Kontakt
VKO-spareplan øger uligheden
Ændringerne på skatteområdet i VKO’s spareplan samt loftet over børnechecken giver spareplanen en skæv social profil, der rammer dem i bunden hårdest - tabet for de ti procent fattigste er 4 gange så stort som tabet for de ti procent rigeste - samtidig medfører spareplanen, at over 15000 flere danskere skubbes ud i fattigdom.
Regeringen indgik den 25. maj en aftale med Dansk Folkeparti om ”genopretning af dansk økonomi”. Som en del af aftalen suspenderes reguleringen af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, der indføres et loft over fradragsretten for fagforeningskontingenter og samtidig fastholdes topskattelettelsen som aftalt i Forårspakke 2.0. Topskattelettelsen skydes dog til 2014. Samtidig indføres der et loft over børnefamilieydelsen på 30.000 kr.
Ud af de 6,6 mia. kr. der kommer fra fastholdelse af beløbsgrænser i skattelovgivningen, kommer langt hovedparten fra, at personfradraget holdes fast i kr. og øre og derfor reelt sænkes. Derudover kommer der en del af provenuet fra, at beskæftigelsesfradraget reduceres. Begge tiltag rammer de lavestlønnede relativt hårdest.
Der kan være tre forskellige måder at måle, hvordan den sociale profil af genopretningspakken er:
- Hvad er fordelingsprofilen af pakken, dvs. hvor meget taber de forskellige indkomstgrupper?
- Hvordan påvirker pakken antallet af fattige?
- Hvor meget stiger Gini-koefficienten som konsekvens af pakken?
Uanset hvilket af de tre mål, man anvender, stiger uligheden i samfundet som konsekvens af VKO’s spareplan.
De ti pct. fattigste taber 4 gange mere end de ti pct. rigeste
Målt relativt er det de ti pct. fattigste, der får klart det største tab på 2,1 pct. af deres indkomst, mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,5 pct. af deres indkomst. Tabet for de ti pct. fattigste er altså 4 gange så stort som tabet for de ti pct. rigeste.
Det største bidrag til den skæve fordelingsprofil er loftet over børnechecken, der har en meget skæv fordelingsprofil og rammer dem i bunden hårdest.
Spareplanens skæve sociale profil skal sammenholdes med, at VKO gentagne gange har givet skattelettelser frem til 2010, som har givet de største gevinster til dem med de højeste indkomster.
Spareplanen skubber over 15.000 ud i fattigdom
AE’s beregninger viser, at spareplanen medfører, at over 15.000 flere danskere skubbes ud i fattigdom, når man måler med OECD’s fattigdomsgrænse. Fraregnes de studerende blandt de fattige, så stiger antallet af fattige med 13.000 personer.
Hertil skal man så lægge, at reduktionen i personfradraget rammer de personer, der har lavest indkomst, hårdest. Det betyder, at de i forvejen 200.000 danskere, der i dag lever i fattigdom, med VKO’s spareplan bliver endnu fattigere.
AE har for nylig dokumenteret, at antallet af fattige i Danmark fortsætter med at stige. Ser man på ud-viklingen, er antallet af fattige steget støt gennem hele perioden 2001-2007, og der er nu 304.000 fattige personer i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt 200.000 personer. Eksklusiv studerende er gruppen af fattige vokset med hele 50 pct. siden 2001.
Uligheden målt ved gini-koefficienten stiger
Samtidig stiger uligheden som konsekvens af VKO’s spareplan fra 25 til 25,2 målt ved den såkaldte ”Gini-koefficient”, der er et sammenfattende mål for uligheden. Det svarer til en stigning på 0,6 pct.
Omtalt i Berlingske Tidende d. 28. maj 2010
