Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.

Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække, og der er nu 53000 fattige unge i Danmark, når studerende ikke medregnes - det svarer til, at 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse. Det er i forhold til disse unge, at der for alvor skal sættes ind.

Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Knap hver fjerde dreng har ikke fået en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen.

Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af især ufaglærte - mangel på uddannet arbejdskraft vil få alvorlige konsekvenser for udviklingen i dansk økonomi. Det gælder ikke kun i forhold til lavere vækst og velstand, men også i forhold til den økonomiske ulighed i samfundet.

Der er en markant overrepræsentation blandt de indsatte i danske fængsler, der har en svag social baggrund, og de indsatte kommer i høj grad fra marginaliserede grupper i samfundet. Mænd fra de etniske minoriteter, der har en børnesag og ingen uddannelse, optræder 18 gange hyppigere som indsatte end gennemsnitsmanden på samme alder.

Selvom Danmark er et rigt og veludviklet land, er det ikke alle i befolkningen, der har lige muligheder. Der findes stadig afgørende forskelle i de levevilkår, som danske familier og børn vokser op under, og samfundets goder er ikke altid ligeligt fordelt mellem indkomst- og uddannelsesgrupper eller på tværs af landsdele.

Der er stor forskel på, hvordan danskerne klarer sig senere i livet afhængig af, om de har fået en ungdomsuddannelse. Blandt de 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse indenfor tre år efter folkeskolen, har halvdelen ikke en kompetencegivende uddannelse som 30-årige. Analysen dokumenterer, at fastholdelse i uddannelsessystemet er vigtigt, hvis alle skal have en ungdomsuddannelse. Netop den målsætningen er regeringen desværre langt fra at indfri.

Der er stor forskel på, hvordan unge klarer sig senere i livet afhængig af, om de har fået en ungdomsuddannelse. De 15-16-årige, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har i dag dobbelt så høj ledighed som de unge, der kom i gang med en ungdomsuddannelse.