Den offentlige saldo i S-SF-planen er fra 2011 til 2013 på linje med saldoen i regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 - I 'Fair Løsning' bringes det offentlige underskud i 2012 ned til EU's konvergenskrav på højst 3 pct af BNP, mens underskuddet i 2013 er bragt yderligere ned til knap 2 pct af BNP, hvilket ligger under EU’s krav om underskud.

Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.

Arbejdsmarkedskommissions forslag fokuserer alt for meget på at skaffe hænder og for lidt på, at der på fremtidens arbejdsmarked vil være brug for kloge hoveder.

Finanspolitikken er ifølge Finansministeriet svagt uholdbar, men med en indsats for at holde ledigheden nede og sikre høj beskæftigelse, er der imidlertid en god chance for at sikre holdbarheden.

Lige op til valget i efteråret 2007 fik regeringen gravet et hul i statskassen i form af ufinansierede skattelettelser - det er dette finansieringshul, Arbejdskommissionen er blevet bedt om at finde penge til.

Lidt over halvdelen af de 6-14-årige i Danmark er ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud - det svarer til i alt godt 331000 børn. De yngre børn er i højere grad indskrevet i pædagogiske tilbud end de ældre. Ser man kun på de 6-10-årige, er knap hver tredje ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud, mens det gælder for fire ud af fem af de 11-14-årige.

Den samlede beskæftigelse er faldet med over 60000 fuldtidspersoner på tre måneder. Vi har dermed efter alt at dømme fået et af de største beskæftigelsesfald, der nogensinde er registreret.

Høje skatteindtægter er en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Mange offentlige udgifter kan således opfattes som en negativ skat.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen skriver i sit svar til Uddannelsesudvalget den 13. juni 2008, at ”Investeringerne i folkeskolen er øget under denne regering.” Det er lodret forkert. Det fremgår af analysen, som viser, at investeringerne i folkeskolen er faldet fra 4,8 mia. kr. (2007-priser) i 2001 til 3,5 mia. kr. i 2007.

Finansministeren præsenterede i finanslovsforslaget for 2009 initiativer for 9,5 mia. kr. Men allerede inden finanslovsforhandlingerne er startet er alle pengene på forhånd brugt i en række indgåede aftaler.