Ny analyse viser, at det navnlig er personer med lav indkomst, der går på efterløn som 60-årige og dermed benytter hele den 5-årige efterlønsordning - personer, der går på efterløn som 60-årige, har i gennemsnit en disponibel indkomst, der er 20 procent lavere end gennemsnittet, mens de som fortsætter i beskæftigelse som 64-årige i gennemsnit tjener 13 procent mere.

Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i mere end 3 år - det er navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte, indvandrere, mænd samt unge og gamle, som ikke regelmæssigt går til tandlægen - folks indkomst er således en af de faktorer, der har størst betydning for, om man gentagende gange springer tandlægebesøgene over.

Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper - lavtuddannede og lavindkomstgrupper har således kortere middellevetid end højtuddannede og personer med relativ høj indkomst - forskellen i middellevetiden mellem de 25 procent fattigste og de 25 procent rigeste mænd er i dag på næsten 10 år.

Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under 80 procent af fattigdomsgrænsen, er steget markant - det betyder, at der nu 106000 personer med en meget lav indkomst i Danmark - antallet af meget fattige børn er på næsten 24000, hvilket er en stigning på 65 procent siden 2001.

Inden for det sidste år er der kommet godt 8000 flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere - sammen med stigningen i langtidsledigheden er udviklingen et tegn på, at krisen kan efterlade en permanent skade på dansk økonomi i form af højere arbejdsløshed og en lavere arbejdsstyrke.

Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder - hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert fjerde barn lever i fattigdom og Vollsmose, hvor hvert femte barn lever i fattigdom - dermed er der på få år tale om en tredobling af fattige børn i ghettoområder, der i forvejen er hårdt ramt af børnefattigdom.

Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300000 fattige i Danmark - i den årlige rapport 'Fordeling & Levevilkår 2010' kortlægger AE fattigdommen og viser blandt andet, hvordan fattigdommen særligt er steget i storbyernes ghettoer og i udkantsdanmark. Samtidig dokumenteres det, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lave sociale ydelser har gjort titusindvis af fattige endnu fattigere og skubbet 6.000 ud i fattigdom.

Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred, men analyserer man danskernes sundhed, er der imidlertid store forskelle på sundhedstilstanden mellem de forskellige grupper i samfundet - den ulige sundhedstilstand deler storbyerne København, Århus og Odense i områder med meget få og mange syge.

Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.