Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads - det viser sig, at erhvervsfaglige, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de, der har været i almindelig praktik - regeringen foreslår 1500 nye skolepraktikpladser, hvilket giver et velstandsløft på 4 milliarder kroner.

De nyeste tal viser, at næsten 10000 elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads - problemet med de manglende praktikpladser er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud, holde pause eller skifte retning, fordi de ikke kan komme videre med uddannelsen uden en praktikplads.

Antallet af unge uden praktikplads har sat ny rekord - der er nu næsten 10000 elever på landets erhvervsskoler, der står uden en praktikplads - det er den største praktikpladsmangel i 6 år, og mange tusinde unge har nu ingen mulighed for at færdiggøre deres uddannelse - situationen er paradoksal idet arbejdsmarkedet inden for 10 år kommer til at mangle arbejdskraft med disse uddannelser.

Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse - niveauet lå højest for unge med en faglært eller en lang videregående uddannelse, hvor henholdsvis 12,1 og 12,7 procent var ledige - de faglærte har med en femdobling oplevet den største stigning i dimittendledigheden siden 2007.

Nye tal viser, at omkring hver tredje ung, der starter på en erhvervsuddannelse falder fra - tallene understreger, hvor langt der er til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse - i dette lys er regeringens besparelser på uddannelsesområdet helt forfejlede.

Finansloven for 2011 viser, at ungdomsuddannelserne i Danmark får sparekniven - allerede til næste år skal ungdomsuddannelserne spare 743 millioner kroner, svarende til 4,9 procent - fem mod 2013 stiger sparekravene yderligere til ungdomsuddannelserne, der skal spares op mod 1 milliard kroner.

Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt - selv når der tages højde for, at det koster penge at uddanne danskerne, at nogle er lang tid om at færdiggøre deres uddannelse og at nogle uddannelser har høj ledighed, så har alle uddannelser en positiv gevinst, når der ses på velstandsbidraget til samfundet.

Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen - AE's beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser, at der er milliongevinster af at tage en uddannelse - endvidere viser det sig, at personer med en uddannelse i gennemsnit har 10 års længere fuldtidsbeskæftigelse end ufaglærte.

Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse - skolepraktik kan være med til at løse en del af praktikpladsmanglen - nye beregninger viser, at faglærte, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de faglærte.

Udmøntningen af regeringens såkaldte genopretningsplan i finansloven for 2011 viser, at der skal spares over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013 - forskning og uddannelse er to helt centrale vækstmotorer, derved starter regeringen reelt sin vækstdagsorden med at skyde sig selv i foden.