Kontakt
En beløbsgrænse på 360.000 kr. vil ramme tusindvis af faglærte og ufaglærte lønmodtagere
Hvis man sænker minimumslønnen i beløbsordningen, så man som arbejdsgiver kan betale arbejdskraft fra lande uden for EU ned til 360.000 kr., vil det presse tusindvis af faglærte og ufaglærte på lønnen. Allerede i dag kan man benytte positivlisten til at rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU til en lang række stillingsbetegnelser, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Hovedkonklusioner
- En sænkelse af beløbsgrænsen til 360.000 kr. vil betyde, at arbejdsgivere kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU til en lavere løn. Beløbsgrænsen er i dag 445.000 kr.
-
82 pct. af faglærte lønmodtagere tjener i dag over 360.000 kr. om året. Det samme gælder 58 pct. af ufaglærte lønmodtagere.
-
En lavere beløbsgrænse vil åbne for import af arbejdskraft fra tredjelande, der omfatter næsten hele det faglærte arbejdsmarked og over halvdelen af det ufaglærte arbejdsmarked.
Analysen er udarbejdet i samarbejde med FH.
Om analysen
Analysen undersøger, hvor mange lønmodtagere der vil blive berørt af en lavere beløbsgrænse. Beløbsgrænsen er en ordning, som har til formål at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Virksomheder kan rekruttere arbejdskraft fra lande uden for EU – uanset branche – hvis lønmodtageren ansættes til en årsløn, der er højere end beløbsgrænsen.
Ordningen er målrettet specialiseret arbejdskraft. Beløbsgrænsen bør derfor ligge på et niveau, der afspejler lønnen for danske lønmodtagere af samme type. En sænkning af grænsen vil betyde, at lønmodtagere med en indkomst mellem den foreslåede grænse og den nuværende grænse vil blive konkurrenceudsat, hvis forslaget vedtages.
4 ud af 5 faglærte lønmodtagere tjener mere end 360.000 kr. årligt
Tabel 1 viser andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der har en lønindkomst over 360.000 kr. Knap 6 ud af 10 ufaglærte lønmodtagere og lønmodtagere med en gymnasial uddannelse har en højere lønindkomst end den foreslåede nye beløbsgrænse, mens det gælder for 4 ud af 5 faglærte. Det svarer til, at ca. 200.000 uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og 460.000 faglærte har en lønindkomst over den foreslåede lavere beløbsgrænse.
Over halvdelen af faglærte tjener mere end den nuværende beløbsgrænse
Tabel 2 viser andelen af lønmodtagere, som tjener mere end den nuværende beløbsgrænse. Mere end halvdelen af faglærte og 1 ud 3 ufaglærte fuldtidsbeskæftigede lønmodtager har i dag en indkomst, som er højere end beløbsgrænsen. Det samme gælder for 4 ud af 10 lønmodtagere med en gymnasial uddannelse.
Tabel 3 viser andelen af lønmodtagere, der har en lønindkomst, som ligger mellem 360.000 kr. og den nuværende beløbsgrænse på 445.000 kr. Det gælder for 1 ud af 3 faglærte og for 1 ud af 4 ufaglærte lønmodtagere. Omvendt gælder det for mindre end 1 ud af 10 akademikere.
Sænker man beløbsgrænsen, vil det presse tusindvis af arbejdere på lønnen
Allerede med den nuværende beløbsgrænse har mange ufaglærte og faglærte lønmodtagere en indkomst, der er højere. Hvis man ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft på danske lønvilkår, er det altså allerede muligt med den eksisterende ordning.
Der er også allerede mange andre muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Arbejdskraftens fri bevægelighed gør, at EU-borgere kan tage til Danmark for at arbejde. Der er knap 14,5 millioner ledige i EU-landene som danske virksomheder kan søge blandt. På trods af det, slår danske virksomheder markant færre job op i den fælleseuropæiske jobdatabase EURES, sammenlignet med f.eks. norske og svenske virksomheder. Derudover kan virksomhederne rekruttere arbejdskraft uden for EU/EØS til en løn under beløbsgrænsen, hvis stillingen er på positivlisten for faglærte eller personer med en videregående uddannelse. Det gælder for en lang række faglærte stillinger f.eks. industriteknikere, kokke og social- og sundhedsassistenter. Ordningen for faglærte har eksisteret i lidt over et år. I den tid er der ifølge Fagbladet 3F kun givet 31 arbejdstilladelser på ordningen.
Sænker man beløbsgrænsen vil det ramme mange arbejdere, som konkurrenceudsættes og kan blive presset på lønnen.
Datasættet indeholder alle personer, som i en given måned i 2020 var beskæftiget i mere end 144 timer, svarende til en fuldtidsbeskæftigelsesgrad på mere end 0,9. Afgrænsningen på lønindkomst er opgjort på månedsindkomst.
Disse personer er efterfølgende omregnet til fuldtidspersoner, så man indgår med en tolvtedel for hver måned, man har været fuldtidsbeskæftiget. Det vil sige, at en person som har været fuldtidsbeskæftiget i 12 måneder vægtes 12 gange højere i beregningen af gennemsnit og median end en person, som kun har været fuldtidsbeskæftiget en enkelt måned. Man indgår således kun i analysen i de måneder, man har været fuldtidsbeskæftiget.
Analysen indeholder alle personer der var fuldtidsbeskæftiget i Danmark i 2020, altså også grænsependlere (personer, som pr. 1. januar 2020 ikke havde bopæl i Danmark).
Lønindkomsten er opgjort på samlet niveau for måneden på tværs af forskellige ansættelser.
Lønindkomsten er beregnet som summen af variablene ajo_bredt_loenbeloeb og qarbpen, hvilket betyder at det inkluderer ATP-beløb, personalegoder og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Idet qarbpen kun er opgjort på årsniveau er denne omregnet til månedlig basis ved at dividere årsbeløbet med den totale fuldtidsbeskæftigelsesgrad for året og herefter gange den på beskæftigelsesgraden for måneden. Lønindkomsten er opjusteret til 2021-niveau ud fra udviklingen i DST’s standardberegnede lønindeks fra 1. og 2.kvt. 2020 til 1. og 2.kvt. 2021. Lønindkomsten er opjusteret med 2,25 pct.
I alle tabeller er celler afrundet til nærmeste 5’er. Andele er beregnet på baggrund af afrundede tal.
