Kontakt

Indhold
Den danske arbejdsmarkedsmodel

Danmark bedst i EU til at få ledige i arbejde under corona

Tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat viser, at Danmark under corona fik flest arbejdsløse i job i EU. Omkring en tredjedel af de arbejdsløse i et givent kvartal var i arbejde igen i det næste kvartal. Ser man på hele Europa, var det kun Island, som fik flere arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal. Til gengæld var Danmark det land, der fik flest langtidsledige i arbejde fra kvartal til kvartal i hele Europa.

Hovedkonklusioner

  • Under coronakrisen var Danmark det land i EU, som fik flest arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal. Omkring en tredjedel af de ledige i et givent kvartal var i arbejde igen i det efterfølgende kvartal. Ser man på hele Europa, var det kun Island, som fik flere arbejdsløse i job fra kvartal til kvartal.
  • Ser man udelukkende på langtidsledige, var Danmark til gengæld det land i Europa, som sidste år fik flest langtidsledige i arbejde fra kvartal til kvartal.

  • Forklaringen på succesen skal sandsynligvis findes i den særlige flexicuritymodel, som på grund af de fleksible regler for fyringer sikrer, at der også i krisetider er mange jobåbninger. Samtidig har krisehåndteringen været med til at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen.

Selvom dansk økonomi blev hårdt ramt af pandemien ligesom i resten af verden, var Danmark sidste år alligevel det land i EU, som fra kvartal til kvartal fik flest arbejdsløse i job. Det viser tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat.

Ser man på gennemsnittet for 2020, var 33 pct. af de ledige i et givent kvartal i arbejde i det efterfølgende kvartal.

Dermed var Danmark EU-mestre i at få ledige i job i 2020. Ser man på hele Europa, var Island dog lidt bedre end Danmark. I Island var i gennemsnit 36 pct. af de ledige i et givent kvartal i beskæftigelse i det efterfølgende kvartal. Værst så det ud i Grækenland, hvor kun ca. 7 pct. af de ledige i et givet kvartal var i arbejde i det efterfølgende kvartal. Men også Italien og Storbritannien lå lavt.

Figur 1

Stabil udvikling i lediges overgang til job

Andelen af ledige i Danmark, som kommer i job fra kvartal til kvartal, har igennem de sidste ti år været relativt stabil. Det fremgår af Figur 2.

Danmarks flotte placering er ikke tilfældig og skal sandsynligvis ses i sammenhæng med flexicuritymodellen. Den giver korte opsigelsesvarsler på store dele af det danske arbejdsmarked, og den begrænsede brug af fratrædelsesgodtgørelser sikrer, at arbejdsmarkedet selv i krisetider ikke fryser fuldstændigt til is.

De fleksible regler for afskedigelser er dog kun mulige, hvis lønmodtagerne har en god dagpengeforsikring. Samtidig er forskellige former for aktivering med til at holde de arbejdsløse til ilden og få dem tilbage i arbejde.

Flexicuritymodellen er med til at sikre, at der selv i krisetider er mange jobåbninger på det danske arbejdsmarked, som også de arbejdsløse nyder godt af.

Krisehåndteringen har dog også bidraget til at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen.

Figur 2

Danmark bedst til at få langtidsledige i job

Zoomer man ind på de langtidsledige, er Danmark ifølge Eurostats data faktisk bedst til at få langtidsledige i job i Europa. Det fremgår af Figur 3.

Eurostat opfatter arbejdsløse, som har været uden job i mindst tolv måneder, som langtidsledige.

Det skal understreges, at der her er tale om det, som Eurostat og Danmarks Statistik kalder for eksperimentelle data, hvor metoderne til opgørelsen stadigvæk er under udvikling, og kilderne kan ændre sig. Danmarks Statistik har under coronakrisen i stor stil præsenteret eksperimentelle data for at komme med hurtigere data for udviklingen i økonomien.

Figur 3

Bilag

Bilagsfigur