De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 milliarder kroner i indkomstoverførsler, hvilket svarer til et gennemsnit på 15500 kroner for hver af de 220000 personer, der er blandt de rigeste i Danmark - selvom de rigeste i Danmark er den gruppe, der modtager det laveste gennemsnitlige beløb i indkomstoverførsler, så viser analysen, at der bliver givet indkomstoverførsler både i toppen og i bunden af indkomstskalaen.

Ny kortlægning viser, at den rigeste procent – den såkaldt gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40’erne og 50’erne med lange videregående uddannelse, som enten er selvstændige eller besidder toplederstillinger - de rigeste er især bosat i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal, hvor mellem 6-8 procent af indbyggerne er i den gyldne procent.

For den rigeste procent af danskere - den såkaldte ”gyldne procent” - har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel - fra at udgøre under ni procent af den gyldne procent i 1985, udgør kvinderne nu knap 18 procent - i samme periode er andelen af kvinder blandt de næstrigeste steget fra 17 til 32 procent.

Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

Dette års udgave af Fordeling & Levevilkår sætter fokus på den sociale arv i Danmark. Børns opvækstvilkår har enorm betydning for de senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og i takt med at færre formår at bryde den sociale arv, bliver Danmark mere og mere polariseret.

Forældres indkomstplacering nedarves i stigende grad til deres børn, og der er fortsat en betydelig social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har i dag enorm betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning - Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som 25-årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund.

Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark - den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig mand kan forvente at leve til han bliver 78 år - det er omkring 4 år mindre end den forventede restlevetid for 60-årige mænd i Rudersdal kommune, der er den kommune med de højeste restlevetider.

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Ny analyse fra AE, som ud fra ni forskellige indikatorer kortlægger, hvor i Danmark det er mest attraktivt at bo, peger på stor ulighed blandt landets kommuner - Allerød Kommune, der udmærker sig på især arbejdsmarkedet, økonomien og sundhedstilstanden, ligger helt i top, mens Lolland Kommune indtager en bundplacering.

Ny analyse viser, at det navnlig er personer med lav indkomst, der går på efterløn som 60-årige og dermed benytter hele den 5-årige efterlønsordning - personer, der går på efterløn som 60-årige, har i gennemsnit en disponibel indkomst, der er 20 procent lavere end gennemsnittet, mens de som fortsætter i beskæftigelse som 64-årige i gennemsnit tjener 13 procent mere.