Hver 10. faglærte er leder eller har eget firma

At få en erhvervsuddannelse er en sikker vej til arbejdsmarkedet. Efterspørgslen efter faglærte er høj i disse år, og ser man på nyuddannedes vej ud på arbejdsmarkedet, så er faglærte den gruppe, der har den korteste vej ud på arbejdsmarkedet. Mere end 4 ud af 5 nyuddannede faglærte er i beskæftigelse tre måneder efter endt uddannelse. Det er mere end blandt nyuddannede med en videregående uddannelse (se bilagsfigur 1 nederst i analysen).

Udover at en faglært uddannelse er et stærkt adgangskort til arbejdsmarkedet, så kan en erhvervsuddannelse også være vejen til et ledelsesjob eller til at blive direktør i eller ejer af eget firma ligesom man også kan læse videre oven på sin faglærte uddannelse.

I denne analyse har vi undersøgt karrierevejene for nyuddannede faglærte i op til 20 år. Vi har undersøgt årgangene 1998 og 2010 og fulgt dem frem til 2018. Vi har undersøgt, hvor mange, der har fået et ledelsesjob eller er blevet selvstændige og hvor mange, der læser videre.

Hver tiende faglærte er 20 år efter endt uddannelse enten selvstændig eller ansat som leder. Den samlede andel på 10,3 procent kommer af, at lidt mere end 6 procentpoint er selvstændige, mens lidt mere end 4 procentpoint er ledere. Andelen er opgjort som antallet af faglærte fra 1998, der stadig er i befolkningen, og som er selvstændig eller antal i ledelsesjob. Dette ses i figuren nedenfor.1

I analysen har vi fulgt alle, der har dimitteret med den pågældende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse (dog ikke indvandreres medbragte uddannelse). Vi har derudover afgrænset analysen til personer, der højest var 35 år, da de dimitterede.

Figuren herunder viser til sammenligning en række andre grupper af nyuddannede. Andelen af faglærte, der er ledere eller selvstændige, er på niveau med personer med en kort videregående uddannelse (KVU) eller en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Blandt personer med en lang videregående uddannelse (LVU) er der cirka dobbelt så mange selvstændige og ledere.2

Figuren herunder viser samme måling på årgang 2010, der ligeledes er fulgt frem til slutningen af 2018. Otte år efter endt uddannelse er det cirka seks procent af en årgang af faglærte, der er selvstændige eller i ledelsesjob. Figuren viser, at langt de fleste faglærte bliver selvstændige.3

Når man ser på andelen af ledere og selvstændige inden for otte år efter endt uddannelse, så er der ikke nær så stor forskel på faglærte og andre uddannelsesgrupper. Andelen af ledere eller selvstændige ligger for alle grupperne på de seks-syv procent. Blandt nyuddannede akademikere er der lidt flere ledere, mens der blandt faglærte er flere selvstændige inden for de første otte år efter endt uddannelse.4

---

Frisører og håndværkere har ofte eget firma

Dykker man ned på enkeltuddannelser, så viser tallene, at der er stor forskel på, hvilke uddannelser, der giver gode chancer for, at man gør sit indtog på ledelsesgangen eller får eget firma. Tabellen herunder viser de 10 uddannelser, der giver de bedste chancer for at være selvstændig erhvervsdrivende 20 år efter endt uddannelse for årgang 1998 af faglærte.5  Tabellen lidt længere nede i teksten viser tilsvarende på andelen af ledere.

En del faglærte har også en gymnasial uddannelse. Tabellerne i dette afsnit er lavet udelukkende blandt faglærte, der ikke også har en gymnasial uddannelse.

Der er flest selvstændige blandt landbrugsuddannede og frisører, men det ses også, at en del traditionelle håndværksfag inden for byggeriet såsom malere, murere og tømrere ligger højt. Her er det mere end hver tiende nyuddannet, der har eget firma 20 år efter endt uddannelse.

Når det gælder andelen af ledere, så ligger handels- og detailuddannelserne højt. Næsten hver tiende med en handelsuddannelse er ansat i ledelsesjob 20 år efter, mens det samme gælder 6 procent af personerne med en detailhandelsuddannelse. Også blandt elektrikere og VVS’ere er der forholdsvis mange, der bliver ledere ligesom en del traditionelle håndværksfag inden for både byggeri og teknik ligger relativt højt på de 4-5 procent. Det ses af tabellen herunder.

---

Hver syvende faglærte bygger ovenpå i løbet af de første 20 år

I denne del har vi undersøgt, hvor mange faglærte der benytter sig af de mange muligheder for at læse videre og fuldfører en videregående uddannelse.

Hver femte faglærte fra 1998 har frem til 2018 fuldført en videregående uddannelse. Ser vi bort fra dem, der også har en gymnasial uddannelse, så er det cirka 15 procent – eller hver syvende – der har læst videre. Det viser figuren herunder.

I 2010-årgangen er det cirka 13 procent – eller hver ottende faglærte – der har fuldført en videregående uddannelse. Det viser figuren nedenfor.

Tabellen herunder viser de 10 erhvervsuddannelser, hvor andelen, der læser videre, er størst inden for de første 20 år. I gennemsnit var det cirka 15 procent af de nyuddannede faglærte fra 1998, der læste videre, men der er stor variation. Blandt personer med en pædagogisk erhvervsuddannelse var det næsten 4 ud af 10, og blandt beklædnings- og værktøjsuddannelserne samt elektrikere er det 3 ud af 10. Generelt ligger de tekniske industrielle uddannelser relativt højt.6

---

Erhvervsuddannelserne giver mange muligheder

Senest 1. marts 2021 skal eleverne i 9. og 10. klasse vælge ungdomsuddannelse. Igennem en længere årrække har politikerne forsøgt at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Tidligere var det omkring hver tredje, der valgte en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Nu er det kun omkring hver femte. Tendenserne på arbejdsmarkedet peger på, at der også i fremtiden vil være rift om personer med en erhvervsuddannelse i bagagen.

Erhvervsuddannelserne giver et godt fagligt fundament og høj jobsikkerhed. Læg dertil – som analysen viser – at man med en erhvervsuddannelse har mange gode karrieremuligheder. En faglært uddannelse kan også være vejen til at blive leder eller selvstændig erhvervsdrivende. Andre læser videre og bygger oven på erhvervsuddannelsen med en videregående uddannelse.

Alt i alt giver erhvervsuddannelserne altså mange muligheder for at skabe sig en god karriere. Den fortælling skal vi som samfund blive bedre til at sætte fokus på. Både over for de unge, der skal vælge, og deres forældre og vejledere.

---

Metode: Sådan har vi gjort

I analysen har vi fulgt to årgange af nyuddannede og undersøgt deres karrierevej op til 20 år efter endt uddannelse. Vi har fulgt personer, som dimitterede i henholdsvis 1998 og 2010 og fulgt dem i perioden 2011-2018.

Analysen bygger på nyuddannede i 1998 og 2010, og som har fået den nye uddannelse som højeste fuldførte uddannelse i 1999 og 2011 (i oktober året efter dimissionen). Analysen bygger på dimittender fra følgende grupper:

”30: Erhvervsfaglige uddannelser”
”40: Korte videregående uddannelser, KVU”
”50: Mellemlange videregående uddannelser, MVU”
”70: Lange videregående uddannelser, LVU”.

Personer der har deres nye uddannelse fra indvandreres medbragte uddannelse indgår ikke i analysen.

Derudover er personer, der er ældre end 35 år året efter dimission er ikke medtaget og kun personer, der var i befolkningen i de respektive år i perioden 2011-2018, er taget med. Andelen af ledere / selvstændige og personer, der har fået en ny uddannelse er beregnet ud fra denne population. 

Ledere og selvstændige

At være selvstændig eller leder er opgjort ud fra RAS-statistikken.

Ledere er defineret som kode 131: Lønmodtagere med ledelsesarbejde, imens selvstændige er koderne 110-120: Selvstændige og medarbejdende ægtefæller.

Personer, der har fuldført en ny uddannelse

Personer, der har fuldført en ny uddannelse på et højere niveau i forhold til hovedområdet (DISCED-15) er undersøgt. Dette er gjort ved at se om man har opnået en højere uddannelse fra variablen HFAUDD. For faglærte betyder det, at der er undersøgt om man har fuldført en uddannelse på videregående niveau.

Faglærte med en gymnasial uddannelse

Nogle faglærte har også en gymnasial uddannelse. Derfor har vi i analysen sondret mellem om man alene har en erhvervsuddannelse eller om man også har en studentereksamen.

---

Bilagsfigurer

• 1En del faglærte har også en gymnasial uddannelse. Bilagsfigur 2 nederst i analysen viser denne figur fordelt på om man alene har en EUD eller om man også har en gymnasial baggrund. Andelen, der enten er ledere eller selvstændige ligger på 10,2 procent for dem, der alene har en EUD, mens den ligger på 10,5 procent blandt dem, der også har en gymnasial uddannelse.
• 2Der er lavet en række følsomhedsanalyser, hvor de nyuddannede, der straks går i gang med en ny ordinær uddannelse tages ud af analysen. Dette ændrer ikke ved den overordnede andel af nyuddannede, der bliver ledere eller selvstændige. Der er en lille tendens til at marginalt flere selvstændige og færre ledere når man ser bort fra de nyuddannede, der læser videre.
• 3Her er der heller ingen nævneværdig forskel på hvordan faglærte klarer sig fordelt på om de har en gymnasial uddannelse også. 5,3 procent af de nyuddannede faglærte fra 2010, der også har en gymnasial uddannelse, er enten ledere eller selvstændige i 2018, mens andelen er 5,7 procent for faglærte, der ikke har en gymnasial uddannelse. Se bilagsfigur 3 nederst i analysen.
• 4Følsomhedsanalysen hvor nyuddannede, der straks læser videre på en ny uddannelse tages ud, viser, at der kun sker små forskydninger.
• 5Listerne er lavet ved at bruge DISCED_15-mellemgrupperne, hvor DST’s uddannelsesgrupper er defineret på 6-cifret niveau. Det giver en stor detaljeringsgrad og alligevel nogle veldefinerede, genkendelige uddannelsesgrupper. Grupper med mere end 10 personer i gruppen, dvs. enten ledere, selvstændige eller personer, der har læst videre.
• 6Ifølge DST’s DISCED-gruppering.