Kontakt

Finanslov

Finanslov 2010 er ingen vækstpakke

Regeringen har lanceret finansloven for 2010 som en vækstpakke med øgede offentlige investeringer på op mod 10 milliarder, men der er vanen tro tale om akkumulerede tal for flere år, der indregner allerede vedtagne initiativer. Ser man konkret på tallene i regeringens finanslovsudspil, er der lang vej til AE's og De Økonomiske Vismænds anbefalinger om et investeringsløft i 2010. Samtidig er der ingen nye initiativer i Finansloven til at modgå den meget alvorlige økonomiske situation med kraftigt stigende ledighed.

AE anbefaler en vækstpakke med fokus på rentable og relevante offentlige investeringer for 30 mia. kr. over to år, hvilket er på linje med Vismændenes anbefaling i forårsrapporten 2009.

Analysen viser, at

  • Med AE's og Vismændenes anbefaling skal investeringsniveauet i 2010 nå op på godt 53½ mia. kr. i 2010. Men i regeringens finanslovsforslag for 2010, når investeringsniveauet kun op på 43 mia. kr. Der mangler altså stadig nye investeringer på yderligere 10 mia. kr., før at finanslovsforslaget er på linje med AE's og Vismændenes anbefaling.
  • Regeringens retorik om, at der fremrykkes for 10 mia. kr. offentlige investeringer dækker over akkumulerede tal for 2009 og 2010, der indregner allerede vedtagne initiativer herunder trafikplan og løft i det kommunale anlægsloft.

Omtalt af Ritzau 25. august 2009.