Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke 2,0 og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik - det gælder dog ikke de 10 procent rigeste, der samlet får en gevinst - oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 12 milliarder kroner.

Det danske arbejdsmarked står frem mod 2020 over for den store udfordring, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke kan følge det uddannelsesniveau, som virksomhederne efterspørger - regeringens svar i Reformpakke 2020 er at afskaffe efterlønnen og fremrykke velfærdsaftalen fra 2006, men dette løser imidlertid ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

OECD vurderer, at Danmark er bundprop med hensyn til vækstpotentiale frem mod 2025 kun overgået af Japan - men det viser sig nu, at OECD ikke har medregnet velfærdsaftalen fra 2006 - indregnes aftalen rykker Danmark 10 placeringer op ad listen over velstandsfremgang til 2025.

På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020 - her gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud og økonomisk styrke - mens det er gået fremad på velstand, så er det gået tilbage på arbejdsudbud og økonomisk ”styrke”

Nationalregnskabet for første halvår 2010 har vist imponerende stigninger i det private forbrug - en ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning i forbruget af ”el og brændsel” - renser man det private forbrug for ”el og brændsel”, får man et markant anderledes billede af udviklingen i det private forbrug.

Regeringen overopfylder på nuværende tidspunkt sin målsætning om, at 1 procent af BNP skal gå til offentlig forskning i 2010, og derfor vil der på finansloven for 2011 blive sparet på den offentlige forskning - overopfyldelsen er imidlertid en direkte konsekvens af, at Danmarks velstand (BNP) er faldet som følge af den økonomiske krise - AE mener, det er visionsløst at spare på forskning og uddannelse, der netop skulle være vækstmotorer ud af krisen.

Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Mere end 30000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VK-regeringens spareplan gennemføres - BNP vil med spareplanen blive ca 1½ procent lavere i 2013, end hvis spareplanen ikke gennemføres, hvilket svarer til et velstandstab på 26 milliarder kr.