Nye registertal, som AE har analyseret, viser, at det i dag er 13,1 procent af alle unge mellem 15-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse - I udkantsområder som Lolland, Nord- og Sønderjylland og Syd- og Vestsjælland er andelen dog særligt høj med Lolland kommune som topscorer med hele 20 procent. Analysen viser samtidig, at en stor andel af de unge, der aktuelt bor i København, er ressourcestærke unge, som er flyttet til byen for at studere eller arbejde, mens mange af dem, der faktisk er vokset op i hovedstaden, i dag hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Ny analyse fra AE, som ud fra ni forskellige indikatorer kortlægger, hvor i Danmark det er mest attraktivt at bo, peger på stor ulighed blandt landets kommuner - Allerød Kommune, der udmærker sig på især arbejdsmarkedet, økonomien og sundhedstilstanden, ligger helt i top, mens Lolland Kommune indtager en bundplacering.

Meget få af de unge fra udkantsdanmark, der får en lang videregående uddannelse, bliver boende på deres hjemegn - i stedet flytter de veluddannede unge til hovedstadsområdet og Nordsjælland - udviklingsmønsteret betyder, at udkantsdanmark ”eksporterer” højtuddannet arbejdskraft til vækst- og videnscentrene, hvilket dræner områderne for uddannet arbejdskraft.

Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen - zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest- og Sydsjælland, at mange unge forlader folkeskolen uden at komme i gang med uddannelse, samtidig med at også den københavnske vestegn hårdt ramt. Intet sted i landet er man i nærheden af at være i mål med regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.

Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse, hvilket svarer til, at mere end 1000 unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet - omregnet til økonomisk tab svarer det store antal unge uden uddannelse til, at Fyn går glip af mere end 400 millioner kroner om året eller i alt 17 milliarder kroner over de unges liv.

13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 2001. For de 26 årige er det mere end hver fjerde, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse.

Det traditionelle pendlingsmønster er ved at blive afløst af et langt mere sammensat mønster, hvor pendling i langt højere grad også foregår mellem to provinsbykommuner.