Regeringen har i sit nye finanslovsforslag varslet en fremrykning af de offentlige investeringer på 18,5 milliarder kroner - investeringerne tilgodeser ikke kun bygge- og anlægsbranchen, som det ofte hævdes, men spreder sig over flere sektorer - af de 12000 arbejdspladser der skabes, er omkring halvdelen i den private sektor, 4700 i byggeriet og omkring 1000 i industrien.

Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.

Fokus i Finansloven for 2012 bør være, hvordan vi får mest vækst og beskæftigelse for pengene - meget tyder dog på, at politik og ideologi skygger for de økonomiske kendsgerninger - beregninger viser, at offentlige investeringer er 3 gange så effektive til at skabe job som personskattelettelser og momsnedsættelser og 15 gange så effektive som selskabsskattelettelser for samme beløb.

Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 milliarder kroner som følge af fortsat lavvækst - Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu, hvilket ligeledes vil bidrage til at konsolidere de offentlige finanser - Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem - rent faktisk har Danmark ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue - derfor skal der sparkes gang i væksten.

Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal i træk - regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt - faldet i arbejdsløsheden er ikke forankret i at beskæftigelsen vokser, men i at arbejdsstyrken falder.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at det offentlige underskud i 2010 ”kun” blev 50,8 milliarder kroner - AE’s beregninger viser, at dette svarer til et underskud på 2,9 procent af BNP - underskuddet er således under 3 procent af BNP, og Danmark burde derfor ikke have fået en henstilling om at forbedre de offentlige finanser i de kommende tre år.

Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 procent i 2009 og 2010, hvilket er under halvdelen af, hvad Finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud - faktisk var væksten i de offentlige investeringer i kriseåret 2009 lavere end i de gode år fra 2004 til 2007.

Den offentlige saldo i S-SF-planen er fra 2011 til 2013 på linje med saldoen i regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 - I 'Fair Løsning' bringes det offentlige underskud i 2012 ned til EU's konvergenskrav på højst 3 pct af BNP, mens underskuddet i 2013 er bragt yderligere ned til knap 2 pct af BNP, hvilket ligger under EU’s krav om underskud.

AEs nye prognose viser, at den førte økonomiske politik bliver altafgørende for opsvinget i dansk økonomi - realiseres regeringens spareplan med nulvækst, vil det koste op mod 45000 job sammenlignet med et scenarie med en mere positiv finanspolitik i 2011. AE advarer mod at lade EUs konvergenskriterier veje tungere end hensynet til konjunkturerne og risikoen for længerevarende skader på de økonomiske strukturer.