Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.

Regeringens ”genopretningspakke" giver i 2013 et tab for de ti pct fattigste på 3,3 pct, mens de ti procent rigeste får et tab på 0,1 procent - det relative tab for de fattigste er således 25 gange større end tabet for de rigeste - dermed lægges der op til, at regningen for krisen og de massive skattelettelser, som regeringen har givet, nu skal betales af dem, der har mindst.

Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne - storbyerne København, Århus og Odense er alle opdelte byer, hvor de fattige i stigende grad koncentreres i bestemte områder, at der reelt er tale om ’ghettolignende’ tilstande. Udviklingen truer den sociale sammenhængskraft og risikerer at skabe parallelsamfund.

Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Antallet af fattige børn fortsætter med at stige voldsomt, og der er nu 65000 børn, der lever i fattigdom i Danmark - børnefattigdommen er meget skævt fordelt på tværs af landet, og især yderkantskommuner og hovedstaden er hårdt ramt. Siden 2001 er antallet af fattige børn steget med 30000, hvilket svarer til en stigning på hele 80 procent.

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.

Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække, og der er nu 53000 fattige unge i Danmark, når studerende ikke medregnes - det svarer til, at 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse. Det er i forhold til disse unge, at der for alvor skal sættes ind.

Antallet af personer, der hænger fast i fattigdom, stiger fortsat i Danmark, og der er nu 80000 personer, der har hængt fast i fattigdom i 3 år i træk - det er en stigning på omkring 50 procent i perioden fra 2001 og frem til i dag.

Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over 300000 fattige i Danmark - ser man på udviklingen fra 2001-2007, er gruppen af fattige eksklusiv studerende steget med intet mindre end 50 procent - en fremskrivning af indkomsterne til 2010 viser, at det rekordhøje fattigdomsniveau i Danmark har bidt sig fast.