Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.

Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække, og der er nu 53000 fattige unge i Danmark, når studerende ikke medregnes - det svarer til, at 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse. Det er i forhold til disse unge, at der for alvor skal sættes ind.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig - tallene viser, at det især er mændene, der er hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, hvilket er unikt i historisk sammenhæng, og kan varsle nye tider på det danske arbejdsmarked.

Uddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde, færre og færre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse af 2015-målsætningerne koster dyrt i tabt produktivitet - I perioden 2009 til 2015 vil Danmark gå glip af 5,8 milliarder kroner om året, fordi 2015-målsætningen ikke er opfyldt.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

Danskere over 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet - denne gruppe har fire gange så stor risiko for at blive arbejdsløse og næsten tre gange så stor chance for helt at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med unge, der som 25-årige fik en ungdomsuddannelse.

Folkeskoleinvesteringerne er i følge de kommunale regnskaber faldet med 1,4 milliarder kroner fra 2001 til 2008 - I samme periode er antallet af elever imidlertid steget med omkring 26000 personer.

Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der for 2007 og 2008 samlet set er investeret over 800 millioner kroner mindre på uddannelsesområdet end aftalt i Velfærdsaftalen. Hertil kommer, at de afsatte penge på uddannelsesområdet skyldes større ungdomsårgange, mens meget få penge er afsat til at sikre, at flere gennemfører en uddannelse.

Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Knap hver fjerde dreng har ikke fået en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen.

Regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen vil socialt ramme skævt, idet mange af forældrene til de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job, hører til de dårligste stillede familier og typisk har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet.