Fokus i Finansloven for 2012 bør være, hvordan vi får mest vækst og beskæftigelse for pengene - meget tyder dog på, at politik og ideologi skygger for de økonomiske kendsgerninger - beregninger viser, at offentlige investeringer er 3 gange så effektive til at skabe job som personskattelettelser og momsnedsættelser og 15 gange så effektive som selskabsskattelettelser for samme beløb.

Finansloven for 2011 viser, at ungdomsuddannelserne i Danmark får sparekniven - allerede til næste år skal ungdomsuddannelserne spare 743 millioner kroner, svarende til 4,9 procent - fem mod 2013 stiger sparekravene yderligere til ungdomsuddannelserne, der skal spares op mod 1 milliard kroner.

Transportministeriet har særligt siden 2002 skruet voldsomt op for udbytterne fra DSB - I perioden 2002-2010 beløber det akkumulerede udbytte til staten sig til 5,7 milliarder kroner - målt i forhold til DSB’s overskud efter skat ses det, at der i flere år er udbytter, der er større end overskuddet.

Hvis regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug skal opfyldes, vil den finanspolitiske stramning i 2011 blive over dobbelt så kraftig som hidtil antaget og overgå kartoffelkuren i 1986 - det er risikabelt at hente hele besparelsen i 2011 i en situation, hvor dansk økonomi kun lige er kommet ud af fryseren og på vej til at tø op.

Danmark har i dag en meget gennemsnitlig selskabsskatteprocent blandt EU15-landene og OECD-landene - selskabsskatten er halveret fra 50 procent i 1989 til 25 procent i 2007, og samtidig viser de bagvedliggende tal fra Danmarks Statistik, at kun 30 pct af alle danske selskaber i 2008 betalte selskabsskat.

Regeringen lægger med finansloven for 2011 op til en finanslov, der ikke er set strammere siden Kartoffelkuren i 1980’erne - den helt store forskel fra dengang til nu er imidlertid, at mens økonomien under Kartoffelkuren var overophedet, har den spæde økonomisk vækst endnu ikke bidt sig ordentligt fast - frem for at genoprette dansk økonomi, risikerer de markante finanspolitiske stramninger at tage luften ud af opsvinget.

Regeringen overopfylder på nuværende tidspunkt sin målsætning om, at 1 procent af BNP skal gå til offentlig forskning i 2010, og derfor vil der på finansloven for 2011 blive sparet på den offentlige forskning - overopfyldelsen er imidlertid en direkte konsekvens af, at Danmarks velstand (BNP) er faldet som følge af den økonomiske krise - AE mener, det er visionsløst at spare på forskning og uddannelse, der netop skulle være vækstmotorer ud af krisen.

Det Økonomiske Råd tegner i deres efterårsrapport et dystert billede af den økonomiske udvikling i Danmark. AE mener, regeringen bør benytte øgede offentlige investeringer på finansloven til at sparke gang i dansk økonomi.

Regeringen har lanceret finansloven for 2010 som en vækstpakke med øgede offentlige investeringer på op mod 10 milliarder, men der er vanen tro tale om akkumulerede tal for flere år, der indregner allerede vedtagne initiativer. Ser man konkret på tallene i regeringens finanslovsudspil, er der lang vej til AE's og De Økonomiske Vismænds anbefalinger om et investeringsløft i 2010. Samtidig er der ingen nye initiativer i Finansloven til at modgå den meget alvorlige økonomiske situation med kraftigt stigende ledighed.

De store offentlige underskud afspejler, at vi står i en stor økonomisk krise med kraftigt stigende ledighed - for at undgå, at disse underskud får mere varig karakter, skal der gang i økonomien med en vækstpakke, der kan skabe arbejdspladser.