Ledigheden blandt nyuddannede er under krisetider dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser - den høje ledighed for nyuddannede betyder økonomiske tab både for den enkelte, men også for samfundet, men selv hvis en nyuddannet går ledig i fem år efter endt uddannelse, vil det stadig kunne betale sig, at tage en uddannelse.

Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne - typisk er ledigheden for nyuddannede dobbelt så høj som den generelle arbejdsløshed, når der er krise på arbejdsmarkedet - især nyuddannede med teknisk baggrund såsom tømrere, elektrikere, datamatikere, ingeniører og økonomer rammes hårdt, når krisen kradser.

Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres uddannelse, hvilket koster på lønnen flere år frem. Nyuddannede, der er ledige året efter endt uddannelse, har således i gennemsnit et lønefterslæb på op til 14 procent fem år efter de afsluttede deres uddannelse.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.

I januar måned manglede mere end 7000 elever på landets erhvervsskoler en praktikplads, hvilket er er en fordobling i antallet af manglende praktikpladser siden 2008 - især inden for byggefagene kan mange tusinde unge ikke gøre deres uddannelse færdig, fordi de står uden praktikplads. Samtlige indgange på erhvervsuddannelserne oplever imidlertid, at kampen om praktikpladserne er blevet mere barsk.

Det store uddannelsesefterslæb betyder, at 87000 unge frem imod 2015 kommer til at mangle ungdomsuddannelse - alt i alt koster efterslæbet samfundet mellem 4 og 7 milliarder kroner per år i tabt produktivitet.

På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse - på erhvervsuddannelserne er frafaldet steget fra 40 procent til 50 procent på under 10 år. Skal udviklingen for alvor vendes, er der brug for at indføre obligatorisk ungdomsuddannelse i Danmark.

Mens en ufaglært tilfører samfundet værdi for 9,2 millioner kroner igennem livet, vil en erhvervsfaglært tilføre 11,8 millioner millioner kroner og de videregående uddannelser 14-22 millioner kroner. Uddannelse er på den måde en sikker vej til at sikre velstand for både den enkelte og samfundet. Derfor bør der indføres obligatorisk ungdomsuddannelse i Danmark.

Uddannelse har en direkte positiv effekt på de offentlige finanser: Hver uddannet dansker vil frem for en ufaglært i gennemsnit bidrage med 2-6 mio. kr. til de offentlige finanser over livet.

Antallet af elever uden praktikpladsaftale er fortsat stigende, og i april toppede antallet af elever uden praktikpladsaftale med 3200 elever. Det er især inden for byggefagene og det merkantile område, at mange elever mangler praktikpladser. Manglen på praktikpladser svarer til, at 4 ud af 10 elever ikke kan afslutte deres uddannelse.