Genopretningen går hurtigere end efter finanskrisen

Nedgangen i dansk økonomi har under coronakrisen været voldsommere end den nedgang vi så under finanskrisen. To kvartaler efter finanskrisens udbrud, var BNP således faldet med knapt 3 procent, mens BNP efter de to første kvartaler af 2020, var faldet med mere end 8 procent. Det fremgår af figuren nedenfor, som viser udviklingen i BNP under de to kriser.

Til gengæld er genopretningen denne gang begyndt hurtigere.

---

Genopretningen går hurtigere end efter finanskrisen

Mens BNP efter finanskrisens udbrud fortsatte med at falde et helt år, begyndte BNP under coronakrisen allerede at vokse igen efter to kvartaler med fald. Så snart smitten var under kontrol, og vi kunne åbne op, kom der hurtigt gang i hjulene igen, og BNP voksede med 5,2 procent i tredje kvartal. I fjerde kvartal 2020 blev genopretningen atter bremset af smitten, men der var trods alt moderat vækst i fjerde kvartal, så BNP ved udgangen af 2020 kun var 2,6 procent lavere end før krisen.

Det er ikke mindst takket være det private forbrug, at økonomien hurtigt kom i omdrejninger igen oven på nedlukningen i foråret. Det fremgår af figuren nedenfor, som viser udviklingen i det private forbrug under coronakrisen og finanskrisen.

I andet kvartal var det private forbrug faldet med 7,3 procent sammenlignet med fjerde kvartal 2019. Nedgangen var mere voldsom end under finanskrisen, men så snart vi åbnede op, så vi en kraftig stigning i det private forbrug på 4 procent i tredje kvartal. Det private forbrug har dog ikke rettet sig helt endnu – blandt andet bremsede det private forbrug op i fjerde kvartal 2020, men det private forbrug har rettet sig betydeligt hurtigere end efter finanskrisen, hvor det private forbrug – efter det ramte bunden – i en lang periode var stort set uændret.

Der flere forklaringer på, at det private forbrug har kunnet rette sig så hurtigt.

For det første var husholdningerne godt polstrede inden krisen ramte, og det har gjort det lettere at få forbruget op i omdrejninger igen.

I opgangstider er vi tilbøjelige til at anvende en højere andel af vores indkomst på forbrug, mens vi sparer op i dårlige tider. Forud for andre kriser har man derfor typisk set en kraftig stigning i forbrugskvoten, som er udtryk for, hvor stor en andel af vores disponible indkomst, vi anvender på privat forbrug.

Det var tilfældet op til 1986, som blev efterfulgt af syv magre år, og det var også tilfældet op til finanskrisen. Det har dog ikke været tilfældet denne gang.

Op til denne krise var forbrugerne mådeholdne, hvilket alt andet lige har gjort det lettere at få gang i det private forbrug igen.

For det andet havde vi forud for coronakrisen ikke en boble på boligmarkedet. Op til coronakrisen voksede boligpriserne ikke mere, end man kunne forklare ved den almindelige indkomstfremgang og renteniveauet, og boligpriserne voksede – i modsætning til før finanskrisen - ikke kraftigere end de makroøkonomiske modeller forudsagde.

Boligpriserne kom ud af 2020 med et plus, og vi har i modsætning til finanskrisen undgået en situation, hvor både arbejdsløsheden steg og boligpriserne faldt. Den cocktail ville have været gift for det private forbrug.

Investeringerne har overordnet også klaret sig bedre under coronakrisen sammenlignet med finanskrisen. Boliginvesteringerne er for eksempel ikke faldet under coronakrisen, hvilket de gjorde under finanskrisen. Investeringerne i maskiner er også kommet relativt godt gennem krisen. Det fremgår af figuren herunder.

Som det også fremgår af figuren herunder, tog det noget tid, før maskininvesteringerne for alvor reagerede på finanskrisen. Det var først i 2009, at vi for alvor så fald i maskininvesteringerne. Til gengæld forblev investeringerne lave i lang tid.

Eksporten er under coronakrisen faldet voldsommere end under finanskrisen, men erfaringerne fra genåbningen i tredje kvartal tyder også på, at eksporten relativt hurtigt kan rejse sig, når verdenssamfundet kan åbne op igen.

---

Beskæftigelsen skød i vejret, så snart vi kunne åbne op

At denne krise ikke er som andre kriser understreges også af udviklingen på arbejdsmarkedet. Normalt går der et par kvartaler fra BNP rammer bunden, før flere kommer i arbejde. Efter finanskrisen tog det endda fire år, fra BNP ramte bunden til beskæftigelsen begyndte at vokse. Denne gang begyndte beskæftigelsen dog at vokse, så snart vi kunne åbne samfundet op og væksten vendte tilbage.

Så selvom faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen var langt voldsommere end under finanskrisen, har beskæftigelsen også rettet sig hurtigere igen. Samlet er lønmodtagerbeskæftigelsen blot 26.000 personer lavere end før krisen. Her skal det også understreges, at havde det ikke været for lønkompensationsordningen, ville faldet i beskæftigelsen under coronakrisen have været langt større.

Den hurtige genopretning har været en positiv overraskelse, men den lette del af genopretningen ligger nu bag os. Smitten blussede op igen i slutningen af 2020, og det har bremset den økonomiske genopretning.

Hvis man herhjemme og i resten af verden ikke får bedre styr på smitten og ikke får rullet vaccinationerne hurtigt nok ud, kan sundhedskrisen trække i langdrag, og så kan sundhedskrisen udvikle sig til en egentlig økonomisk krise, hvor usikkerheden kan mindske forbrugs- og investeringslysten.

Samtidig risikerer flere at blive langtidsledige og miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at landene understøtter økonomien med aktiv finanspolitik, indtil vi er helt ude af krisen, så vi undgår senfølger af krisen.