Kontakt

Indhold
Grundskole

4 ud af 10 læreruddannede arbejder ikke i folkeskolen

AE har undersøgt, hvor mange læreruddannede der er ansat uden for folkeskolen eller er ledige. I 2020 var 40 pct. af alle lønmodtagere og ledige med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse ansat uden for folkeskolen. Andelen af læreruddannede, der arbejder i folkeskolen har været faldende hvert år siden 2013. I 2020 var der knap 28.400 læreruddannede uden for folkeskolen. Heraf omkring 10.100 i private grundskoler, ca. 16.900 helt uden for grundskoleregi og knap 1.400 ledige.

Hovedkonklusioner

  • AE har undersøgt antallet af læreruddannede uden for folkeskolen, dvs. lønmodtagere på andre arbejdspladser eller som ledige (personer på arbejdsmarkedet).
  • Ud af de i alt godt 71.200 personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, arbejder knap 28.400 uden for folkeskolen. Det svarer til 4 ud af 10.
  • Andelen af læreruddannede, der arbejder i folkeskolen, har været faldende hvert år siden 2013. Der er i 2020 knap 5.500 færre læreruddannede i folkeskolen end for otte år siden.
  • Andel af læreruddannede, der arbejder i private grundskoler, har været stigende over en årrække. Der i 2020 cirka 1.500 flere læreruddannede i de private grundskoler end for otte år siden.
  • Hvor en større andel af nyuddannede lærere end tidligere tilvælger folkeskolen, falder andelen markant blandt dem, der har haft deres lærereksamen i over fem år.
  • Det voksende fravalg af folkeskolen rammer geografisk skævt. F.eks. arbejder knap 2 ud af 3 læreruddannede i Københavns omegn i folkeskolen, hvorimod det er under halvdelen på Bornholm.

Analysen er lavet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.


AE har i samarbejde med Danmarks Lærerforening (DLF) undersøgt, hvor mange læreruddannede, der er uden for folkeskolen. Vi har set på, hvor mange lønmodtagere og ledige med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, der altså ikke er ansat i folkeskolen. Fokus i analysen er, hvorvidt de læreruddannede er ansat uden for den kommunale folkeskole – i de private grundskoler helt uden for grundskolen, eller om de er ledige.

I første del af analysen fokuseres der på udviklingen i personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fordelt efter type af arbejdsplads fra 2012 til 2020. Der ses på hvorvidt de læreruddannede er ansat i folkeskolen (dvs. kommunale grundskoler), på private skoler, uden for private eller kommunale grundskoler, eller om de er ledige.1

I anden del af analysen kigges der nærmere på de personer, der har en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, men som ikke arbejder i folkeskolen, fordelt på en række baggrundsparametre.


Første del: læreruddannede fordelt på type af arbejdsplads

Følgende afsnit viser udviklingen i antallet af lønmodtagere og ledige, der har en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse fordelt på type af arbejdsplads. Der ses på udviklingen fra 2012 til 2020.

Mere om metoden i Boks 1.

I 2020 var der ca. 69.800 lønmodtagere og 1.400 ledige, der havde en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse. Det fremgår af Tabel 1. Ud af de i alt godt 71.200 læreruddannede personer på arbejdsmarkedet i 2020 var knap 42.800 ansat i folkeskolen, og godt 28.400 uden for folkeskolen.

Siden 2012 er antallet af læreruddannede i folkeskolen faldet med knap 5.500 personer. Omvendt er antallet af læreruddannede ansat i de private grundskoler steget med over 1.500 personer. Det samlede antal af læreruddannede på arbejdsmarkedet er i alt faldet med lige under 5.000 personer siden 2012.

Tabel 1

Læreruddannede uden for folkeskolen består af læreruddannede, der arbejder i private grundskoler eller uden for grundskoler uanset sektor samt ledige. Disse står tilsammen for 39,9 pct. af alle læreruddannede i 2020, hvilket er en stigning på 3,3 procentpoint ift. 2012.

Med andre ord: 4 ud af 10 læreruddannede på arbejdsmarkedet arbejder ikke i folkeskolen. Godt 14 pct. arbejder i private grundskoler, knap 24 pct. helt uden for grundskolen, mens lige under 2 pct. af de læreruddannede er ledige.

Figur 1

Særligt siden 2014 har den faldende andel af læreruddannede i folkeskolen taget fart. Det fremgår af Figur 2. Andelen af læreruddannede, der arbejder i folkeskolen, er siden da faldet med knap 4 procentpoint. Fra 63,7 pct. i 2014 til 60,1 pct. i 2020.

Figur 2

Den voksende andel af læreruddannede uden for folkeskolen kan primært forklares med en stadig større andel af læreruddannede i private grundskoler.

Andelen af læreruddannede uden for folkeskolen er som beskrevet vokset med 3,3 procentpoint. Heraf skyldes 2,9 procentpoint stigningen i læreruddannede, der arbejder i private grundskoler. Det ses af Figur 3. Kun 0,4 procentpoint skyldes en voksende andel af læreruddannede helt uden for grundskolen. Over hele perioden ses det, at ledigheden har været relativ stabil på et lavt niveau.

Figur 3

Tabel 2 og 3 viser antallet af læreruddannede i 2020 fordelt efter typer af arbejdsplads, samt hvor længe de har haft deres eksamen. Tabel 4 viser udviklingen ift. 2012 i procentpoint.

Læreruddannede uden for folkeskolen, der har haft deres eksamen i mere end 15 år, udgør knap 17.100 personer eller mere end 6 ud af 10 af de ca. 28.400 læreruddannede uden for folkeskolen, jf. Tabel 2. Det svarer til 43,3 pct. af de i alt 39.400 læreruddannede, der har haft deres eksamen i mere end 15 år. Det er en større andel end for nogen anden anciennitetsgruppe, jf. Tabel 3. Med andre ord er det dem med mere end 15 års anciennitet, hvor relativt flest arbejder uden for folkeskolen.

Tabel 2

Det ses yderligere, at ledigheden for de relativt nyuddannede, altså ledigheden for personer, der har haft læreruddannelsen i mindre end 1 år, er markant højere end blandt andre anciennitetsgrupper. Hele 8,4 pct. af de nyuddannede er ledige, mod kun 1,4 pct. af personer, der har haft læreruddannelsen i mere end 15 år.

Overordnet ses ledigheden at være faldende i takt med stigende anciennitet – altså desto længere man har haft sin læreruddannelse, jo lavere er risikoen for ledighed.

Tabel 3

Tabel 4 viser, at personer, der har haft læreruddannelsen i mere end 5 år, i stigende grad fravælger folkeskolen. For personer, der har haft læreruddannelsen mellem 5 og 14 år, var der i 2020 6,4 procentpoint færre, der arbejdede i folkeskolen end i 2012. For personer, der har haft læreruddannelsen i mere end 15 år, var det 2,5 procentpoint færre.

Samtidigt ses det, at de relativt nyuddannede i højere grad end før tilvælger folkeskolen. Både for personer, der har haft læreruddannelsen mellem 1 og 2 år, og personer der har haft læreruddannelsen i under 1 år, var der 7,7 procentpoint flere i folkeskolen i 2020 end i 2012.

Tabel 4

Tabel 5 og 6 samt Figur 4, viser udviklingen i læreruddannede fordelt efter type af arbejdsplads, samt hvordan uddannelsen er fuldført. Langt hovedparten af de læreruddannede har taget deres uddannelse i ordinært regi, dvs. som en fuldtidsuddannelse. Men ca. 4.700 ud af de i alt ca. 71.200 læreruddannede i 2020 har taget deres læreruddannelse uden for det ordinære uddannelsessystem, dvs. primært gennem voksen- og efteruddannelsessystemet (VEUV m.m.). Lærere uddannet fra VEUV-systemet betegnes ofte om meritlærere.

Antallet, der har taget læreruddannelsen uden for det ordinære uddannelsessystem, har været voksende fra godt 3.900 i 2012 til knap 4.700 i 2020, hvilket svarer til en stigning på 19,7 pct. Dette er modsat tendensen i antallet af ordinært uddannede lærere, der i samme periode er faldet fra godt 72.200 i 2012 til knap 66.500 i 2020.  Udviklingen har betydet, at andelen af læreruddannede fra VEUV-systemet er gået fra at udgøre 5,1 pct. til 6,6 pct. af de læreruddannede fra 2012 til 2020.

Tabel 5

De læreruddannede, der er uddannet uden for det ordinære uddannelsessystem, skiller sig særligt ud på ledigheden. Det ses f.eks., at ledigheden blandt personer med en VEUV m.m. ligger på 2,6 pct. i 2020, mod 1,9 pct. for personer med en ordinær læreruddannelse.

Tabel 6

Derudover var personer med en VEUV m.m. i 2020 mere tilbøjelige til at arbejde uden for folkeskolen end personer med en ordinær læreruddannelse.

Figur 4 viser tydeligt, at tendensen blandt de to grupper har været grundlæggende ens i perioden fra 2012 til 2020. Der er endda flere år, hvor en større andel af de ordinært læreruddannede har arbejdet uden for folkeskolen. Kun i 2012 og 2020 forholder det sig anderledes.

Figur 4

Tabel 7 og 8 samt Figur 5 viser udviklingen i læreruddannede fordelt efter type af arbejdsplads og køn. Af Tabel 7 fremgår det, at der i 2020 var knap dobbelt så mange læreruddannede kvinder som mænd på arbejdsmarkedet. Ud af de i alt knap 46.500 læreruddannede kvinder i 2020 arbejdede over 29.300 i folkeskolen.

For de godt 24.700 læreruddannede mænd i 2020 arbejdede knap 11.300 uden for folkeskolen. Antallet af mænd uden for folkeskolen er faldet med 350 personer siden 2012. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det samlede antal af læreruddannede mænd er faldet med knap 2.400 personer. Kort sagt er andelen af mænd uden for folkeskolen steget, selvom antallet er faldet.

Tabel 7

En større andel af læreruddannede mænd end kvinder valgte i 2020 at arbejde helt uden for både de kommunale og private grundskoler. Blandt mænd er andelen 28,2 pct. Det fremgår af Tabel 8. Blandt de læreruddannede kvinder var det en noget mindre andel, 21,4 pct.

I 2020 arbejdede mere end 3 ud af 4 læreruddannede kvinder (76,7 pct.), i grundskolen samlet set, heraf 63,1 pct. i folkeskolen og 13,6 pct. i private grundskoler. Andelen af mænd i grundskolen var i samme år 7,0 procentpoint mindre end for de læreruddannede kvinder. Dvs. kun knap 7 ud af 10 læreruddannede mænd (69,7 pct.) arbejdede i 2020 i grundskolen, heraf 54,5 pct. i folkeskolen og 15,3 pct. i private grundskoler.

Tabel 8

Over tid ses det, at både mænd og kvinder i stigende grad har valgt folkeskolen fra. I 2012 arbejdede 57,2 pct. af de læreruddannede mænd og 66,8 pct. af de læreruddannede kvinder i folkeskolen. I 2020 var disse andele faldet til hhv. 54,4 pct. og 63,1 pct., jf. Tabel 8.

Gabet mellem andelen af mænd og kvinder uden for folkeskolen faldt i perioden med 1 procentpoint, fra 9,7 procentpoint til 8,7 procentpoint. Deraf følger det, at den fælles flugt fra folkeskolen har været en smule mere markant blandt læreruddannede kvinder.

Figur 5

Anden del: karakteristik af læreruddannede uden for folkeskolen

Følgende afsnit fokuserer på personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der arbejder uden for folkeskolen.

Figur 6 viser de knap 28.400 læreruddannede, der i 2020 arbejder uden for folkeskolen fordelt på alder. Lige under 54 pct. af de læreruddannede uden for folkeskolen er under 50 år. De fleste er i aldersgruppen 40-49 år (knap 8.500 personer). Derudover er mere end 1 ud af 5 læreruddannede uden for folkeskolen over 60 år. Knap 9 pct. er 66 år eller ældre.

Figur 6

Tabel 9 viser branchefordelingen for de læreruddannede uden for folkeskolen. Af de ca. 28.400 læreruddannede uden for folkeskolen i 2020 arbejdede langt størstedelen i to brancher. Knap 11.000 arbejdede i offentlig administration, undervisning og sundhed (der b.la. dækker over administration, gymnasier, erhvervsskoler og voksenundervisning), og godt 10.000 arbejdede i de private grundskoler. Det svarer til hhv. 37,8 pct. og 35,5 pct.

Siden 2012 er der dog sket en markant udvikling i de to nævnte brancher. Fra 2012 til 2020 er andelen af læreruddannede uden for folkeskolen, der arbejder i offentlige administration, undervisning og sundhed, faldet med 5,6 procentpoint. Andelen, der arbejder i private grundskoler, er i samme periode steget med 4,8 procentpoint. Således er det nu mere end hver tredje læreruddannet uden for folkeskolen, der arbejder i de private grundskoler. 

Tabel 9

Tabel 10 viser læreruddannede fordelt efter type af arbejdsplads og bopælslandsdel i 2020. Tabellen tegner et tydeligt billede: landsdelene rammes forskelligt af den voksende andel af læreruddannede uden for folkeskolen.

I Københavns Omegn og i Østsjælland er det kun lige over en tredjedel af de læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen. Men i 5 af 11 landsdele arbejder mere end 40 pct. uden for folkeskolen. I Vest- og Sydsjælland er det 44,1 pct. og på Bornholm er det mere end halvdelen.

Tabel 10

Figur 7 viser andelen af personer med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, der arbejder uden for folkeskolen fordelt efter bopælskommune i 2020. Bilagstabel 4 viser andelen i hhv. 2012 og 2020 samt ændringen fordelt på kommuner i procentpoint.

Figur 8 viser, at andelen af læreruddannede, der arbejder uden for folkeskolen, er vokset i 78 kommuner fra 2012 til 2020. I 2012 var der ikke en eneste kommune, hvor mindst halvdelen af de læreruddannede arbejdede uden for folkeskolen. I 2020 var der 9.

Figur 7

Frederikssund Kommune er den kommune, hvor flest (56,9 pct.) læreruddannede står uden for folkeskolen i 2020. Frederikssund Kommune er samtidigt også dér, hvor der er sket den største ændring ift. 2012 - hele 26,5 procentpoint flere står i 2020 uden for folkeskolen end i 2012.

I den anden ende, blandt kommunerne hvor kun en lille andel står uden for folkeskolen, finder man primært de Københavnske forstadskommuner. Både i 2012 og 2020 ses det, at de læreruddannede bosat i disse kommuner i højere grad end i resten af landet arbejder i folkeskolen. I 2012 var kommunen med færrest læreruddannede uden for folkeskolen Glostrup Kommune med 22,2 pct. I 2020 er det Tårnby kommune, hvor kun godt 1 ud af 4 (28,1 pct.) af de læreruddannede arbejder uden for folkeskolen.

Figur 8

Boks 1. Sådan har vi gjort

I analysen har vi undersøgt, hvor mange med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der arbejder hhv. i folkeskolen og uden for folkeskolen eller er ledige.

Analysen indeholder lønmodtagere, der 2012-2020 havde en uddannelse som lærer som højest fuldførte uddannelse i året. Analysen indeholder yderligere ledige fundet i DREAM-registeret, der pr. den sidste uge i november fra 2012-2020 også blandt personer, der havde en uddannelse som lærer som højest fuldførte uddannelse i året.

Alle med en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, der har bopæl i Danmark per 1. januar 2013-2021 er medtaget i analysen. Uddannelsesoplysningerne er fra 1. oktober i året. Det betyder, at analysen blandt personer med en læreruddannelse i november 2020, bygger på uddannelsesoplysninger indhentet fra 1. oktober 2020 for personer, der samtidig bor i Danmark 1. januar 2021.

Det er valgt at benytte Danmarks Statistiks mål for højest fuldførte uddannelse. Dette betyder, at akademikere, der har taget en meritlæreruddannelse, udelukkes fra analysen, idet deres højest fuldførte uddannelse dermed ikke er læreruddannelsen. Personer, der forud for deres læreruddannelse har taget en uddannelse inden for samme hovedgruppe som læreruddannelsen, indgår dog stadig, idet det er den nyeste uddannelse, der fremgår, hvis man har flere inden for samme hovedgruppe og med samme længde på uddannelsen.

Analysen indeholder derudover oplysninger om alder og bopælskommune, dateret 1. januar 2013-2021, samt oplysninger om branche fra registeret over lønmodtagerbeskæftigelsen, dateret til november for hvert af årene i perioden 2012-2020.

Tallene for, hvor længe læreruddannede har haft deres eksamen er opgjort i hele år. Har en lærerudannet person haft sin eksamen i 20,9 år, vil det i analysen fremgå som 20 år.

Mht. personer med mere end én beskæftigelsesstatus er der prioriteret i følgende rækkefølge:

  1. Lærere i lønmodtagerjob
  2. Lærere uden lønmodtagerjob, men bruttoledig

Registeret over beskæftigelse for lønmodtagere indeholder oplysninger om alle lønmodtageransættelser i den pågældende periode. For lærere i lønmodtagerjob er der i analysen kun medtaget én ansættelse pr. person, sådan at ansættelser i kommunale grundskoler er prioriteret højst uanset timetal, dernæst ansættelse i private grundskoler og som laveste prioritet ansættelser uden for grundskolen. Har en person flere ansættelser af samme type, er det arbejdssted, hvor vedkommende har arbejdet flest timer i november i året, der er medtaget i analysen.

Personer ansat i regionale grundskoler m.m. er inkluderet i gruppen af personer uden for grundskoler i kommuner eller privat regi.

Lønmodtagere, hvor vedkommende har arbejdet i nul timer i løbet af november, eller personer hvor Danmarks Statistik ikke har oplysninger om branche, er ikke medtaget i analysen.

Uddannelser, der indgår i analysen, som ifølge Danmarks Statistik er en ”folkeskolelæreruddannelse”, er defineret som mellemgruppe 502020, der indeholder:

  • Folkeskolelærer, prof. bachelor, 5440
  • Den frie læreruddannelse, 5441
  • Speciallærer, 8440
  • Praktiklærer til læreruddannelsen, diplomuddannelse, 8445
  • Folkeskolelærer, årskursus, 9030

”Grundskolen” er ansættelser i følgende brancher: 

  • Førskoleundervisning (127-gruppering: ”Grundskole”), 851000
  • Folkeskoler o.lign. (127-gruppering: ”Grundskole”), 852010
  • Specialskoler for handicappede (127-gruppering: ”Grundskole”), 852020 
  • Ungdoms- og efterskoler (127-gruppering: ”Gymnasier og erhvervsfaglige udd.”), 853110

Yderligere er arbejdsstedets sektorkode anvendt til at afgrænse, hvorvidt man er ansat i en privat eller kommunal grundskole. Private grundskoler er defineret som grundskoler jf. branchekoderne ovenfor samt enten i sektor ”Private virksomheder” eller i ”Private nonprofitorganisationer”.

Grundet Danmarks Statistiks diskretionshensyn må celler med få personer ikke offentliggøres. I nogle tabeller er små kommuner o.l. derfor ikke medtaget, eller der er anvendt en bredere gruppering. Alle tal er afrundet til nærmeste hele 10’er, og procenter er beregnet på baggrund heraf. Summer kan afvige på tværs af tabeller pga. afrunding.

Selvstændige
Som en følsomhedsanalyse har vi set på antallet af selvstændige pba. Danmarks Statistiks RAS-opgørelse, der angiver den socioøkonomiske status for den enkeltes arbejdsmarkedstilstand. Selvstændige er dog udelukkende inkluderet som en særskilt gruppe. Dvs. de indgår ikke i selve analysen med lønmodtagere og ledige. Man indgår kun som selvstændig i følsomhedsanalysen, hvis man hverken er med i hovedanalysen som lønmodtager eller ledig. Oplysninger om selvstændige findes frem til 2019.


Bilag 1: supplerende tabeller og figurer

Bilagstabel 1

-

Bilagstabel 2

-

Bilagstabel 3

-

Bilagstabel 4

Bilag 2: selvstændige med en læreruddannelse

I dette afsnit har vi – som beskrevet i metodeboksen – undersøgt hvor mange lærere, der hverken er lønmodtagere eller ledige, men som er selvstændige.

Bilagstabel 5

-

Bilagstabel 6
  • 1Regionale skoler ligger i ”uden for private og kommunale skoler” som beskrevet i boks 1.