Kontakt

Ulighed

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Ny undersøgelse kortlægger danskernes medicinforbrug. For langt de fleste lidelser gælder det, at jo højere uddannelsesniveauet er, des lavere er andelen af personer, som har købt medicin. Desuden har kvinder et større forbrug end mænd, enlige køber mere end personer i par, og hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin, mens det kun er hver 20. i beskæftigelse.

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kan dokumentere store forskelle i danskernes medicinforbrug. I undersøgelsen er danskernes køb af medicin opgjort ud fra en række baggrundsforhold – bl.a. uddannelse, køn, herkomst, civilstatus, socioøkonomisk status og a-kasse.

Resultaterne viser, at ufaglærte inden for alle lidelsestyper har den højeste andel af personer, der har købt medicin mod en lidelse. Mere end hver 10. ufaglærte er f.eks. på antidepressiv medicin.

For langt de fleste lidelser falder andelen af personer, der køber medicin, med længden på deres uddannelse. Dog er angstdæmpende/beroligende medicin en undtagelse. Procentvist er der flere lang videregående uddannelse, der køber angstdæmpende/beroligende medicin, end der er blandt faglært eller personer med kort videregående uddannelse.

Analysen viser også, at kvinder inden for stort set alle slags medicin bruger mere end mænd. Kun hvad angår type2 diabetes, er der relativt flest mandlige brugere.

Det kan videre ses, at enlige har en højere risiko for at have et større medicinforbrug end personer i parforhold. Det gælder uanset, om man har børn eller ej. Således er mere end hver 10. enlig på antidepressiv medicin, og knap hver 10. af de enlige uden børn tager angstdæmpende/beroligende medicin.

Opdeler man medicinkøbene efter socioøkonomisk status, er der blandt personer i beskæftigelse markant lavere andele, der tager medicin, end blandt personer uden for beskæftigelse. Cirka 10 pct. af de ledige køber antidepressiv medicin, mens det samme er tilfældet for hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager.

Selv om medicinforbruget i forskellige befolkningsgrupper ikke fuldstændig afspejler gruppernes sundhedstilstand, giver det alligevel en god indikation. Tidligere analyser fra AE har desuden vist, at den enkeltes helbredstilstand har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og således for samfundsøkonomien.

Omtalt af Jyllandsposten d. 15. oktober 2013.