Studerende er i gennemsnit 4 år længere om at fuldføre en universitetsuddannelse, end hvad der er muligt, hvis de gik den lige vej - hvis de studerende i gennemsnit fuldførte et halvt år hurtigere, ville det give dansk økonomi en velstandsgevinst på over 4 milliarder kroner, og samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 1,4 milliarder kroner.

Under den økonomiske krise er ledigheden for nyuddannede steget - Den længerevarende dimittendledighed risikerer at have langsigtede konsekvenser på grund af stigmatisering og tab af humankapital, og kan dermed være medvirkende til at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet.

Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse - niveauet lå højest for unge med en faglært eller en lang videregående uddannelse, hvor henholdsvis 12,1 og 12,7 procent var ledige - de faglærte har med en femdobling oplevet den største stigning i dimittendledigheden siden 2007.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Næsten hver tredje af de unge mellem 16 og 29 år er i dag ikke i gang med en uddannelse eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse - ud af de 281000 personer har 203000 grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens omkring 78000 har en gymnasial uddannelse - med de stigende efterspørgselskrav til uddannelsesniveauet i det kommende årti, står vi overfor en massiv udfordring.

Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt - selv når der tages højde for, at det koster penge at uddanne danskerne, at nogle er lang tid om at færdiggøre deres uddannelse og at nogle uddannelser har høj ledighed, så har alle uddannelser en positiv gevinst, når der ses på velstandsbidraget til samfundet.

Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen - AE's beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser, at der er milliongevinster af at tage en uddannelse - endvidere viser det sig, at personer med en uddannelse i gennemsnit har 10 års længere fuldtidsbeskæftigelse end ufaglærte.

Udmøntningen af regeringens såkaldte genopretningsplan i finansloven for 2011 viser, at der skal spares over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013 - forskning og uddannelse er to helt centrale vækstmotorer, derved starter regeringen reelt sin vækstdagsorden med at skyde sig selv i foden.

Kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere job, som de i virkeligheden er overkvalificerede til, og resultatet er, at de nyuddannede får en lavere løn - i sidste ende går både samfundet og den enkelte glip af den gevinst, som uddannelsen skulle have kastet af sig.

Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.