Kontakt

Indhold
Faglærte

Faglærte har gode muligheder for en høj løn

Man kan ofte få det indtryk, at en (lang) videregående uddannelse er vejen til en høj løn, men faktisk tjener hver tredje faglærte mere end den typiske person med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens hver tiende faglærte tjener lige så meget som den typiske akademiker. I denne analyse har vi set nærmere på lønindkomsten på tværs af uddannelsesniveau fem år efter endt uddannelse.

Hovedkonklusioner

  • Hver tredje faglærte kan fem år efter endt uddannelse matche lønnen for personer med korte videregående uddannelser. Blandt faglærte med en teknisk uddannelse gælder det endda lidt mere end halvdelen. 

  • Sammenligner man lønnen blandt faglærte og personer med mellemlange videregående uddannelser, er billedet omtrent det samme. Igen er andelen af faglærte med en højere løn en MVU-medianlønnen højest blandt faglærte med en teknisk uddannelse. 

  • Hver tiende faglærte tjener fem år efter endt uddannelse mere end medianlønnen for akademikere. Blandt teknisk uddannede faglærte har mere end hver femte en højere løn end akademikernes medianløn. 

  • AE har tidligere vist, at faglærte også har gode muligheder for at blive selvstændige, samt at faglærte, der videreuddanner sig senere i livet, klarer det godt.

Man kan ofte få det indtryk, at længere uddannelse altid fører til højere løn. Akademikere har da også en højere lønindkomst end andre grupper, men denne analyse viser, at der er en væsentlig spredning på lønindkomsten. Mange faglærte tjener faktisk lige så godt eller mere end personer med videregående uddannelser.

Analysen tager udgangspunkt i den årlige lønindkomst fem år efter afsluttet uddannelse.


Hver tredje faglærte tjener mere end den typiske KVU’er

Figur 1 viser fordelingen af lønindkomst for faglærte og personer med korte videregående uddannelser. Lønfordelingen for KVU’ere ligger højreforskudt ift. lønfordelingen for faglærte, hvilket betyder, at KVU’ere typisk tjener mere end faglærte. Men det ses også af figuren, at det langt fra er sådan, at en kort videregående uddannelse altid fører til en højere løn end en erhvervsuddannelse. For begge grupper gælder det nemlig, at lønfordelingen er relativt spredt, og både blandt KVU’ere og blandt faglærte har ca. 60 pct. af personerne en årsløn på 300.000-500.000 kr. fem år efter end uddannelse.

Figur 1

'

I Figur 2 har vi undersøgt, hvilke retninger blandt erhvervsuddannelserne der hyppigst fører til en løn, der matcher den typiske KVU’er, dvs. medianlønnen. Medianårslønnen er den årsløn, hvor halvdelen af KVU’erne har en højere og den anden halvdel en lavere årsløn.

Samlet set har hver tredje faglærte en løn på niveau med eller højere end medianlønnen for en person med en kort videregående uddannelse, men andelen varierer på tværs af uddannelsesretning. Således har godt halvdelen af de faglærte med en teknisk uddannelse en årsløn på niveau med eller højere end årslønnen for en typisk KVU’er. Blandt faglærte med en erhvervsuddannelse inden for handel og kontor gælder det for 22 pct., og for erhvervsuddannede inden for sundhed og socialområdet gælder det kun for hver 17 pct.

Figur 2

Også sammenlignet med MVU’ere kan hver tredje faglærte matche lønnen

Sammenligner man faglærtes lønfordeling med lønfordelingen for professionsbachelorer – herefter benævnt MVU’ere – ligger faglærtes lønfordeling lidt venstreforskudt ift. MVU’ernes. Det betyder, at MVU’ere generelt har en højere årsløn end faglærte fem år efter afsluttet uddannelse. Flere faglærte end MVU’ere har årslønindkomster i intervallet 300.000-400.000 kr., mens flere MVU’ere end faglærte har årslønindkomster på mellem 400.000 og 500.000 kr.

Figur 3

'

Figur 4 viser andelen af faglærte, som har en årsløn på niveau med eller højere end medianårslønnen for MVU-gruppen fordelt på uddannelsens retning. 56 pct. af faglærte med en teknisk uddannelse har en højere lønindkomst end den typiske MVU’er. Det samme er tilfældet for 37 pct. af de faglærte inden for byggeri og fødevarer og for ca. 23 pct. af de erhvervsuddannede inden for handel og kontor, mens det gælder for 18 pct. af de erhvervsuddannede inden for sundhed og socialområdet.

Figur 4

Mere end hver niende faglærte kan matche den typiske akademikerløn

Sammenligner man årslønnen for faglærte med årslønnen for akademikere som er vist i Figur 5, er det generelle billede, at akademikere har en højere løn. Flest faglærte har en årsløn på mellem 300.000 og 400.000 kr., mens flest akademikere har en årsløn på mellem 400.000 og 500.000 kr. Alligevel er det ikke tilfældet for alle, hvilket ses af Figur 6, som viser andelen af faglærte med forskellige uddannelsesretninger, som tjener det samme som eller mere end medianen for akademikere.

Overordnet set har 12 pct. af de faglærte en lønindkomst på niveau med eller højere end akademikernes medianlønindkomst, men knap 23 pct. af de teknisk uddannede faglærte har en årsløn, som mindst er på niveau med medianlønnen for akademikere, der har færdiggjort deres uddannelse samme år.

Figur 5

'

Figur 6

En erhvervsuddannelse giver gode karrieremuligheder

Selvom det af og til fremstilles, som om længere uddannelse er den sikre vej til et fast job med en høj løn, viser denne analyse, at der er mange undtagelser, og at erhvervsuddannelser kan være en rigtig god vej til et godt arbejdsliv. Mange faglærte har i begyndelsen af arbejdslivet en løn, der kan matche den typiske løn for personer med videregående uddannelser. Det bør dog nævnes, at faglærtes lønniveau topper tidligere i karrieren, end det er tilfældet for f.eks. akademikere.

AE har desuden tidligere vist, at faglærte kommer hurtigere i job efter endt uddannelse end akademikere, og at mange faglærte bliver selvstændige eller går ledervejen. Samtidig ved vi, at faglærte klarer sig godt, hvis de vælger at læse videre senere hen.

Selvom erhvervsuddannelserne giver mange muligheder for et godt (arbejds-)liv, vælger alt for få unge i dag den faglærte vej. I 2021 søgte blot knap hver femte elev fra 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse efterfølgende. Danmark kommer til at mangle ca. 100.000 faglærte i 2030, og det bør derfor være en høj prioritet på den politiske dagsorden at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser.


Metode: Sådan har vi gjort

AE har på baggrund af Danmarks Statistiks registre sammenlignet erhvervsindkomsten fem år efter endt uddannelse blandt personer, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse (EUD) og henholdsvis en kortvideregående uddannelse (KVU), en mellemlangvideregående uddannelse (MVU - universitetsbachelorer ikke medregnet) eller en universitetskandidatuddannelse.

Som indkomst ses udelukkende på lønindkomst. Analysen indeholder kun personer, som har haft deres uddannelse i fem år (færdiggjorde uddannelse i løbet af 2014) samt var lønmodtagerbeskæftigelse ifølge RAS 2015 (ikke selvstændige). Endvidere er alle studerende fjernet. Blandt personer med bopæl i landet 1. januar 2020. Blandt personer med den pågældende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Analysen bygger på 20.100 faglærte lønmodtagere, 4.500 lønmodtagere med KVU, 18.000 lønmodtagere med MVU samt 15.000 lønmodtagere med en LVU. Analysen tager ikke højde for forskellige arbejdstider eller beskæftigelsesfrekvenser osv. Det er således ikke forskelle på timelønnen, der undersøges, men den samlede erhvervsindkomst på det pågældende arbejdsmarked for dem, der finder arbejde efter endt uddannelse.

Analysen ser på lønindkomst i et enkelt år. Analysen ser ikke på livsindkomster, men på uddannede, der har været på arbejdsmarkedet lige længe. Indkomsten er fremskrevet til 2020-niveau med lønstigningstakten fra Skatteministeriets Familietypemodel.

Har et individ taget mere end én uddannelse, indgår personen med sin højest fuldførte uddannelse.

Faggrupperne er defineret ud fra den 4 cifrede AUDD-kode.

Grupperne er defineret således:

Grupperne er defineret således:

  • 3010 = Kontor og handel
  • 3015 = Sundhed og socialområdet
  • 3020, 3025, 3030, 3035 = Byggeri og fødevare
  • 3040, 3045, 3050, 3055, 3060 = Teknik

Alle tabeller er af diskretionshensyn afrundet til nærmeste 10’er. Der kan derfor forekomme mindre afvigelser mellem totaler og delsummer.