Dette års udgave af Fordeling & Levevilkår sætter fokus på den sociale arv i Danmark. Børns opvækstvilkår har enorm betydning for de senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og i takt med at færre formår at bryde den sociale arv, bliver Danmark mere og mere polariseret.

Forældres indkomstplacering nedarves i stigende grad til deres børn, og der er fortsat en betydelig social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har i dag enorm betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning - Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som 25-årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund.

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år - i dag er der næsten 65000 børn, der lever i fattige familier - Lolland er den kommune med den største andel af fattige, hvor op mod hvert tiende barn lever i en fattig familie.

Mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste 20 år, så er drengene blevet dårligere - for drenge med ufaglærte forældre er der i dag flere, der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen, end der var i 1990, mens der for piger med ufaglærte forældre er færre, der ikke får en uddannelse.

Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse - jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden for, at børnene selv får en uddannelse - siden 1990 har der været en stagnation i andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv og selv får en uddannelse.

Meget få af de unge fra udkantsdanmark, der får en lang videregående uddannelse, bliver boende på deres hjemegn - i stedet flytter de veluddannede unge til hovedstadsområdet og Nordsjælland - udviklingsmønsteret betyder, at udkantsdanmark ”eksporterer” højtuddannet arbejdskraft til vækst- og videnscentrene, hvilket dræner områderne for uddannet arbejdskraft.

Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 30-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes uddannelse - børn af forældre med lav uddannelse har nemlig lavere livsindkomst end børn af forældre med høj uddannelse - hver gang forældrenes indkomst stiger med 1 procent, så vokser børnenes livsindkomst med 0,4 procent.

Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge - analysen viser, at børn, der vokser op i familier med relativ lav indkomst, har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse.

En arbejdsgruppe med forskere på fattigdomsområdet samt repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer og private sociale hjælpeorganisationer har sat fokus på spørgsmålet om en officiel dansk fattigdomsgrænse - arbejdsgruppen anbefaler årlige opgørelser over udviklingen i fattigdom i Danmark.