Den samlede effekt af både Forårspakken og Genopretningspakken viser, at kun akademikerfamilier med høj indkomst får en økonomisk gevinst, når alle finansieringselementerne er indfaset i 2019 - en 3F-familie må således betale næsten 4000 kroner for regeringens og Dansk Folkepartis skattereform og spareplan, hvor en akademikerfamilie omvendt får en gevinst på over 10000 kroner.

Til næste år kan de danske familier se frem til en historisk lav indkomstfremgang - tager man højde for prisstigningen på varer og tjenester, er der tale om en realøkonomisk tilbagegang for de danske familier i 2011 - årsagen skal findes i de økonomiske konjunkturer og regeringens såkaldte Genopretningspakke, der har kostet alle danske familier dyrt.

Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.

Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier får ekstra i pengepungen i 2009. En akademikerfamilie med to børn får dobbelt så stor realvækst som en 3F-familie. Hovedforklaringen er, at gevinsterne af regerings skattelettelser stort set kun kommer højindkomst-familierne til gavn.

Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra Danmarks Statistik opleve massive stigninger i forbrugsudgifterne i 2008, hvis de nuværende inflationstal holder året ud.

Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark.

Da VK-regeringen kom til i 2001, indførte de skattestoppet. Men i en families økonomi er det ikke kun skatten, der tæller, men også hvor store udgifterne er til ting som for eksempel daginstitutioner og kollektiv transport.