Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft, mens der samtidig vil være langt flere ufaglærte, end der er job til - manglen på 45000 erhvervsuddannede og 65000 højtuddannede betyder, at samfundet går glip af 29 milliarder kroner i 2019 svarende til 2 procent af BNP.

Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Det Økonomiske Råd tegner i deres forårsrapport et billede af dansk økonomi i svag fremgang - AE anerkender behovet for konsolidering af de offentlige finanser, men mener, at man bør vente til, der er kommet ordentligt gang i væksten, og vi har set en tydelig vending på arbejdsmarkedet.

LO har lavet en ny analyse, der viser, at en del af faldet i arbejdsstyrken kan forklares ved, at antallet af studerende er steget - i det omfang stigningen i antallet af studerende medfører en stigning i befolkningens uddannelsesniveau, viser AE's beregninger, at det isoleret set vil bidrag til større arbejdsstyrke og øget velstand på sigt.

Ledigheden blandt nyuddannede er under krisetider dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser - den høje ledighed for nyuddannede betyder økonomiske tab både for den enkelte, men også for samfundet, men selv hvis en nyuddannet går ledig i fem år efter endt uddannelse, vil det stadig kunne betale sig, at tage en uddannelse.

Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne - typisk er ledigheden for nyuddannede dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet - især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser.

Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres uddannelse, hvilket koster på lønnen flere år frem. Nyuddannede, der er ledige året efter endt uddannelse, har således i gennemsnit et lønefterslæb på op til 14 procent fem år efter de afsluttede deres uddannelse.

Uddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde, færre og færre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse af 2015-målsætningerne koster dyrt i tabt produktivitet - I perioden 2009 til 2015 vil Danmark gå glip af 5,8 milliarder kroner om året, fordi 2015-målsætningen ikke er opfyldt.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

Danskere over 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet - denne gruppe har fire gange så stor risiko for at blive arbejdsløse og næsten tre gange så stor chance for helt at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med unge, der som 25-årige fik en ungdomsuddannelse.