Ny analyse fra AE, som ud fra ni forskellige indikatorer kortlægger, hvor i Danmark det er mest attraktivt at bo, peger på stor ulighed blandt landets kommuner - Allerød Kommune, der udmærker sig på især arbejdsmarkedet, økonomien og sundhedstilstanden, ligger helt i top, mens Lolland Kommune indtager en bundplacering.

Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i mere end 3 år - det er navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte, indvandrere, mænd samt unge og gamle, som ikke regelmæssigt går til tandlægen - folks indkomst er således en af de faktorer, der har størst betydning for, om man gentagende gange springer tandlægebesøgene over.

Mens hver fjerde i København og på Lolland har ikke været til tandlæge i løbet af de sidste 3 år, er det i kommuner som Allerød og Solrød "kun" hver ottende - værst er situationen i de socialt belastede dele af storbyerne - I Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup er det mere end hver tredje, der ikke har været til tandlæge i løbet af de seneste tre år.

Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstgrupper - lavtuddannede og lavindkomstgrupper har således kortere middellevetid end højtuddannede og personer med relativ høj indkomst - forskellen i middellevetiden mellem de 25 procent fattigste og de 25 procent rigeste mænd er i dag på næsten 10 år.

I Danmark er der i dag 138220 personer, der modtager efterløn - analysen dokumenterer, at myten om, at mange efterlønsmodtagere er højtuddannede og bosat i Nordsjælland ikke holder stik, idet kun 2 procent af efterlønsmodtagerne er højtuddannede, mens de største andele af personer på efterløn findes i udkantsdanmark.

Fra januar 2011 lægges der et loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste for at passe et kronisk sygt eller alvorligt handicappet barn i hjemmet - nye beregninger viser, at forslaget i høj grad kommer til at ramme helt almindelige familier, som kommer til at miste flere hundredetusind kroner om året, når forslaget vedtages.

Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300000 fattige i Danmark - i den årlige rapport 'Fordeling & Levevilkår 2010' kortlægger AE fattigdommen og viser blandt andet, hvordan fattigdommen særligt er steget i storbyernes ghettoer og i udkantsdanmark. Samtidig dokumenteres det, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lave sociale ydelser har gjort titusindvis af fattige endnu fattigere og skubbet 6.000 ud i fattigdom.

Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred, men analyserer man danskernes sundhed, er der imidlertid store forskelle på sundhedstilstanden mellem de forskellige grupper i samfundet - den ulige sundhedstilstand deler storbyerne København, Århus og Odense i områder med meget få og mange syge.

Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed - på tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når man ser på medicinforbrug, lægebesøg og restlevetid - en række yderkantskommuner samt København og flere af hovedstadens omegnskommuner har flest syge og kortere restlevetid end i resten af landet.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.