18 procent af lærerne har ikke en læreruddannelse
18,1 procent af de ansatte i kommunale lærerstillinger i folkeskolen har ikke en læreruddannelse. Andelen af lærere uden en læreruddannelse er dermed steget meget fra 2012, hvor andelen lå på 10,3 procent. Andelen af ikke-læreruddannede dækker primært over mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. De seneste tal viser, at cirka hver tiende læreransat i 2019 ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2012 var det blot 5 procent.
Hovedkonklusioner
- Andelen af ikke-læreruddannede i kommunale lærerstillinger er steget fra 10,3 procent i 2012 til 18,1 procent i 2019. De seneste tal svarer til, at næsten hver femte ansatte i kommunale lærerstillinger i 2019 ikke har en læreruddannelse.
- Den største gruppe af ikke-læreruddannede er personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2019 havde cirka hver tiende (10,6 pct.) lærer ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket vil sige, at de enten har en grundskoleuddannelse, uoplyst uddannelse eller en gymnasial uddannelse.
- Stigningen i antallet af lærere uden en læreruddannelse er primært sket blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
- Andelen af lærere uden en læreruddannelse er størst på Sjælland og Lolland-Falster. I flere sjællandske kommuner er det omkring 30 procent eller næsten hver tredje lærer, der ikke har en læreruddannelse.
Analysen er lavet for Danmarks Lærerforening, DLF
AE har undersøgt uddannelsesfordelingen for alle, der er ansat i lærerstillinger i kommunale grundskoler og specialskoler med lærerfunktioner i januar måned i perioden 2012-2019.
Analysen er foretaget på alle lønmodtagere, der er ansat i lærerfunktioner på lærerarbejdspladser i kommunale lærerstillinger. Hvilke arbejdspladser og funktioner, der er taget med, er angivet i metodeboksen nederst. Tallene i analysen dækker over antallet af personer i lærerstillinger.
Tabel 1 viser uddannelsesfordelingen blandt ansatte i kommunale lærerstillinger fra 2012 til 2019.
Antallet af læreransatte uden en læreruddannelse er steget med lidt over 4.000 personer fra 2012 til 2019. I januar 2012 var ca. 10 procent af alle læreransatte uden en læreruddannede, mens den andel er steget til 18 procent i 2019, jf. Figur 1, Tabel 1 og Tabel 2 .
Antallet af ansatte i lærerstillinger uden en læreruddannelse er steget fra ca. 5.000 personer i 2012 til 9.100 personer i 2019. Den største gruppe af læreransatte uden en læreruddannelse er personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som i 2019 udgjorde 5.330 personer. Dette er primært personer med en gymnasial uddannelse. I 2019 udgjorde gruppen af læreransatte uden erhvervskompetencegivende uddannelse lidt over hver 10. læreransatte i alt. I 2012 var det 5,3 procent.
Udover at gruppen af lærere uden erhvervskompetencegivende uddannelse er steget, er der også sket en stigning i gruppen af akademikere.
Flest lærere uden læreruddannelse på Sjælland og Lolland-Falster
Ser man på andelen af lærere uden læreruddannelse, så er der stor variation kommunerne imellem. Figur 2 og Tabel 3 viser andelen af lærere i kommunale lærerstillinger uden en læreruddannelse i de enkelte kommuner i 2019 fordelt efter arbejdspladsens placering. I nogle kommuner er det under 10 procent af lærerne, der ikke har en læreruddannelse, mens det andre steder er mere end 30 procent.
Andelen af lærere uden læreruddannelse er størst på Sjælland og Lolland-Falster. Det ses både i Figur 2 og Tabel 3. Alle kommunerne i top ti over andelen af lærere uden en læreruddannelse er kommuner på Sjælland. Frederikssund og Gribskov topper listen med mere end 33 procent af lærerne uden en læreruddannelse. Omvendt er der få kommuner på Fyn og i Jylland, hvor mange lærere er uden en læreruddannelse.
AE har undersøgt uddannelsesfordelingen blandt ansatte i kommunale lærerstillinger i grundskoler pr. januar fra 2012-2019 ud fra Danmarks Statistiks registre.
Lærerstillinger er her defineret som lønmodtagere, der er ansat i en af følgende arbejdsfunktioner:
- 234110 Undervisning på grundskoleniveau, unge og voksne
- 234120 Undervisning på grundskoleniveau (børn, 1.-10.klasse)
- 235210 Specialundervisning, unge og voksne
- 235220 Specialundervisning på grundskoleniveau (1.-10.klasse)
og er ansat på en grundskole, defineret ud fra følgende brancher under DST-127-grupperingen ”Grundskoler”:
- 851000 Førskoleundervisning
- 852010 Folkeskoler o.lign.
- 852020 Specialskoler for handicappede
Datagrundlaget er lønmodtagerbeskæftigelsen i januar 2012-2019.
Kun ansættelser på mindst 20 timer om måneden, og hvor løntimerne er indberettet og ikke opregnet (imputeret) indgår i analysen..
I analysen er der kun medtaget én ansættelse pr. person i kommunale folkeskoler. Hvis en person har flere ansættelser i samme periode, er det arbejdssted med flest timer benyttet.
Datagrundlaget for uddannelsesoplysningerne er hhv. registret over ordinære uddannelser (KOTRE2019) samt kvalifikationsregistret (UDKV2019), der bl.a. indeholder oplysninger om gennemførte uddannelser i VEU-systemet samt udenlandske uddannelser godkendt af Styrelsen for International Uddannelse. Alle ansatte er undersøgt i forhold til, om de har fuldført en lærer- eller pædagoguddannelse frem til januar måned i året.
Uddannelsesoplysningerne er prioriteret således, at en læreruddannelse har førsteprioritet, uanset om den er fuldført via ordinære fuldtidsuddannelser eller voksen- og efteruddannelsessystemet, og uanset om det er den senest fuldførte.
Hvis en person ikke har en læreruddannelse, undersøges det, om personen har en pædagoguddannelse. Disse to uddannelser er defineret ud fra følgende grupper (DST DISCED-15 grupper):
- DISCED15 Hovedområde ”502020: Folkeskolelærer, MVU”, Se bilagstabel 2
- DISCED15 Hovedområde ”502015: Pædagog, MVU”, Se bilagstabel 3
Hvis dette ikke er tilfældet, rapporteres personens højest fuldførte uddannelse pr. 1. oktober året før.
For personer, der ikke er lærere eller pædagoger, er uddannelserne grupperet som:
- ”LVU” er personer med kandidatuddannelse, universitetsbachelor eller ph.d.
- ”EUD/KVU” er erhvervskompetencegivende uddannelser, som er en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse.
- ”Øvrige MVU” er alle mellemlange videregående uddannelser med undtagelse af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.
- ”Gymnasial” er gymnasiale uddannelser samt adgangskurser.
- ”Grundskole og uoplyst” er personer, der enten har grundskolen eller uoplyst uddannelse. Hvis der ikke findes oplysninger om personen, vil man også være i denne kategori. Inkl. forspalte 15, dvs. forberedende uddannelser såsom STU og EGU.
Den geografiske fordeling er lavet ud fra arbejdsstedskommune på ansættelsen. Langeland, Ærø, Fanø, Samsø og Fanø er medtaget i landstotalerne, men ikke i de kommunale tabeller.
Grundet en registreringsfejl i Vallensbæk Kommune i 2018 og 2019 er der for Vallensbæk Kommune brugt tal for 2017 i både 2018 og 2019. Dette gælder både i forhold til landstal og kommunale tal. Dette rykker ikke ved landsresultaterne. Se bilagstabel 1. Indhold ...
Bilag
- 1Der er lavet en følsomhedsanalyse, der viser, at resultaterne ikke ændres, hvis man ser bort fra Vallensbæk Kommune i hele perioden fra 2012 til 2019. Her viser samme tendens nemlig, at andelen steget fra 10,3 pct. i 2012 til 18,0 pct. i 2019. Se bilagstabel 1.
