Kontakt

Offentlige finanser

Danmarks skattetryk ligger ikke i den europæiske top

Internationale sammenligninger af skattetryk overser ofte, at vi i Danmark opkræver skatter på sociale ydelser fra det offentlige. Hvis man korrigerer for det, ligger det danske skattetryk på niveau med bl.a. det svenske og finske.

Man hører ofte, at Danmark har ét af de højeste skattetryk i OECD. Det har vi også, når man ser på de rå tal. Danmark ligger imidlertid kunstigt højt i de rå opgørelser, fordi vi i Danmark opkræver skatter på sociale ydelser i højere grad, end man gør i andre lande.

Når man korrigerer for skatter på sociale ydelser, ligger Danmark på en 3.plads blandt de vesteuropæiske lande. Fraregnet skatten på sociale yderlser, har Danmark et skattetryk på 41,4 pct. af BNP, og vi ligger på niveau med Italien, Finland, Østrig og Sverige.

Når OECD ikke renser skatten på sociale ydelser ud af skattetrykket, skyldes det formentligt, at der stadig er særforhold inde i tallene, som kan have betydning for enkeltlande. Der kan fx være forskelle i, om offentlig erhvervsstøtte bliver givet i form af skatterabatter eller skattefinansierede indkomstoverførsler. Hvis man skal kunne sammenligne Danmarks skattetryk med andre landes, er det dog helt afgørende i det mindste at foretage korrektionen for skat på sociale ydelser. Lige netop i forhold til hvor meget skat der opkræves på sociale ydelser, er der nemlig store forskelle mellem de vesteuropæiske lande, og Danmark ligger klart i top.

Derudover bør den samlede skattebelastning på danskerne faktisk ikke ses i forhold til værdien af den samlede produktion i Danmark, altså bruttonationalproduktet (BNP). Den bør i stedet ses i forhold til danskernes samlede indkomst, da det er indkomsten, vi bruger til at finansiere skatterne. Den samlede indkomst kaldes bruttonationalindkomsten (BNI).

BNP opgør værdien af det, der bliver produceret i Danmark, uanset om værdien tilfalder danskere eller udlændinge. BNI omfatter derimod kun den indkomst, danskerne har tjent på produktion i Danmark, og ser altså bort fra indkomst, som udlændinge har tjent på produktion i Danmark. Derudover omfatter BNI al den indkomst, som danskere har tjent på produktion i udlandet. BNP måler således produktionen i Danmark, mens BNI måler danskernes samlede indkomstniveau. Ved at opgøre skattetrykket i procent af BNI sammenligner man skatterne med danskernes indkomst, ligesom man ville gøre, hvis man skulle måle sin personlige skattebelastning.

Hvis man opgør de samlede skatter i procent af BNI, ligger Danmark helt nede på en sjetteplads blandt de 18 vesteuropæiske lande. Igen ligger Danmarks skattetryk på niveau med skattetrykket i Italien, Østrig, Sverige og Finland. Når man ser de samlede skatter (ekskl. skat på sociale ydelser) i forhold til BNI, udgør Danmarks skattetryk 40,1 pct.

Omtalt af Berlingske d. 23. april 2019.