig forsørgelse i nogen uger i måneden. Uger er placeret i måneder ud fra torsdagen i ugen. Resultaterne er robuste over for at ændre dette valg til de to/tre midterste uger i måneden.
