Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten i 2010, og er allerede tilbage på niveauet fra inden krisen - den rigeste procent har oplevet en indkomststigning på 17 procent på bare ét enkelt år, hvilket svarer til næsten 235000 kroner efter skat.

Nye tal for udviklingen i middellevetiden viser store forskelle mellem indkomst- og uddannelsesgrupper i Danmark - middellevetiden for de 25 procent rigeste mænd er på 82,0 år, mens middellevetiden for de 25 procent fattigste mænd er på 72,2 år - dermed er der næsten 10 års forskel i levetiden mellem de 25 procent rigeste og fattigste i Danmark.

Dette års udgave af Fordeling & Levevilkår sætter fokus på den sociale arv i Danmark. Børns opvækstvilkår har enorm betydning for de senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og i takt med at færre formår at bryde den sociale arv, bliver Danmark mere og mere polariseret.

Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark - den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig mand kan forvente at leve til han bliver 78 år - det er omkring 4 år mindre end den forventede restlevetid for 60-årige mænd i Rudersdal kommune, der er den kommune med de højeste restlevetider.

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE’s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra Finansministeriet er antallet af fattige steget med over 50 procent fra 2001-2009. Det betyder, at der i dag er 333.000 fattige, når man anvender Finansministeriets egne tal.

Nye tal fra EU-Kommissionens statistikbureau, Eurostat, viser, at Danmark i perioden 2001-2009 har haft den anden højeste vækst i uligheden blandt de vesteuropæiske lande - mens Danmark i 2001 var det mest lige land i Vesteuropa, er vi med de nyeste tal røget ned på en sjette plads.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke 2,0 og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik - det gælder dog ikke de 10 procent rigeste, der samlet får en gevinst - oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 12 milliarder kroner.

Polariseringen i Danmark er blevet større gennem de seneste år - det ser man både ved det stigende antal fattige personer, og ved - som denne analyse viser - at middelklassen er blevet mindre - ser man samlet på perioden fra 2002 er antallet af rige personer steget - og med den førte politik kan man regne med, at den øgede polarisering vil fortsætte.

Fattigdommen fortsætter med at stige i Danmark og det er ghettoområderne i storbyerne, der er hårdest ramt - i Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken lever omkring hver fjerde beboer således i fattigdom - i disse tre hårdest ramte boligområder, er fattigdommen steget siden 2002 steget med mellem 60-80 procent.