Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 milliarder kroner som følge af fortsat lavvækst - Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu, hvilket ligeledes vil bidrage til at konsolidere de offentlige finanser - Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem - rent faktisk har Danmark ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue - derfor skal der sparkes gang i væksten.

Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal i træk - regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt - faldet i arbejdsløsheden er ikke forankret i at beskæftigelsen vokser, men i at arbejdsstyrken falder.

Nye tal viser, at Danmarks offentlige underskud i 2010 er på 47,4 milliarder kroner, svarende til 2,7 procent af BNP, når det opgøres med EU's sammenlignelige metode - dermed var det fejlskønnet, der sendte Danmarks underskud under EU's grænse - de nye tal viser, at EU's henstilling til Danmark er givet på et fejlagtigt grundlag.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at det offentlige underskud i 2010 ”kun” blev 50,8 milliarder kroner - AE’s beregninger viser, at dette svarer til et underskud på 2,9 procent af BNP - underskuddet er således under 3 procent af BNP, og Danmark burde derfor ikke have fået en henstilling om at forbedre de offentlige finanser i de kommende tre år.

Regeringen har i 2010 overskredet sin målsætning om nulvækst med knap 9 milliarder kroner - derfor skal det offentlige spare mere end hidtil antaget - de nye sparekrav kommer til at koste 12000 offentligt ansatte - der er tale om historisk store besparelser i år, man skal således tilbage til 1980’erne for at se noget tilsvarende.

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.

Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 procent i 2009 og 2010, hvilket er under halvdelen af, hvad Finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud - faktisk var væksten i de offentlige investeringer i kriseåret 2009 lavere end i de gode år fra 2004 til 2007.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.