Læs også
Offentlige finanser
Når regeringen på et tidspunkt fremlægger en økonomisk 2030-plan, bør den sigte efter et underskud på de offentlige finanser. Det er nemlig god og ordentlig økonomisk politik at øge den offentlige...
Kontakt
Indhold
Offentlige udgifter
Så meget får din kommune, hvis velfærden følger demografien
Demografien kommer til at lægge pres på de kommunale budgetter i årene frem mod 2030, hvor der kommer flere børn og ældre. Kommunernes driftsudgifter skal samlet set stige med 20 mia. kr. i 2022-2030, hvis deres udgifter skal følge det demografiske træk. Her kan du se, hvad det demografiske træk betyder for de enkelte kommuner.
Hovedkonklusioner
- Det demografiske træk på kommunernes udgifter stiger med 20,0 mia. kr. i 2022-2030.
-
Hvis man fordeler de 20 mia. kr. efter det udgiftsbehov, som Indenrigs- og Boligministeriets har opgjort for hver kommune, så skal kommunerne i Region Hovedstaden i alt have 6,3 mia. kr., for at deres udgifter følger demografien. Kommunerne i Region Sjælland skal have 3,0 mia. kr.
-
Kommunerne i Region Syddanmark skal have 4,3 mia. kr., hvis udgifterne skal følge det demografiske træk, og kommunerne i Region Midt skal have 4,4 mia. kr. For kommunerne i Region Nordjylland kræver det i alt 2,0 mia. kr., hvis udgifterne skal følge demografien.
-
Lolland Kommune skal have det højeste beløb per indbygger (4.359 kr.), hvis udgifterne skal følge udgiftsbehovet, mens Allerød Kommune skal have det laveste (2.991 kr.).
Ifølge forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne fra juni 2019 skal "der etableres en "bund" under velfærden, så det demografiske træk dækkes".1 I de kommende år kommer der nemlig flere børn og ældre, og hvis ikke kommunerne skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
Flere børn og ældre kræver højere velfærdsudgifter i kommunerne
Samlet set skal de kommunale udgifter stige med 20,0 mia. kr., hvis de skal følge det demografiske træk frem mod 2030. Det fremgår af Tabel 1. Det demografiske træk er en opgørelse af, hvor meget de offentlige udgifter skal stige, hvis udgifterne pr. modtager af velfærdsydelser skal være uændret. Det ser altså alene på, hvor meget udgifterne skal stige, hvis serviceniveauet i den offentlige service skal være konstant.
Offentlige udgifter skal stige mest per indbygger i landkommuner
Når man fordeler det demografiske træk ud på kommunerne, vil det betyde 6,3 mia. kr. for kommunerne i Region Hovedstaden og 3,0 mia. kr. for kommunerne i Region Sjælland. Det demografiske træk vil betyde 4,3 mia. kr. for kommunerne i Region Syd, 4,4 mia. kr. for kommunerne i Region Midt og 2,0 for kommunerne i Region Nordjylland. Det fremgår af Tabel 2, hvor vi har fordelt det samlede demografiske træk på kommunerne i 2022-2030 ud fra det udgiftsbehov for hver kommune, som Indenrigs- og Boligministeriets har beregnet for 2021. Metoden er uddybet i boksen nederst i analysen.
Samlet set betyder det demografiske træk 8 mia. kr. for hovedstadskommuner og storbykommuner og 12 mia. kr. for landkommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner, jf. Tabel 2.
Se tallet for din kommune
I figuren herunder har vi fordelt det demografiske træk videre ned på de enkelte kommuner ud fra udgiftsbehovet i 2021.
Samlet set betyder det demografiske træk naturligvis mest i de mest folkerige kommuner. Københavns Kommunes udgifter skal f.eks. stige med ca. 2 mia. kr., hvis de skal følge demografien. For kommuner som Svendborg, Hvidovre og Haderslev betyder det demografiske træk, at velfærdsudgifterne skal stige med ca. 200 mio. kr. frem mod 2030, mens det for kommuner som Struer, Morsø og Stevns betyder en udgiftsstigning på ca. 75 mio. kr. Tallene for de enkelte kommuner fremgår også af Tabel 3.
Oversigt: Se hvor meget det demografiske træk betyder for din kommune
Metode: Sådan har vi gjort
Vi bruger Finansministeriets opgørelse af det demografiske træk på kommunerne. For perioden 2022-2025 anvendes opgørelsen i et svar til folketingets finansudvalg fra 2020 (FIU 2020-21, L1 endeligt svar på spørgsmål 76). Det føres frem til 2030 ved hjælp af et ældre folketingssvar (FIU 2017-18, Alm. del endeligt svar på spørgsmål 524). Beløbene opregnes til 2022-priser ved hjælp af deflatoren for offentligt forbrug i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Beløbet på landsplan fordeles mellem kommuner ved hjælp af Indenrigs- og Boligministeriets tal for de enkelte kommuners udgiftsbehov i 2021. Der er altså ikke taget højde for ændringer i det relative udgiftsbehov i de kommende år.
Bolig- og Indenrigsministeriet beregner udgiftsbehovet som summen af et socioøkonomisk og et aldersbestemt udgiftsbehov. Kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt ud fra en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Det aldersbestemte udgiftsbehov er bestemt af antallet af børn og ældre i kommunen.
- 1"Retfærdig retning for Danmark", 25. juni 2019
