Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

De økonomiske nøgletal for dansk økonomi er fortsat sløje. Med negativ vækst i 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 er Danmark tilbage i recession, og arbejdsløsheden er de seneste par måneder steget igen.

Kun eksporten har holdt hånden under dansk vækst, men med de nye kedelige internationale økonomiske tal og manglende politiske handlekraft i løbet af sommeren risikerer Danmark at blive ramt netop på eksporten, som ellers har været vækstmotoren.

En ny international krise rammer Danmark hårdere, da det kommer oveni den i forvejen sløje indenlandske efterspørgsel.

AE har på baggrund af sin internationale økonomiske model (HEIMDAL) regnet på konsekvenserne af, at den internationale vækst falder med ca. 1 pct. i 2011 og 2012 i forhold til OECD’s forventning i Economic Outlook 89 fra maj 2011.

Mens OECD forventer en BNP-vækst på 1,8 pct. i 2011 og 2,1 pct. i 2012, så er væksten i risiko-scenariet hhv. 0,8 pct. og 1,3 pct. i 2011 og 2012.

Et sådant fald i væksten på verdensplan i forhold til hvad OECD forventede i maj-prognosen har store konsekvenser for dansk velstand og beskæftigelse. Således er der et velstandstab på 30 mia. kr. i 2012.

Arbejdsløsheden stiger i risikoscenariet med 18.000 personer i 2011 og stiger yderligere i 2012 til ca. 40.000 tabte job – vel at mærke mere end det, OECD forventer i sin maj-prognose.

Store konsekvenser af de finanspolitiske stramninger
Danmark har ikke et gældsproblem som eksempelvis de sydeuropæiske lande og USA. Danmark er duks blandt EU-landene med hensyn til de offentlige finanser og har rent faktisk ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue.

Danmark har derimod et vækstproblem. Således er Danmark det eneste land blandt EU27-landene, med undtagelse af Portugal, som oplevede negativ økonomisk vækst i første kvartal af 2011.

Som bekendt er der to veje til at nedbringe den offentlige gæld. Enten sparer man, eller også får man flere indtægter og færre udgifter ved bl.a. at sætte gang i vækst og beskæftigelse.

Herhjemme har regeringen valgt sparevejen i håbet om, at krisen var ovre og opsvinget var selvbærende. Men hermed har regeringen overset de problemer, en finanspolitisk opstramning giver for den økonomiske vækst.

Konsekvensen af store finanspolitiske opstramninger og besparelser er, at de trækker efterspørgsel ud af økonomien med den konsekvens, at det, man måske troede man sparede væk, giver sig udslag i lavere vækst, færre job, lavere skatteindtægter og øgede overførselsudgifter.

Omtalt af Børsen d. 8. august 2011