Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.

Transportministeriet har særligt siden 2002 skruet voldsomt op for udbytterne fra DSB - I perioden 2002-2010 beløber det akkumulerede udbytte til staten sig til 5,7 milliarder kroner - målt i forhold til DSB’s overskud efter skat ses det, at der i flere år er udbytter, der er større end overskuddet.

Offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i energirenovering af nedslidte og utætte offentlige bygninger samt grøn transport kan skabe titusinde klimajobs i 2010 - det er fem gange så mange arbejdspladser som skattelettelser for samme beløb.

Regeringens vækstpakke på 5 milliarder kroner over 4 år vil øge beskæftigelsen med 2500 personer i 2010 faldende til 1500 personer i 2011 - til sammenligning vil AE's og Vismændenes vækstpakke øge beskæftigelsen med 10000 personer i 2010 stigende til 19000 personer i 2011. Den nye vækstpakke fra regeringen er altså målt på initiativer og beskæftigelse ca. 10 gange så lille, som det AE og Vismændene anbefaler.

Høje skatteindtægter er en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Mange offentlige udgifter kan således opfattes som en negativ skat.

Bilkøer og togforsinkelser koster over 40.000 tabte arbejdsår og det er et tal, som vil stige år for år, hvis der ikke investeres, viser beregninger fra AErådet.

I Berlingske Business den 2. oktober 2008 udtaler OECD-økonomen Jens Lundsgaard, at der intet råderum er til nye investeringer i offentligt byggeri og trafik, fordi råderummet er allerede brugt.

De danske skatteydere sparer hen ved 7 mia.kr., som de skulle have betalt til jernbaneudbygningen på Sydsjælland og Lolland-Falster, hvis vi ikke havde haft aftalen vedr. Femern Bælt forbindelsen.

Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.

Både ud fra miljøhensyn, finansielle forhold og en samfundsøkonomisk vurdering er det hensigtsmæssigst at bygge en fast Femern Bælt forbindelse.