Nye registertal, som AE har analyseret, viser, at det i dag er 13,1 procent af alle unge mellem 15-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse - I udkantsområder som Lolland, Nord- og Sønderjylland og Syd- og Vestsjælland er andelen dog særligt høj med Lolland kommune som topscorer med hele 20 procent. Analysen viser samtidig, at en stor andel af de unge, der aktuelt bor i København, er ressourcestærke unge, som er flyttet til byen for at studere eller arbejde, mens mange af dem, der faktisk er vokset op i hovedstaden, i dag hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Dette års udgave af Fordeling & Levevilkår sætter fokus på den sociale arv i Danmark. Børns opvækstvilkår har enorm betydning for de senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og i takt med at færre formår at bryde den sociale arv, bliver Danmark mere og mere polariseret.

Forældres indkomstplacering nedarves i stigende grad til deres børn, og der er fortsat en betydelig social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har i dag enorm betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning - Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som 25-årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund.

Mænd i 30’erne er i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark, hvilket er en tendens, som vil blive forstærket i fremtiden - i løbet af de næste 20 år vil kvinders andel af de 30-39-årige således stige i Nordsjælland, mens den vil falde i Vestjylland - oveni kommer, at de unge kvinder i dag er langt bedre til at uddanne sig end de unge mænd.

Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet - udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden ligeledes forbedret med en uddannelse - både målt på medicinforbrug og restlevetid, er der således en klar sammenhæng mellem uddannelse og helbred.

Næsten 4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, har ingen ungdomsuddannelse som 26-årig - det efterlader denne gruppe af unge uden uddannelse marginaliseret fra arbejdsmarked og med lavere indkomst end andre 26-årige.

Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge - analysen viser, at børn, der vokser op i familier med relativ lav indkomst, har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse.

Siden foråret 2008 er manglen på praktikpladser steget måned for måned - inden for industriområdet er situationen særlig vanskelig, hvor hver gang én elev indgår en aftale om en praktikplads, er der 7 elever, der søger forgæves - dermed er det næsten dobbelt så vanskeligt at få en praktikplads inden for industrien, som det er for eleverne på erhvervsskolerne generelt.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.