Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev stiftet i 1936 og har igennem trekvart århundrede udarbejdet og formidlet samfundsmæssig og økonomisk viden, der har været medvirkende til at kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagerne - dermed kan AE i dag kalde sig Danmarks ældste tænketank og analyseinstitut.

Ny analyse fra AE viser endnu et kraftigt fald i den offentlige beskæftigelse - alene i løbet af det seneste år er der forsvundet næsten 16800 fuldtidsjob inden for regioner og kommuner - de største fald ses inden for børne-, ældre- og serviceområdet og rammer således de offentlige kernetropper eller såkaldte "varme hænder". Tallene afspejler den opstramning, der er sket med VKO's Genopretningspakke.

Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet - men de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, og som ikke kommer videre i uddannelsessystemet, har lavere beskæftigelseschance end faglærte og personer med en videregående uddannelse.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Næsten hver tredje af de unge mellem 16 og 29 år er i dag ikke i gang med en uddannelse eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse - ud af de 281000 personer har 203000 grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens omkring 78000 har en gymnasial uddannelse - med de stigende efterspørgselskrav til uddannelsesniveauet i det kommende årti, står vi overfor en massiv udfordring.

AE’s arbejdsmarkedsfremskrivning viser, at der i 2020 vil mangle 180000 personer med videregående uddannelse - da den private sektor tegner sig for 75 procent af stigningen i efterspørgslen, vil manglen på uddannet arbejdskraft især ramme den private sektor.

Kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere job, som de i virkeligheden er overkvalificerede til, og resultatet er, at de nyuddannede får en lavere løn - i sidste ende går både samfundet og den enkelte glip af den gevinst, som uddannelsen skulle have kastet af sig.

Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne - typisk er ledigheden for nyuddannede dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet - især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser.