Målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger Danmark helt i top blandt sammenlignelige lande - målt på samlet balance og stilling i forhold til udlandet ligger vi også fortsat i superligaen - i den hjemlige økonomiske debat kan man imidlertid få indtryk af, at Danmark er på vej mod græske tilstande. Det er der dog intet der peger på.

Studerende er i gennemsnit 4 år længere om at fuldføre en universitetsuddannelse, end hvad der er muligt, hvis de gik den lige vej - hvis de studerende i gennemsnit fuldførte et halvt år hurtigere, ville det give dansk økonomi en velstandsgevinst på over 4 milliarder kroner, og samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 1,4 milliarder kroner.

Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

Det Økonomiske Råd tegner i deres forårsrapport et billede af dansk økonomi i fremgang, men påpeger, at der kun er tale om en svag fremgang - der er således kun udsigt til moderat vækst de kommende år, da opsvinget endnu ikke er bredt funderet - antallet af arbejdsløse vil helt frem til 2013 stort set vil ligge på samme niveau som i dag.

Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke om, at man vil have balance på den offentlige saldo i 2020 - regeringens egen politik bidrager imidlertid i høj grad til underskuddet på statens finanser i de næste 10 år - uden regeringens skattelettelser og videreførelse af skattestoppet ville der nemlig være balance på den offentlige saldo i 2020 i stedet for underskud.

Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi - men regeringen vil tilsyneladende i den kommende 2020-plan forlade sin traditionelle målsætning om langsigtet finanspolitisk holdbarhed og flytte målstregen og kun fokusere på den offentlige saldo i 2020.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

På trods af, at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare, er regeringen nu kun et halvt år efter Genopretningspakken klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres - regeringen har tilsyneladende skrottet den centrale holdbarhedsmålsætning – som altid har været et afgørende pejlemærke for finanspolitikken - fordi dette mål vil afsløre, at der faktisk er råd til efterlønnen.

Danmarks offentlige underskud overskrider for første gang i 2010 EU's grænse for offentlige underskud i på 3 procent af BNP, hvilket har resulteret i en henstilling fra EU - uden de ufinansierede skattelettelser i 2007 og de underfinansierede skattelettelser i 2009 ville underskuddet imidlertid kun være på 2,7 procent af BNP – dermed ville Danmark have opfyldt EU's krav. At det offentlige underskud er blevet så stort, er altså i høj grad selvforskyldt.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.