Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia kr, svarende til 5,1 pct af BNP - sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

27000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VKO spareplanen gennemføres - samtidig vil BNP med spareplanen være cirka 1,3 pct lavere i 2013, end hvis planen ikke gennemføres.

Den offentlige saldo i S-SF-planen er fra 2011 til 2013 på linje med saldoen i regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 - I 'Fair Løsning' bringes det offentlige underskud i 2012 ned til EU's konvergenskrav på højst 3 pct af BNP, mens underskuddet i 2013 er bragt yderligere ned til knap 2 pct af BNP, hvilket ligger under EU’s krav om underskud.

Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP) - baggrunden skal findes i, at krisen har bevirket et historisk stort BNP-fald, og ikke i en offentlige forbrugsfest - derfor er der et åbenlyst alternativ til at spare sig til tidligere forbrugsmål, nemlig ved at få gang i BNP igen via kortsigtede vækstinitiativer og længeresigtede reformer.

Nulvækst er ikke en harmløs neutral antagelse, som regeringen bebuder. Fortsætter nulvækst permanent, vil den offentlige sektor blive rullet tilbage til niveauet i 1967. Nulvækst er en nedskæring i sig selv samtidig med, at ændringerne i befolkningssammensætningen medfører nedskæring pr. bruger.

Danmark venter en henstilling fra EU om at nedbringe underskuddet frem mod 2013, og regeringen har på den baggrund bebudet smalkost i dansk økonomi fra 2011-2013 - nedskæringer i 2011 er imidlertid gift for økonomien og risikerer at tage pusten helt ud af det i forvejen forkølede opsving.

Den stærkt stigende arbejdsløshed og det voldsomme fald i beskæftigelsen i 2009 kostede isoleret set de offentlige kasser cirka 20 milliarder kroner - i takt med at nedturen på arbejdsmarkedet fortsætter, kan denne regning let blive fordoblet i de kommende år.

Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande, og samtidig tyder alt på, at de lande, vi handler mest med, vil komme relativt hurtigt ud af krisen, mens det vil tage tid, før Danmark igen er tilbage på vækstsporet. Strammer andre lande finanspolitikken for tidligt i tro på opsvinget, vil det koste vækst og op mod 15.000 arbejdspladser i Danmark.

Ny analyse viser, at Vismændenes og AE's forslag om en vækstpakke på 26,5 milliarder kroner langt fra er så dyr for de offentlige finanser, som den ser ud - langt over halvdelen af pengene ruller nemlig tilbage i statskassen.

Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 millioner kroner over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 millioner kroner over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst.